Kategoriarkiv: Forside

Held i Hvide låge

Jeg var hertil aften heldig i Hvide låge. En pragtfuld aften, lunt og lav sol. Jeg så både smaldyr, en lille buk og en højdrægtig rå der stavrede omkring og så ud som om hun kunne sætte sine lam hvert øjeblik det skulle være.
En meget lang pürsch og kravletur på 600 meter der tog 40 min. resulterede tilsidst i en lille fin 6-ender. Ikke et stort trofæ, men en stor oplevelse og en meget dejlig aften.

Knæk og bræk!
Jesper K, 21. maj

Erfaring til nyjægeren

Tillykke Christian med den flotte buk.
Jeg havde område skoven syd. Kunne ved flere lejligheder konstatere masser af fej og skrab inde i skoven og var sikker på at min debut ville give mulighed for en premierebuk.
Lørdag eftermiddag i storm og rusk fra vest ikke lige den bedste vindretning for området. Den stige jeg havde udset mig i forhold til sporene havde vi lige givet førstehjælp på sidste arbejdsdag så både stigen og jeg var klar. Desværre var der ikke længere friske skrab i skovbunden, så mine forventninger dalede. Efter fire timer med stige og Pürch i skoven gik jeg ud til den store lysning . Egentlig kun ud fra tanken om, at der nu var læ for vinden og solen pludseligt varmede der. Kravlede op i den nye stige og vendte mig om i sædet for at se lige tværs over lysningen og ind i øjnene på en perfekt seksender. Han havde selvfølge set mig og vendte om og luntede ind i skoven. Ned fra stigen og Pürch ned langs grantykningen. Fandens – der var det stor vandløb Hans Frederik snakkede om. Tilbage og ind i skoven – ingenting at fornemme.
Slukøret satte jeg mig tilbage i stigen, den læner sig op ad nogle mindre graner ,så det gyngede godt i stolen, når vindstødene kom. Men her har man det bedste overblik, den anden stige er meget udstillet og tæt på området hvor bukken stod.
Efter 45 min ser jeg en stor flot rå komme ud i lysningen og forventer straks, at så må bukke komme efter.Ganske rigtigt kommer “min” store buk ud efter råen han står og vejrer lidt men, de går så rundt og esser begge dyr. Kikkert på – jo en flot seksender. Lægger riflen godt til rette, tænder rødpunkt, sigter og venter – og venter. Dels på at få bukke i en god skudvinkel og kortere afstand, dels på at få en pause mellem vindstødene ,så stigen står stille.
Nu stilhed som mit ønske et øjeblik, men lige i skudøjeblikket, som om bukken havde bestilt vindstød, kom der et vindstød og skud forbi. Buk og rå springer ind i skoven og jeg er forbitret.
Få sekunder senere kommer bukken springende ud af skoven igen, langs med skovkanten, gennem den lille grantykning og stiller sig op med front mod mig , som om den vil sige ” hvad fanden bilder du dig ind !”. Igen anlæg til skud – lidt rysten og bukke feber – aftræk intet sker – jeg har i min skuffelse og frustration glemt at genlade, genladning og bukken springer med flotte spring ind i skoven og forsvinder.

Hvem kan falde i søvn efter sådan et oplevelse, men et par timer fik jeg da. Søndag ud igen i skoven syd. Op i stigen lige overfor stedet, hvor jeg så bukken og råen lørdag aften. Har lige set på uret  klokken er 04.56, opdager så en lille smalrå gå kun to meter fra stigen under mig og esser. Vi hygger og sammen en tid, men der lyder kalden fra skoven, AK, ja vi har vildt i skoven, men ingen premiere buk til mig.

Fyldt dog med herlige naturoplevelser og lidt mere erfaring til nyjægeren, så har det været en fantastisk Premiere Week-end.

Knæk og bræk til alle

Torben

Gaffelbukken blev til en ulig seksender!

0230! Vækkeurets infame nerveflossende hysteriske alarm, borer sig ind i min hjerne, og minder mig om, at det er 16. maj – bukketid! Vælter ud af sengen til total klargjort jagtgrej – sirligt oplagt i den rigtige rækkefølge! Minuttet efter, en tandbørste i kæften, kaffe i termokanden, og afsted. Mine forventninger er høje – jeg har nemlig brugt god tid til forberedelse. To ture i terrænet, koncentreret om Skoven Nord. Begge tårne havde jeg forkastet. For meget vind, og for mange sten i skovkanten. Derimod, havde jeg kastet min kærlighed på det vestlige hjørne ved de små graner – perfekt! Der var læ, kuglefang, fødder i jorden, og en skovkant med en del små veksler ud i det åbne. Her skyder jeg en buk, tænkte jeg optimistisk. Jeg indrettede mig i tavshed – al den stund, at jeg var alene, og at alt andet ville virke påfaldende – rygsækken blev placeret omhyggeligt. Jeg skulle jo sidde der i lang tid, troede jeg. Termokanden og kikkerten duellerede kortvarigt om den vigtigste plads – termoen vandt! Jeg havde jo trods alt godt udsyn.
Jeg satte mig på rygsækken, og indstillede min skydestok, så sigtelinjen flugtede med skovkanten. Jeg var sikker på, at kom han, kom han der! Jeg afprøvede et par gange, stillede lidt på tromlen, og satte en smule lys på kikkerten, da det egentligt var lidt dunkelt. Så røg riflen på tværs over lårene, og ventetiden begyndte!
En times tid efter drejede jeg kortvarigt hovedet til venstre, og betragtede en Hejre, der netop havde lettet fra det udpinte vandområde på marken. Da jeg igen kiggede langs skovkanten, stod han der! Præcis hvor jeg havde forudset! Beruset af egen succes, svingede jeg langsomt riflen – samtidig med at jeg afsikrede – og placerede den i skydestokkens galje. Jeg kikkede gennem kikkerten, konstaterede i et splitsekund, at det VAR en buk, huskede, hvad min gamle skydelære i Livgarden havde sagt: knuge, knuge, knuge..indtil skuddet går! Det gjorde det – og satte sig i bukken jf. lærebogen. Bukken foretog et spring frem, samtidig med, at den løftede bagkroppen unaturligt højt – som en hest, der passerer en forhindring. Godt på vej ind i dødens rolige, altomsluttende favntag, tænkte den måske – bare jeg havde været en hest! En hurtig omkringvending, og i løb ind i det høje græs i skovkanten. Ej – bare han nu ikke forsvinder i skoven – hvordan var det nu med ham der Schweiss? Græsset sitrede, og rystede unaturligt – tegn på at han ville lægge sig og forende i skovkanten. Jeg tog ladegreb, sikrede, og gik roligt hen til stedet, hvor han lå. Smuk så han ud, i sin blanding af vinterdragt og sommerjakke. Jeg betragtede ham en stund – så trak jeg kniven.
Efter en hård gåtur til bilen, kørte jeg ind til hytten. Jeg er nød til at ordne alt ved hytten, eftersom jeg bor i lejlighed i Sydhavnen. Et antal graddage på altanen ud til vejen, hvor skolebørn i snotnæsealderen går forbi, ville formentlig afstedkomme, at ordensmagten ville lægge mig i jern, og mødre ville lave opslag om det forkastelige i min dåd, og med skinger røst, berette om fordele ved en vegansk levestil. Nuvel, jeg gik igang med bukken, og netop som jeg satte gang i kniven, ankom Jesper til hytten. Han ville bedømme, om min noget mumlende melding om, at det var en seksender, var korrekt. Der var ikke meget mimik at spore – Jesper skulle have en kop te, før han kunne beslutte sig. Med en embedsmands rolige sirlighed, førte han skånsomt, men reglmæssigt, tebrevet op og ned i koppen, mens han betragtede bukken. Med smisken og leflen, forsøgte jeg at mene, at der var tale om en seksender – det var da ligetil! Af frygt for, at tebrevet, snoren og emblemet ville blive opslugt af de konstante bevægelser op og ned i koppen, mente Jesper til sidst, at den kunne gå for at være en ulig seksender! Tak – perfekt.
Det var en dejlig dag i maj, synes jeg!

Christian W.

Klar til bukkejagten

Hochsitzer og tårne blev klargjort på arbejdsdagen 9. maj. Så nu er alt op til Diana og koldblodighed på lørdag og de næste par måneder. Knæk og bræk.

20/10 Præmierejagt med masser af vildt

Så blev det langt om længe juleaften i konsortiet.

Der var godt gang allerede i første såt ved Egene. Faktisk så meget at Jesper i fordeling af poster på Doktorbakken skelnede mellem dem der havde skudt mindre end 10 skud og vice versa.

Der kom lidt mere ro på i eftermiddagens såter, men det samlede parade var vist en af konsortiets fineste og i hvert fald den længste i det grusvejen også måtte tages i brug til de sidste 37 fugle. I alt mere end 200 stykker vildt. Jeg måtte tage kameraets panoramafunktion i brug, for at få alt med.

På paraden lå:
1 hare
66 kokke
92 høner
47 gråænder
1 krikand
1 skeand
1 taffeland

I alt 470 ben. Mogens tog sig af sweepet med et gæt på 360 ben. Tillykke!

Tak til alle – ikke mindst gruppen af hundeførere, der flittigt tog sig af efterapportering.