Kategoriarkiv: Bukkejagt

En fin aften og morgen med kæresten

Min kæreste går ikke på jagt så vi tilbragte nogle aftentimer sammen i tårn nr 6. Vi så den sædvanlige rå, og stødte en buk, størrelse ukendt, da vi purchede på vej tilbage mod hytten.

Næste morgen afsted kl lidt over 5, lettere forsinket. Stille og roligt ned mod tårn nr 1 i grusvænget. Ankomst ca 5.45, sad der kun til ca. 6.30 hvor vi stoppede jagten. Gik småsnakkende på gruset tilbage mod hytten. Kiggede til venstre ved åbningen i træerne/buskene næsten nede ved t-krydset ved grusvejen op mod hytten.

Og der stod en buk på strimlen med majs! Vi stod bomstille og jeg fik kikkerten op, en seksender! Jeg bakkede tilbage bag træerne/buskene, fik skydestok klar og riffel ned fra skulder. Føltes som en evighed, og larmende men kæresten synes det gik hurtigt. Hun stod helt helt stille imens.

Kom forsigtig fremad, og lige da riflen var klar trådte bukken ind i strimlen med meget højt græs og var usynlig. Ventede, og ventede, og heldigvis trådte den efter noget tid ud på den harvede strimmel bagved strimlen med græs. Med siden til! Jeg trykkede af, den faldt i knaldet. Heldigvis, ellers måtte vi nok have haft hund for at finde den i det næsten mandshøje græs (på billedet har jeg slæbt den ind i græsstrimlen).

Billede taget kl 6.51. Den forrige buk, osse i grusvænget, blev skudt kl ca 20. Så meget for vigtigheden af solopgang/solnedgang….:-)

En god første aften med kæresten på jagt, første gang sammen, og første gang hun var på jagt! Og så ovenikøbet da vi egentlig havde stoppet men dog ikke mere end at jeg endnu ikke havde afladet.

Erik Toft

Væddeløb i kornet.

Jeg var tidlig på færde den 16. maj. Kl. 0345 parkerede jeg bilen ved Tranemosen, og var klar til at bevæge mig mod tårnet. Jeg var ikke kommet langt, da dyrene opdagede at noget var på færde. Op langs sporet mod tårnet, fik jeg virkelig meget skæld ud, og jeg skal love for, at der var mange dyr! Jeg opgav at gå lydløst, så jeg satte farten op, og sad i tårnet 0405 – en hel time inden skydetiden startede. Vi faldt alle til ro, og omkring 0430, var der stille igen. Det kunne ikke være en bedre bukkemorgen. Det var lunt, vindstille og der var kaffe i koppen. Som på kommando, vågnede skoven 0500, og aktiviteten var massiv. Det var kun et spørgsmål om tid, før der var bukke i sigte. Der passerede et par råer, og kl. 0700 kom der pludselig to bukke løbende i høj fart fra skover, og direkte ud i kornet. De kom ud på min venstre side, og fandt hurtigt frem til et øst/vestgående spor i kornet. De drejede mod vest og indledte et væddeløb. Jeg nød synet, men regnede ikke med at komme til skud. Pludselig vendte de om, og løb nu mod øst – altså på tværs i forhold til mig. Jeg fik hurtigt riflen klar – skulle de stoppe op. De fulgte sporet i høj fart, og drejede mod nord, direkte ud for tårnet. Jeg var klar, men kunne ikke komme til skud, da de løb væk fra mig. Pludselig stoppede den forreste buk, drejede sig og stod nu næsten med siden til. Jeg måtte reagerer omgående, og lod skuddet gå. Som om den ikke var ramt, drejede den omkring og fortsatte ad sporet mod nord. Havde jeg skudt forbi? den forsvandt i kornet, og jeg var total i vildrede! Kunne ikke få øje på noget eller nogen bevægelser. Jeg ringede Jesper op – han lød ikke som om han lige sad klar med telefonen, men vi fik en snak om eftersøgning og schweiss. Jeg bevægede mig ud i kornet og fulgte forsigtigt sporet i kornet, uden at træde direkte i sporet, men ude i siden. Der var en del Schweiss, hvilket beroligede mig. Pludselig drejede schweiss sporet skarpt til højre, og 3 meter inde i kornet, lå gaffelbukken  forendt . Det var ikke mit bedste skud. Kuglen var gået fint ind på bladet, men da bukken ikke stod helt med siden til, var kuglen gået ud midt på maven. Jeg baksede bukken ind til tårnet, og begyndte at brække dyret. Da jeg stod med hænderne dybt inde i motoren på bukken, så jeg ud af øjenkrogen, en seksender komme gående langsomt fra kornet ind mod skoven. Jeg kunne ikke modstå fristelsen, og satte i hast skydestokken op, og kunne nu bare vente til bukken krydsede det lille spor mellem kornet og skovkanten. Så slog det mig, at med pointsystemet, ville jeg så ikke kunne skyde mere i denne sæson! Trådkorset i kikkerten sad perfekt på bladet – og jeg fulgte bukken ind i skoven uden at trykke af! Alt i alt en fantastisk bukkemorgen med alt hvad der hører til.

Christian W.

Det er tæt i Tranemosen

Som nyt medlem har jeg gjort det til en dyd at komme rundt i hele det område jeg har fået tildelt for at lære det at kende. Så jeg sætter mig i et tårn eller en stige og får lidt ro på og danner mig et overblik mens jeg udforsker de tre kort der nu er til rådighed. Jeg lader rygsækken stå og tøffer så lidt rundt til de andre stiger og tårne i området. Det betyder selvfølgelig at jeg ind i mellem støder dyr som smældende løber væk, men også at jeg har en mulighed for at tage bedre beslutninger næste gang jeg kommer tilbage.

Det samme gjorde jeg onsdag (25/5) eftermiddag i Tranemosen. Jeg var tidligt afsted – allerede kl 17.15 var jeg derude. På marken hvor tårnet og stigen står, er kornet meget højt og træerne er vokset ud over sporet, hvilket betyder, at det er vanskeligt at se og skyde. Mit ophold i det enormt høje tårn  blev ikke mere behageligt af at det lynede og regnede. Jeg prøvede så at finde et andet sted hvorfra jeg kunne se – og skyde.  Under min rekognoscering stødte jeg en buk ved kanalen, da jeg var på vej ned til broen for at krydse ud på engen, og tænkte at den da måtte komme tilbage. Så jeg stillede op med skydestok langs sporet, hvor jeg kunne se og skuddet var sikkert.

Her stod jeg og ventede en times tid – indtil jeg i kikkerten kunne se, at der ovre på den anden mark (ind mod Marienborg) gik en buk og essede. Jeg tænkte at det nok var dagens chance og tog benene på nakken. Da jeg havde gået 100 m, kunne jeg pludselig se at der stak der et hoved ud af kornet 60 m fremme. Gennem kikkerten kunne jeg tælle til mindst fire takker. Jeg ville sætte skydestokken op – men den var alt for lang – og derfor fumlede jeg en del med at få understøttelse. Mens jeg legede mikado kom hovedet frem af kornet flere gange og forsvandt igen, og jeg tænkte at det  var simpelthen for åndsvagt at stå her og have en fantastisk mulighed og så se den løbe ud mellem fingrene. Jeg fik heldigvis bakset støtten på plads og samtidig trådte han frem på sporet i fuld skikkelse skråt forfra. jeg skød og han faldt hvor han stod.

Thomas

 

Gaffelbuk ved grusvænget, tårn 1

Torsdag aften d 19/5 fra ca. 18 sad jeg i tårn 1 i grusvænget. Der skete intet, som i absolut intet. Så, pludselig, ud af det blå, stod en rå vel godt og vel 100 m væk og essede. Fik taget et sløret billede, og inden jeg havde fået mobilen væk kom der gang i den. En buk kom farende og jagtede hende. Hun tog retning mod skoven til højre for mig, skarpt forfulgt af hvad jeg nu kunne se var en gaffel eller med lidt held en 6-ender. Pokkers hvis de nu ville ind i skoven!

Nåede lige at tage luft ind for at råbe op da han stoppede jagten, med siden til, vel 50m eller mindre væk. Det skulle han så ikke have gjort, faldt i skuddet, gudskelov.

Under brækningen rejste jeg mig på et tidspunkt for st strække ryggen. Det skræmte så et dyr der var kommet ud på marken måske 100m væk, køn ukendt, måske var det råen der var kommet tilbage.

Erik Toft

En fin aften!

Grusvænget d 16/17 – hvilken oplevelse.

Aftenen i stigen var vidunderlig – vejret, intensiteten og livet omkring. I første omgang fasaner og kaniner. Så kom en rå og essede i længere tid. Kort efter en seksender som desværre gik ind i toppen af skoven. Kort tid efter kom en gaffelbuk der sprang ned mod mig, men fik måske færten af mig da den pludselig  forsvandt ind i skoven næsten det samme sted som den anden. Solen var ved at gå ned og jeg var meget nysgerrig efter at se hvor bukkene forsvandt hen og forlod stigen og havde gået 10 meter før jeg straks så en seksender lige i øjenene. Den sprang afsted. Også mod toppen af skoven. Efter 4 timers søvn sad jeg igen i samme stige og fulgte solopgangen. Kl 6 kom så gaffelbukken og på små 100 meter faldt den for skud. Den hænger lidt endnu før den ryger i fryseren. Det var en super oplevelse

Martin

7/7 – 06:20 – Zone 2 Skoven Syd – af Dag Flemmer

D. 6/7 sad jeg i den nye stige i zone 2 i det ryddede/fældede område. Ca. tre kvarter før solnedgang så et dyr jeg først troede var en rå. Jeg observerede den i lang tid, og kom i tvivl om det var en knopbuk, da jeg mente jeg kunne se noget mellem ørerne. Jeg kunne ikke se pensel eller skørt for vegetationen, så jeg var ikke sikker. Da solen gik ned valgte jeg at liste ned, så den ikke ville komme tæt på og opdage mig/lugte mig. Forhåbentligt ville jeg få chancen næste dag.

D. 7/7 sad jeg der før solopgang, og ca. kl. 5.20 kom råen/knopbukken frem igen. Jeg kiggede på den i ca. 40 min. hvor den af og til hoppede ned i afvandingskanalen og forsvandt fra syne, men jeg fik aldrig mulighed for at se pensel eller skørt. Kl. 6 – mens jeg kiggede på dyret i kikkerten – hørte jeg en lyd under/bag mig. Jeg kiggede ned, og så en stor og flot gaffelbuk komme ud af skoven. Den gik under mig, og hoppede ned i afvandingskanalen. Jeg løftede riflen, og skulle til at gøre klar. Gaffelbukken kom dog hurtigt op igen, og da jeg afsikrede hørte den mig. Den satte i spring, og løb direkte ud til råen/knopbukken. De fik begge et chok, og gaffelbukken vendte rundt og løb tilbage til skoven. Råen/knopbukken løb lidt rundt om sig selv, men stoppede hurtigt op og stod og sikrede mod hvor gaffelbukken løb hen.

Der gik yderligere 20 minutter før dyret kom fri at vegetationen og viste side og bagende. Jeg så en pensel og intet skørt. Denne gang havde jeg ikke bukkefeber (tror alt min adrenalin var blevet brændt af i den forgangne time), og jeg tog hurtigt skuddet. Bukken lagde sig hvor den blevet ramt. Skuddet sad i hjerte og lunger.

Da jeg kom frem var jeg overrasket over hvor lille den var. Den viste sig at veje 13 kg. brækket. Den var fuld af svælgbremser, og jeg fandt parasitter på milt og lever. Jeg tænker det kan forklare bukkens skravlede stand. Organerne er afleveret til analyse på DTU

7/6 – 05:17 – Zone 1 Skoven Nord – af Dag Flemmer

D. 7/6. sad jeg før solopgang i stålstigen i zone 1 på hjørnet af skoven ved udsætningen. Jeg havde set en buk samme sted to gange før, og havde en idé om at den gik inde i udsætningen. Jeg ville have siddet der aftenen før, men det blæste meget, så træet stigen stod op af rykkede frem og tilbage, og jeg ville ikke turde tage et skud derfra. Kl. 5.15 kommer bukken frem. Jeg får (igen) kraftig bukkefeber, og tager et par minutter og prøver at få styr på åndedrættet. Skuddet går, og bukken falder på stedet. Kuglen er gået gennem lungerne.

Bukken var en ulige gaffel, og vejede 15 kg. brækket.

3/6 – 20:30 – Zone 4 ved Remisen – af Mogens L. Thanning

Jeg observerer bukken fra bagkanten af marken med cirka 500 meter ned til remissen på mark 3, som grænser på til Tranemosen, hvor jeg holder parkeret.
Derefter pürscher jeg ned til remissen og sætter mig i kanten af marken længst over mod Tranemosen på grund af vinden, som kommer fra Øst på det tidspunkt!
Der går cirka en time til der kommer en buk ud af remissen og lister i modsat retning af hvor jeg sidder, dvs. hen mod den lille åbning i hegnet over mod mark 2. PyHa!
Jeg regner egentlig ikke med at komme til skud, da bukken er på vej væk, men den stopper pludselig op og drejer sig lidt, så den står med siden til. Da det skal gå lidt tjept, bliver skuddet rykket en smule af på ca. 120m og sidder derfor lidt højt i ryggen over hjerteregionen, men bukken går ned med det samme og spjætter lidt med benene.
Bukken er fin gaffelbuk og bliver nedlagt kl. 20,30 i et skud, og vejer 16 kg brækket. Derefter gåtur med alt udstyret og en buk på nakken hele vejen over til Tranemosen for at hente bilen.

Alt smurt ind i blod og bukkehår – men hvad gør man ikke for at få en buk?

18/5 – 13:45 Zone 1 – Pyramidemarken – af Dag Flemmer

Onsdag d. 18/5 sad jeg i område 1 i stålstigen ved udsætningen. Tak til Henning for lån af området.

Kl 13.45 kommer en buk fra remissen og bevæger sig over marken mod skoven. Jeg håber den vil stoppe op hvilket dog ikke sker, og inden den forsvinder ind i skoven, vælger jeg at tage skuddet. Det resulterer i et tapskud, hvorfor jeg efterfølgende må afslutte med fangstskud. Til trods for det er et tapskud, lægger bukken sig ikke i skuddet, men fortsætter ca. 50 m. før den lægger sig.

Bukken var en ulige seksender på 18 kg. brækket vægt.

Ved afkogning finder jeg et kranie med tegn på at bukken havde en smule ondt i hovedet:

  • Over venstre øje findes bule/udposning af kranie med hul i. Antages at være fra en tidlig infektion eller evt. traume.
  • Stort hul i en af de forreste tænder i undermund. Tand er desuden flækket og blå, og nerven antages at være død.
  • 2 flækkede tænder i venstre side. Den ene bagerste tand i undermund, den anden 3. forreste tand i overmund.
  • Deforme mandibulære kondyler (strukturer på kæbe der hæfter på kranie). Umiddelbart antager jeg, at det er en reaktion på de flækkede tænder, så der kun tygges med højre side.

Skulle nogen have en forklaring mht. skudreaktion (manglende fald ved tapskud) og fundne strukturer, hører jeg meget gerne fra jer.

 

Bukkemorgen 5:15, Skyttens hul – Af Mogens Thanning

16. maj fik jeg endelig en buk og oven i købet en seksender – 19kg brækket – på premieredagen.Bukken blev nedlagt kl. 05:15 fra hegnet mellem mark 1 og 2 på område 4 ved ”skyttens hul”.

Lørdag den 14. maj kører jeg mod Møn kl. 3 om morgenen med ankomst 04:20. Idet jeg parkerer over for mark 1 på område 4, ser jeg straks et dyr med skråtstillet hoved ud for remisen. Den har selvfølgelig set mig!  Efter at have parkeret bag bygningen, går jeg forsigtigt frem og konstaterer at dyret er væk, hvorefter jeg går en tur i Gammel Dyrehave og møder en del vildt undervejs, herunder en smældende buk som jeg spotter med kikkerten inde mellem træerne på Nylukke siden – herligt syn 🙂 Ved 9-tiden returnerer jeg til mark 1 på område 4 ved Marienborgvej og observerer med kikkerten et dyr ligge og rulle rundt foran ”skyttens hul”, som er en lille bevoksning for enden af marken. Afstanden er ca. 500 m., så jeg kan ikke se om det er en buk?

16. maj om morgenen står Jacob og jeg tidligt op i jagthytten, hvor vi har overnattet for at komme tidligt ud. Jeg kan ikke slippe tanken om det rullende dyr i solen foran bevoksningen, og går derfor ind fra bagsiden af marken og pürscher langsomt frem langs hegnet for at komme ind fra bagsiden af bevoksningen. Ved selve bevoksningen går jeg meget langsomt frem og slipper – godt hjulpet af en let vind – rimelig lydløst rundt om bevoksningen og passerer stedet samt den lille passage ind i bevoksningen, hvor jeg så dyret. Jeg går ca. 40 meter ned mod Marienborgvej og sætter mig ind i hegnet på min stol, placerer skydestokken, og fjerner et par generende grene med kniven. Det larmer lidt, så jeg tænker, at chancen nok er forpasset! Efter ca. ½ time kommer der en buk ud af bevoksningen og kigger med det samme i min retning. Jeg kigger langsomt ned, så kasketklappen skjuler ansigtet, hvorefter bukken begynder at esse stort set lige foran mig – et fantastisk syn da jeg langsomt kigger op! Jeg lægger riflen på stativet, hvorefter dyret kigger op meget hurtigt og sikrer direkte i min retning, så jeg igen må tage kasketklappen i anvendelse. Da den igen står og esser videre kigger jeg langsomt op og tager sigte, og trykker af uden høreværn, da jeg er nervøs for, at den vil tage flugten, hvis jeg skal nå at få dem på inden jeg skyder.

De 500 meter fra enden af marken og ned til Marienborgvej bliver tilbagelagt med dyret over skulderen, riffel, skydestok og stol, hvilket selvfølgelig gav varmen, men var umagen og det hele værd…

En virkelig god jagtoplevelse.

Knæk og bræk.

Mogens Thanning

17-18/5 Grusvænget – Af Bo Hasseriis

Den 17 og 18 var jeg på jagt i Nylukke. Tak til Jacob, der lånte mig zone 2 ved Andehullet.
Jeg tror jeg var rundt i stort set alle kroge af Nylukke den 17. Og i løbet af 7 timers jagt, med en masse anstand lagt ind passende steder, så jeg kun 2 råer. Den ene kom frem 15-20 meter fra mig, men fik fært og forsvandt. Det lød til der var mere end en, men jeg kan ikke være sikker.
På vej tilbage, var der et par dyr, der essede på marken mellem zone 2 og Gammel Dyrehave. Det var råer begge to, men der var mere liv at høre, og der var liv inde i Dyrehaven.
Jesper Kronborg, Dag og jeg fik en kop kaffe i hytten, inden sengetid. Tidligt op onsdag den 18, og jeg var ude af hytten kvart over fire.
Jeg havde besluttet mig for at vente på marken mellem Nylukke og Gammel Dyrehave. På vej derned kom en meget flot rød sommerbuk spankulerende op mod mig i et af sprøjtesporene. Igen, det er svært at synke helt ned i jorden, men jeg må ha’ gjort det godt, for den gik forbi mig, rundt om mig og ud igen, mens den ind i mellem tog et par hop af ren livsglæde! Det betød til gengæld at jeg nu var lidt for sent på den, så fik gået og kravlet de sidste meter ned til de store balder på engen, hvor jeg tog position. Jeg har stået der et kvarters tid da den samme rå som før begyndte at trække ned til mig. Et hurtigt blik på uret – 2 minutter i skydetid. Og et tjek til højre, hvor der kom endnu en rå ud. Den gik ud på engen, og gik i gang med at esse. Et par minutter mere, og råen var trukket over i skrubbet, og en buk kom ud til højre. Hurtigt blik i kikkerten, og den så fin ud. Den fik lige lov at gå tyve skridt til hvor den så sikrede – og døde kl 05:03.
Det er en meget flot buk, uregelmæssigt sat op, men flot stor opsats! 19 kilo brækket. Og i det hele taget en meget flot buk. Og en meget stor tilfredstillelse, når man lægger en plan og den holder. Råvildt har det med at ødelægge selv den bedste planlægning.

16/5 – 06:25, Gl. Dyrehave, Skoven Sydøst – Af Bo Hasseriis

Jeg startede premiere morgenen inde på den nye stige, der er sat op inde i midten af zone 2 – altså, der hvor der er blevet ryddet en masse træer. Kort efter skydetid kom der en lille buk frem til højre for stigen. Men den valgte at kravle rundt nede i den drænkanal der går, og der kom aldrig en rigtig chance for at få anlæg på den.
Til sidst blev den urolig og hoppede væk. Der var klokken lidt i 6, og der var ikke meget liv, så jeg valgte at pursche ned mellem zone 2 og 3, så jeg kunne komme ned i modvind. Temperaturen var blevet lidt højere, solen var kommet op, og det var i det hele taget blevet nogenlunde godt vejr. Jeg purschede ind af en af de smalle stier, og ca 150 meter inde spankulerede en rå frem foran mig. Det er svært at synke i jorden, men gjorde mit bedste, og lige efter råen kom der en lille buk frem. Jeg nåede lige at se den i sigtekikkerten, så trådte den tilbage. Anden gang den kom frem fik den ikke lov at stå særligt længe. 13 kilo brækket, stadig i bast.

Sådan ser man ud i skoven på premieredagen!