Flot og klar og pivkold vinterdag med fin parade. Vi lader billederne tale i galleriet nedenfor.
På paraden lå
3 snepper
2 harer
25 fasaner
1 and
1 due
I alt 65 ben. Fido kom nærmest med 60. Tillykke.
Ænderne snød os lidt, men det er blevet svært at snige sig ind efter løvfald. Til gengæld var der fint liv i fasansåterne og dagen bød også på regulering af Bramgæs.
Dagens sweep: 205 ben, som John kom nærmest med 213 ben. Tillykke!
Årets anden fællesjagt bød på masser af fugle, flotte efterårsfarver og rigtigt dejligt vejr.
Der lå 190 fugle på paraden:
125 fasaner
65 ænder
I alt 315 ben. Henning var tættest på med et sweep på 312. Tillykke.
Meget flot parade efter en fremragende præmieredag, som bød på ikke mindre end 4 nye såter.
Parade 8.20 derefter direkte til den nye såt Teglværkssøen efter ænder – stor succes. Så de klassiske 3-4 såter andehullerne, egene, Doktorbakken og Grusvænget – her var der rigtig godt gang i de to sidste.
Efter den sikre såt til andehullerne på mellemmarken – her strøg alle vildænderne mens vi gik på plads, på grund af et rådyr, der havde taget en uheldig flugt.
Så over til tre nye såter i Nylukke, hvor især den sidste leverede mange flotte fugle.
Det resulterede i en meget flot parade med:
1 dobbeltbekkasin
167 fasaner
47 gråænder
16 troldænder
I alt 231 stk. vildt eller omregnet i ben 399. Sweepet gik til Anders som havde gættet på 400. Tillykke!
Her er lidt billeder fra dagen.
4. september, afholdt blev der afholdt arbejdsdag med indledende skydetræning og en lille præmierejagt ved den nye sø vi har fået med i jagten. Den ligger på bagved laden.
Det blev til denne fine parade.
Udskiftet flagstang, masser af snepper og gule ærter på udendørs restaurant. Hvad mere kan man ønske sig.
På paraden lå:
1 hare
5 snepper
17 fasaner
I alt 48 ben, præcist som Jacob havde gættet. Tillykke.
En meget fin dag i stigerne og i trykket, høj himmel, rimtåge over engen og sprød frost i sporet.
Der lå en sneppe og to råer på paraden. Vi lader billederne tale…
Der var sus i sejlene på parolen denne julejagtmorgen. Netop som Tommy blæste “Jagt begynd” lagde konsortiets flagstang sig for et vindstød. 15 cm. forbi bagenden af Ib’s Suzuki og en meter fra en hundefører. Heldigvis kom ingen til skade.
3 såter blev afviklet på enden, dernæst hvide låge og skoven hvorefter vi indtog den sikre såt.
Dagens resultat var ret så nydeligt.
1 Hare
21 fasaner
3 ænder
2 duer
I alt 53 ben. Sweepet blev vundet med 54 ben.
Man kan mærke at vi har haft rigtigt gang i afskydningen på de tidligere jagter, så det tynder lidt ud nu. Billedet ovenfor er resultatet efter de tre første såter.
Men alt i alt en nydelig parade, hvorpå der lå:
2 snepper – Peter C.’s første – Tillykke 🙂
33 fasaner,
6 gråænder.
PS. Hvis i har nogle billeder fra jagten, læg gerne billeder i kommentarer til indlægget.
Sæsonens anden jagtdag var, ud over mange chancer, præget af myndighedernes corona-restriktioner, der bl.a. medførte at vi var delt op i grupper af 10 udstyret med veste så farvestrålende, at de fuldstændig udkonkurrerede fasan-kokkene. Frokosten, som bestod af Fanø Skovpavillions biksemad – med bearnaise, blev serveret i det fri i området omkring jagthytten.
Rent jagtmæssigt var der lige så stort udbytte, som under præmierejagten. Virkelig flot.
Tillykke til Tommy, som var den heldige vinder af Sweepet med et gæt på 420 ben.
På paraden lå:
1 sneppe
169 fasaner
79 ænder (75 gråænder)
i alt 419 ben.
Jeg var hertil aften heldig i Hvide låge. En pragtfuld aften, lunt og lav sol. Jeg så både smaldyr, en lille buk og en højdrægtig rå der stavrede omkring og så ud som om hun kunne sætte sine lam hvert øjeblik det skulle være.
En meget lang pürsch og kravletur på 600 meter der tog 40 min. resulterede tilsidst i en lille fin 6-ender. Ikke et stort trofæ, men en stor oplevelse og en meget dejlig aften.
Knæk og bræk!
Jesper K, 21. maj
0230! Vækkeurets infame nerveflossende hysteriske alarm, borer sig ind i min hjerne, og minder mig om, at det er 16. maj – bukketid! Vælter ud af sengen til total klargjort jagtgrej – sirligt oplagt i den rigtige rækkefølge! Minuttet efter, en tandbørste i kæften, kaffe i termokanden, og afsted. Mine forventninger er høje – jeg har nemlig brugt god tid til forberedelse. To ture i terrænet, koncentreret om Skoven Nord. Begge tårne havde jeg forkastet. For meget vind, og for mange sten i skovkanten. Derimod, havde jeg kastet min kærlighed på det vestlige hjørne ved de små graner – perfekt! Der var læ, kuglefang, fødder i jorden, og en skovkant med en del små veksler ud i det åbne. Her skyder jeg en buk, tænkte jeg optimistisk. Jeg indrettede mig i tavshed – al den stund, at jeg var alene, og at alt andet ville virke påfaldende – rygsækken blev placeret omhyggeligt. Jeg skulle jo sidde der i lang tid, troede jeg. Termokanden og kikkerten duellerede kortvarigt om den vigtigste plads – termoen vandt! Jeg havde jo trods alt godt udsyn.
Jeg satte mig på rygsækken, og indstillede min skydestok, så sigtelinjen flugtede med skovkanten. Jeg var sikker på, at kom han, kom han der! Jeg afprøvede et par gange, stillede lidt på tromlen, og satte en smule lys på kikkerten, da det egentligt var lidt dunkelt. Så røg riflen på tværs over lårene, og ventetiden begyndte!
En times tid efter drejede jeg kortvarigt hovedet til venstre, og betragtede en Hejre, der netop havde lettet fra det udpinte vandområde på marken. Da jeg igen kiggede langs skovkanten, stod han der! Præcis hvor jeg havde forudset! Beruset af egen succes, svingede jeg langsomt riflen – samtidig med at jeg afsikrede – og placerede den i skydestokkens galje. Jeg kikkede gennem kikkerten, konstaterede i et splitsekund, at det VAR en buk, huskede, hvad min gamle skydelære i Livgarden havde sagt: knuge, knuge, knuge..indtil skuddet går! Det gjorde det – og satte sig i bukken jf. lærebogen. Bukken foretog et spring frem, samtidig med, at den løftede bagkroppen unaturligt højt – som en hest, der passerer en forhindring. Godt på vej ind i dødens rolige, altomsluttende favntag, tænkte den måske – bare jeg havde været en hest! En hurtig omkringvending, og i løb ind i det høje græs i skovkanten. Ej – bare han nu ikke forsvinder i skoven – hvordan var det nu med ham der Schweiss? Græsset sitrede, og rystede unaturligt – tegn på at han ville lægge sig og forende i skovkanten. Jeg tog ladegreb, sikrede, og gik roligt hen til stedet, hvor han lå. Smuk så han ud, i sin blanding af vinterdragt og sommerjakke. Jeg betragtede ham en stund – så trak jeg kniven.
Efter en hård gåtur til bilen, kørte jeg ind til hytten. Jeg er nød til at ordne alt ved hytten, eftersom jeg bor i lejlighed i Sydhavnen. Et antal graddage på altanen ud til vejen, hvor skolebørn i snotnæsealderen går forbi, ville formentlig afstedkomme, at ordensmagten ville lægge mig i jern, og mødre ville lave opslag om det forkastelige i min dåd, og med skinger røst, berette om fordele ved en vegansk levestil. Nuvel, jeg gik igang med bukken, og netop som jeg satte gang i kniven, ankom Jesper til hytten. Han ville bedømme, om min noget mumlende melding om, at det var en seksender, var korrekt. Der var ikke meget mimik at spore – Jesper skulle have en kop te, før han kunne beslutte sig. Med en embedsmands rolige sirlighed, førte han skånsomt, men reglmæssigt, tebrevet op og ned i koppen, mens han betragtede bukken. Med smisken og leflen, forsøgte jeg at mene, at der var tale om en seksender – det var da ligetil! Af frygt for, at tebrevet, snoren og emblemet ville blive opslugt af de konstante bevægelser op og ned i koppen, mente Jesper til sidst, at den kunne gå for at være en ulig seksender! Tak – perfekt.
Det var en dejlig dag i maj, synes jeg!
Christian W.
Den var vel 18.30, da jeg påbegyndte en lang pürsch fra S-svinget ned til det nye tårn i Tranemosen. Vinden var ret kraftig fra vest, nærmest vinkelret på Tranemosen, så jeg tog omvejen for at sætte mindre fært.
Så sad jeg ellers et par timer i tårnet og så intet andet end en hare, der gentog samme rute over marken en times tid. Ved 21.40 tiden dukkede en jæger op på nabogrunden i sporet langs hegnet til flyvepladsen. Han listede vest på og jeg tænkte at nu røg den allersidste chance. Sad og betragtede den lave sol og pludseligt får jeg øje på et dyr, der lige er trådt ind fra kornmarken og ind på majsstykket fra vest. Op med kikkerten – jeps det er en buk og umiddelbart en fornuftig af slagsen. Den bevæger sig langsomt op mod mig og det virker på et tidspunkt som om den har fået fornemmelse af mig. Den stirrer direkte mod tårnet, men falder til ro og går så over til buskadset på den anden side af stykket ca. 80 m fra mig. Her strækker den rigtigt hals for at nå nogle højtsiddende grene. Jeg har fået lagt riflen an og da den flytter lidt på sig, er den rigtig fint på tværs til et skud. Jeg trækker vejret og er lige ved at trykke, da min telefon brummer i lommen. Den får lov at brumme (konen havde pc-problemer), men jeg skal lige have ro på det hele igen. Heldigvis er bukken helt i trance i sin spiselyst, den står om muligt bedre end før, så jeg skyder og den springer omgående over grøften og ind i skoven. Det kan blive en lang aften. Venter lidt og går så ned til buskadset, hvor den blev ramt. Der ligger lungeschweiss, så den må være rimeligt såret. Jeg begynder at lede inde i skoven – det er ved at blive mørkt. Går ud igen efter et mislykket forsøg, men kigger så grundigt på aftrykkene i den støvede jord og fornemmer hvad vej den er sprunget – og 20 m inde i skoven ligger den. En fin buk som havde gang i at sætte sine sidste takker.
Ringer til Henrik, som var ved at afslutte sin pürsch i Grusvænget og han kører ned og parkerer ved Kostervej. Heldigt for mig, da min egen bil mindst er 20 min væk i raskt trav. Tak for al hjælpen – ikke mindst med at bære dyret.
Så 17. maj er hermed kåret som min lykkedag.
I øvrigt var det ret smart med det telefonopkald – så kunne jeg præcist aflæse tidspunktet for skudafgivelse – kl. 21.00!
Efterfølgende konfererede jagtledelsen om opsatsens karakter og nåede, efter studie af close ups, frem til resultatet seksender. Min første 🙂 Jesper motiverede dette med en gammel regel om at man skal kunne hænge et lille krudthorn på takken for at den tæller.
Knæk og bræk derude!
Og skriv nogle historier – bare send dem til mig.
Jørgen
På arbejdsdagen 6. maj, blev der knoklet med at klargøre volierer, bringe korn ud til godt op ad eftermiddagen. Her lidt billeder fra dagen, der sluttede af med at sætte 2 tårne og en stige op i tærrenet. Alle stiger er plottet ind på oversigtskortet.
Smukt vejr var det. “Hvide låge” fik lov at hvile. Direkte til “Pyramiden”, hvor en enkelt fasan lettede og faldt.
Derefter årets første skovsåt, hvor flere snepper var i luften. Jesper fik ram på en og der var mange skud efter andre, dog uden træf.
“Andehullerne” og “Egene” bød både på pænt mange fasaner og ænder tidspunktet taget i betragtning. Til gengæld var det så som så med fugle på “Doktorbakken” og i “Grusvænget”.
Efter et afslappet eftermiddagsprogram i “Hvide låge” og “Tranemosen” uden den store gevinst sluttede en flot dag med en pæn parade.
På paraden lå:
1 sneppe
29fasaner
18 gråænder
1 due
I alt 80 ben, som betød at sweepet gik til optimisten Bo med et bud på 81 ben.
Endnu en fremragende dag i botanikken, dog med moderat vind for en gangs skyld. Meget ihærdigt forsøg på at få lettet de sidste ænder lykkedes .. næsten. Hele flokken stak af lige som såten blev blæst af. Lidt kom der alligevel på paraden.
På paraden lå:
31 fasaner
17 gråænder
1 skeand
1 due
Den opmærksomme læser vil måske studse over at der mangler et par fasaner på billedet af paraden. Det skyldes at vi under eftermiddagsjagten havde besøg af en fjerkrætyv, der forgreb sig på 3 af paradens kokke. Den ene fandt vi på naboens græsplæne, men de to andre er det lykkedes gerningsmanden at skjule.
Dommerduoen fandt der at var evidens for i alt 82 ben og Tommy havde gættet 85 og vandt dermed sweepet. Tillykke.
Efter “Jagt forbi” i konsortiet, fortsatte en større flok på troldandejagt, referat af denne har vi tilgode.
Dagens jagt bød på varierende vejr, men knapt så kraftig blæst som de forrige. Fasanerne var talrige, høje og flotte.
På paraden lå:
2 snepper – heraf een usynlig
2 duer
80 fasaner
22 ænder
i alt 186 ben
For en gangs skyld var det ikke en gæst, men Peter C., der løb med sweep’et med et gæt på 187 ben. Tillykke.
Der var liv i kunstgraven, da Jesper med Jack Russell terrier var på besøg i sidste uge. Som så mange gange før, trak ræven det korteste strå ved den lejlighed.
Men mon ikke snart der dukker en ny op dernede. Der mangler i hvert fald ikke ræve på området.
Natten forud var der godt gang i vinden, så det lovede godt for ænderne, der dog ikke var mødt så talstærkt op, som forrige jagt, men en del kom der da på paraden – Fasanerne var stadigt talstærkt repræsenteret og Frank fik sin sneppe. En blishøne kom der på paraden – ellers et sjældent syn.
På paraden lå:
2 snepper
71 fasaner
35 ænder
1 blishøne
I alt 183 ben. Hanne (Christoffers gæst) kom nærmest i sweepet med 175 ben – Tillykke!. Det er åbenbart gæsternes år mht. sweepstake.
Her er lidt stemningsbilleder fra jagten. Læg lige mærke til hvor mange gæs der er i luften.
John skød med andet end hagl da vi var på jagt den 29. oktober og det kom der en rigtig flot billedserie ud af.
Der var rigtig gang i vinden, op til 20 m/sek lige fra midnat og frem til middag. Så der var lagt op til en dag med hurtige fugle.
Der var masser af vildænder i Hvide Låge, andehullerne og i mellemmarken. De to første havde vi held til at komme på plads til. I forbindelse med den sidste må der have været en mus i nabokommunen der slog en prut, for ænderne var på vingerne lige som skyttekæden skulle til at lade.
Vi havde en fin dag. Lidt vådt om formiddagen, men opklaring om eftermiddag og en fin solnedgang ved Pyramiden.
På paraden lå:
1 sneppe
26 kokke
36 høner
75 ænder
Omregnet til ben 203, som Frank ligesom sneppen ramte helt plet på i sweepet. Tillykke.
Og så var der stereo på jagtfanfarerne.
Det blev juleaften og der var store gaver. Lunt vejr og flot afskydning.
På paraden lå:
1 | sneppe |
2 | harer |
82 | kokke |
110 | høner |
44 | gråænder |
4 | krikænder |
1 | spidsand |
I alt 443 ben – og minsandten ikke om Casper, nu som gæst, rendte med sweepet igen – 445 gættede han. Tillykke!
Alt i alt en fantastisk åbning på sæsonen.
Og vi var ikke ene om at juble:
Fint jagtdag, der startede på skydebane, så vi kunne banke rust af løb og skytter. Dernæst 4 såter inden den sikre.
En lidt våd formiddag blev afløst af relativt lunt tørvejr.
På paraden lå:
2 harer
8 kokke
6 høner
9 gråænder
Sweepet var dermed 45 ben, hvilket Andreas kom nærmest med 47. Tillykke!
Konsortiets riffeljægere er meget velkomne til at lægge beretninger fra bukkejagten op på vores hjemmeside; så I alle kan følge med i hvad der rører sig.
Man behøver ikke at have skudt buk for at lægge en beretning ind. Det kan jo også bare være en god oplevelse eller en spøjs historie eller noget helt tredje.
Tilføj indlæg ved at klikke på linket Lav nyt indlæg. Indlæg bedes kategoriseret som “Bukkejagt 2017” – så kommer det på forsiden.
Henvend dig til Jørgen Holmenlund, hvis du mangler et log-in.
Første uge af bukkejagten blev for mit vedkommende en stor buket af fantastiske naturoplevelser og en række bekræftelser på at der ikke mangler råvildt på konsortiets marker.
Det startede allerede på vej ned til tårnet ved grusgraven d. 16 om morgenen, hvor der stod en mindre buk på højre side på af den lille markvej der fører ned til grusgraven nordfra. Desværre stødte jeg den og den passerede på tværs af markvejen væk forbi grusgravens østside.
Herefter tog regnen til, men jeg havde da en fin oplevelse da to bukke jagtede hinanden helt ovre fra Doktorbakken og ned til grusgraven – fuld fart forbi mig i tårnet og tilbage til doktorbakken. Scenen gentog sig, dog drog de øst om grusgraven. Våd morgen, men herligt at se liv.
Næste chance var onsdag aften (17/5) i Tranemosen. Her var der let vind fra sydøst og jeg gik ind langs kanalen oppe fra Vigenvej omkring kl. 18. På vej ned spottede jeg en ræv, der spankulerede langs skovens kant. Jeg kom op i stigen og begyndte at finde fornuftige skydestillinger. Lige som jeg var kommet i gang med øvelserne dukkede der en mindre buk op til højre for mig, ca. 50 m afstand. Jeg kunne ikke umiddelbart bedømme dens opsats da den var ivrig med at feje ind mod krattet. Da den endeligt holdt op drejede den hurtigt ind i bevoksningen igen. Fint tænkte jeg – den kommer ud igen, men nej. Til gengæld kom der en ræv fra samme retning, som den jeg så tidligere og den satte sig på marken lige ud for mig. Den haltede, så det var fristende at hjælpe den af dage. Den gik lidt videre og så var det tydeligt at den fik fært hvorefter den humpede det bedste den havde lært tilbage i krattet. Der dukkede derefter et rævepar op adskillige gange i timerne frem til lukketid. Og lige da dukkede der en stor buk op fra skoven helt nede i skellet mod øst. Alt for langt væk til sikkert skud. Den forsvandt ind i krattet i skellet. Da jeg gik ud, opdagede jeg at den gik og græssede helt nede i hjørnet. Resten af aftenen gjorde mig mange gode tanker om et rendezvous næste morgen.
Næste morgen overvejede jeg først at gå ind samme vej som aftenen før, men ombestemte mig og gik fra ind langs kanalen fra Kostervej. Jeg listede mig over hegnet og ind i det hjørne af marken jeg havde set bukken aftenen før. Der var intet at se. Jo masser af fod som passede godt på det jeg havde set aftenen før. Jeg listede langs hegnet en 100 m op langs majsstykket. Her lænede jeg riflen op af skydestokken og satte mig på et stykke plastik. Her tænkte jeg at jeg ville afvente en evt. tilsynekomst fra skoven bag mig. Men jeg havde ikke siddet længe før der spankulerede en buk oppe fra hjørnet ved flyvepladsen og den bevægede sig hurtigt ned mod mig og stoppede op en 60-80 m fra mig. Jeg turde ikke rejse mig, da jeg var sikker på at den ville sætte afsted. Jeg fik fat i riflen uden at skramle for meget og lagde an, men kunne ikke få ro i siddende stilling ligesom jeg ikke brød mig om skydevinklen. En stor gaffelbuk med kraftig sætning – kunne meget vel være den fra aftenen før. Den virkede ret uforstyrret, så jeg ville prøve at få skydestokken i stilling og vendte mig derfor om. Så blev bukken ret interesseret i det underlige træ og jeg måtte lide den tort at blive pürschet af bukken. Jeg forsøgte at vende mig igen. Så fik den fært og brød sig slet ikke om situationen – afsted i sprint mod vest. Det var garanteret den buk Jesper skød torsdag aften samme sted.
Fredag aften var jeg pürschet ind fra grusbunken til bagsiden af remisen, hvor jeg ville sidde i skellet. Jeg havde knapt sat mig før en buk smælede bag mig og så kunne jeg nyde synet af dens bagdel i flugt.
Søndag aften havde jeg en aftale om at være i Kastrup 23.45 hvor min kone kom hjem efter dametur til Paris. Jeg havde haft en fantastisk weekend hos venner på Møn og havde lidt svært ved at komme afsted fra det gode selskab og et godt afslutningsmåltid. En kort tur på Røddinge Sø kunne jeg vel nå. Jeg havde dog ikke store forhåbninger, da vinden stod i nordvest – noget nær den værste retning i det område. Bilen blev parkeret i skovåbningen efter Flyverbom. Jeg liste ind af stien i skellet mellem område 2 og 3. Den er godt nok kørt op på grund af skovning. Lige før jeg kom ned i sydenden ved vejen tror jeg at jeg hørte skridt fra en buk, men så intet – men heller ingen smælen. Min plan var egentlig at gå tilbage til bilen ad den lille skovvej mellem skellet og selve Røddinge sø, men det var blevet så tæt på solnedgang at jeg i stedet ville bevæge mig i skovkanten mod søen. Næppe havde jeg gået 30 m fra udgangen af skoven til der stod en buk på en 40m afstand og essede. En gaffelbuk, men stadig i bast – i øvrigt ikke den eneste jeg har set i første uge, de er sent på den – jeg glemte lige tiden og foldede skydestokken ud og lagde an uden at bukken tog særlig notits. Og så lå den der. Skuddet blev afgivet mindre end 25 m fra det sted jeg skød min første buk, så der er noget med mig og Røddinge sø.
Nu var gode dyr rådne rent tidsmæssigt, så jeg fik travlt med at komme op til jagthytten og få dyret brækket. Heldigvis var Kirsten ikke langt borte og kørte beredvilligt op til hytten og lyste, fotograferede og smurte mig i myggebalsam. Mogens kom få minutter efter til hytten. Han havde også skudt en buk og kunne lige hjælpe med et par fif i brækningen. Så der var gang i hytten. Og heldigvis var flyet fra Paris forsinket en halv time…
Tak for en god uge.
Bukken vejede 15,5 kg brækket.
Køen til kunstgraven blev endnu en gang reduceret, da Jesper og Johns kvikke Jack Russell var på besøg fredag d. 10. februar.