Jeg har har til aften skudt en god 6-ender i kanten af den sydligste mark ved Tranemosen.
Bukken døde på stedet og det gjorde trofæet desværre også..
Jeg lister afsted inde i kanten af krattet helt stille langs marken der hvor der var sol og dejligt læ… Skøn aften, lav sol, læg og friske urter. her skal der simpelthen gå rådyr…Helt stille listepürsch og god tid.
Efter et stykke tid støder jeg en mindre gaffelbuk på ganske få meters afstand. Aha, han havde slet ikke hørt mig. Herligt. Jeg lister laaangsomt og heelt stille videre. Efter et par hundrede meter (det tog lang tid) springer der pludselig et dyr 5-8 meter foran mig i det tætte krat/siv. Jeg ser i flugten at det er en rigtig pæn 6-ender. Han har dog ikke fået fært eller set mig så han hopper med høje nysgerrige hop uden at være rigtig skræmt. Jeg lister prompte riflen op i skydestokken hvis han nu skulle standse for at være nysgerrig… Det gør han efter kun 21 meter…
Bukken står højt med hovedet og undrer sig over hvad det var han hørte.. Der er en snæver åbning i krattet, men kuglen må have ramt et sivstrå på vejen. Bukken står spidst/drejet og et fragtment af kuglen rammer derfor desværre den ene stang. Selve kuglen træffer dog bukken som forender på stedet..
Puha.. Det endte godt – heldigvis. Bukken opdagede aldrig noget. Men en vigtig påmindelse om at have helt frit skudfelt, selv på meget kort afstand.
Jeg ringede til den rare og dytige schweisshundefører Niels, som gerne ville gøre et forsøg på at finde den afskudte stang. Efter en times eftersøgning med to forskellige hunde opgav vi dog vores forehavende. Så nu har jeg et stærkt minde på nethinden og et knapt så stærkt trofæ til væggen..
Knæk og bræk!
Jesper
