Kategoriarkiv: Bukkejagt 2015

Så skete det …………

Onsdag den 27. maj skød jeg kl. ca. 20.50 mit første rådyr – en smuk gaffelbuk i område 2 i Gl. Dyrehave.

Med mig var Jesper, der velvilligt havde tilbudt at “coache” mig ifbm. med jagten – så vi mødes kl. 19.00 på P-pladsen ved Hvide Låge, hvorfra vi gik til område 2.

Vi fandt et godt sted at starte og ganske, ganske langsomt pürschede vi igennem området, dvs. ca. 300 m på en lille time. Pludselig var den der, men desværre fik den efter et stykke tid færten af os og begyndte at “bøve” ganske højlydt og i en rum tid. Da vi efterhånden følte, at den havde ødelagt for meget for os besluttede vi os for at se om vi kunne “fange” den på anden side af området. Som sagt som gjort og pludselig var den der, et fint stykke råvildt – eller måske en helt anden – der fredeligt stod og essede i skovkanten op mod område 3. Jeg fik hurtigt skydestokken placeret og riflen på plads og på ca. 100 m afstand ramte kuglen så præcist at dyret var dødt før jeg næsten selv kunne registrere lyden fra skuddet.

En skøn aften både vejr- som jagtmæssigt.

Med ønsket om “knæk og bræk” til alle // John

PS/ En tak til Jacob for at jeg (Jacob havde karantæne) kunne overtage hans område og til Jesper for en super forårsjagtaften med meget læring.

FullSizeRender

En buk mindre i Nylukke

Kære allesammen.

Fredag morgen lykkedes det endeligt for mig at nedlægge en gaffelbuk (næsten en ulige 5 ender…)

Jeg sad på hochsitzen, såt 1 fra solopgang og nød i ca et kvarter en rå, der essede. Vejret var perfekt. sol og næsten ingen vind. Da råen gik ind i skoven, fik jeg øje på hovedet af en buk, som essede i højt græs ca 225 m fra mig.
Efter ca. 3 kvarter kom bukken pludselig på skudhold efter jeg ikke kunne se den i ca. 5 minutter p.g.a. det høje græs. Den kom luntene på tværs af mig på ca. 60 m afstand og jeg fik nedlagt den i et skud. Den lagde sig på stedet.

En tak til Jesper, som kom og hjalp mig med gode råd samt at bære det vel ca. 15-16 kg. tunge dyr.

Bukken er blevet parteret her til morgen og ligger nu i min fryser.

IMG_1384

Jeg er nu på pause og ønsker jer alle god jagt.

Knæk og bræk

Bedste hilsener

Hans Frederik Carøe

Buk i Tranemosen, 17. maj om morgenen

Da vi var nede på den først arbejdsdag var jeg jo ude og se mig om i de forskellige områder…. Jeg synes der havde været lige lovligt stille ;-( men hen sidst på efter middagen var jeg kommet hen til område 5 og havde fået sat mig ned på kanten af marken midt der hvor der skulle sås majs… Der var to andre jægere i området og med et kommer denne fine buk ud af skoven / bevoksningen og løber lidt ud på marken…
IMG_5942
Og jeg synes selv han ser ganske fin og flot ud… Og den ville jeg da gerne havde med hjem på sigt…

Efter en meget skuffende oplevelse som jeg ikke vil fortælle om her men straks gå videre til søndag den 17 om morgen… Jeg havde sovet i hytten og kl 0400 havde jeg smurt mig lidt mad til at tage med ud pakket sammen og stod lidt og så op i himlen og de mange skyer og tænkte hvor man satte bilen bedst… Det blev til at jeg satte bilen på den P-Plads helt oppe mod nord og gik ind på marken og hen til den store drængrøft / afvandingsrende 😉 Kl 05:04 luskede jeg syd over… Da jeg er kommet op midt i skovområdet ser jeg en rå gå og græsse på vores side af grøften og vælger at trække mig tilbage og gå ind midt i stykket på jagt efter om der ikke var en buk også…. Men der er intet der bevæger sig… Jeg hører ikke at jeg støder noget og cirkler noget rundt… Der kommer et par hagl byer ind over og kl 7 sætter jeg mig i afvandningsgrøften og spiser min mad…. Lidt efter lyder der et skud fra naboen og jeg tænker øv så fik jeg alligevel trykket den ind til dem… Jeg vælger så at gå op mod vejen langs grøften… Da jeg har gået 3 skridt hører jeg en buk gø ganske kort og det lyder til den er i grøften mellem mig og vejen og da vinden er helt rigtigt for mig sniger jeg mig frem… Og da jeg er lidt over halvvejs opdager jeg to øre der bevæger sig længere fremme jeg bakker hurtigt 2 meter og kommer helt ned og side og får foldet min 3 benet stol ud og lagt riflen op… Nu hvor jeg ved hvor den ligger kan jeg se toppen af opsatsen og de to ører bevæge sig… Jeg kan se at jeg stadig har kuglefang inden vejen og nu er det jo bare at vente og håbe at han snart rejser sig… Og med et står han op… Men med fronten til mig og gør et par gange og så drejer han sig så jeg får hans højre side til og jeg afgiver skuddet og han vælter omkuld.. Og den ligger…
IMG_0940
Jeg havde til denne bukkejagt valgt at tage min Schults & Larsen 308 W. med lyddæmper da jeg lige havde 4 patroner tilbage af Lapua Mega 12 gram… Det at vi må skyde med lyddæmper er jeg rigtig glad for synes det er dejligt at skyde uden det høje knald.. Og så er rekylen jo også næsten væk…
IMG_0944

Tak for en rigtig dejlig dag i område 5.

Hilsen ATA

Anders Tingvad Aschengreen.

Flot buk i Grusvænget

Efter de første par dage med kulde og blæst var det 20/5 en lun og vindstille aften. Jeg havde set flere bukke både før præmieren og på de første par ture efter 16/5, så forventerningerne var absolut i top. Jeg havde derfor fyldt lommerne med kiks, chokolade og thermokande til en lang aften..
Efter kort tids pürsch zone 1 i Nylukke får jeg dog øje på en rå der ligger i det høje græs og tygger drøv. Jeg observerer hende et kvarters tid og pludselig kommer bukken ind i lysningen fra skoven. Kl er kun 19.00. Han er det meste af tiden skjult bag buske og små træer. Så da han pludselig er fri og stiller sig op med siden til holder jeg prompte højt og fremme på boven, (så han ikke skal løbe for langt). Det resulterede i knald og fald på stedet -herligt.
Aftenen er endnu ung, så jeg benytter chancen til at nyde det gode vejr og den gode oplevelse med den medbragte proviant, tage lidt billeder -og udskyde den lange slæbetur ud til bilen.
Han vejede 18,5 kg brækket, så det var noget af en tur hjem. Men som en klog mand en gang har sagt. Der er nu ikke nogen bedre måde at gå mange km på, end slæbende på en stærk buk.

Bh
Jesper Rønn Kristiansen

unnamed

Min første buk, 20. maj 2015 kl. 18:00

Efter to tidligere ture til Gl. Dyrehave i noget ustadigt vejr, var forventningerne (igen) skruet godt i vejret, med udsigten til opklaring og svag vind fra syd/syd-vest. Jeg gik i skovbrynet på såt 1, hvor også en anden jæger havde været tilsmilet af Diana tidligere på dagen, og kom frem til stigen ud for remisen på marken kl. 17:30.

Efter blot at have siddet der en halv times tid, så jeg en flot seksender løbe rundt på den vestlige del af marken. Betaget af synet overvejede jeg kort at hoppe ned fra stigen, og pürsche mig vestover. Da jeg så vendte hovedet, kom der imidlertid også en fin (ulige) gaffelbuk til syne på den østlige side af remisen. Den spiste lidt fra træerne, og mens jeg endnu havde den i kikkerten, listede den ud på marken.

Jeg satte fingeren på aftrækkeren, og med en afstand på ca. 100 m, faldt den øjeblikkeligt til jorden, da skuddet gik.
IMG_0172
Det var næsten uvirkeligt, måneders forberedelse og spænding, og nu lå den blot og ventede på at blive
samlet op. SMS’er afgik til de nærmeste, og Mogens kom heldigvis forbi og forevigede øjeblikket. Synligt glad, som i måske kan se.

En stor dag, og en fantastisk oplevelse!

Knæk & Bræk

MH Jacob

IMG_0188