Det er virkelig et lille paradis der er skabt på marken i Skoven Nord, der hvor det var for vådt til at de kunne så raps. Serengeti er der nogen der kalder det. På premieredagen blev der skudt to bukke, se https://jagtgammeldyrehave.dk/?p=2551 og https://jagtgammeldyrehave.dk/?p=2570

Og på den sidste dag blev det min tur, min første buk i år. Efter en forgæves aftenjagt på den skårlagte Hvide Låge men med fin himmel skulle Serengeti prøves på morgenjagten.

Himmel over Hvide låge 14 juli 2024

Vi, min kæreste og jeg, kunne lige klemmes ind i stigen til en smuk morgen. Først kom en rå med to lam, lidt senere endnu en rå, min vurdering er at det var en fra sidste år. På et tidspunkt blev råen med de to lam forskrækket og løb sin vej. Vi havde så fornøjelsen af den resterende rå en halv time eller mere, bla. lige nedenfor stigen. På et tidspunkt lidt over kl. 6 fik jeg en albue i siden. Først vidste jeg ikke hvad det betød, men så var der dælme kommet en buk ud også. Hurtigt op med kikkerten og kunne se der var mindst to takker på hver, så op med riflen. Og puha, hvor var der bukkefeber, måtte trække vejret dybt flere gange og hele stigen rystede angiveligt, måske fordi der var tilskuer på. Men fik ramt den så fint at den gik ned i knaldet. Vi kunne dog ikke se den og min frygt var at den var røget ned i en lavning og derfra løbet ind i rapsen eller at det var et tapskud. Men efter laaang ventetid måtte jeg ned og kigge, og der lå den så fint, ramt perfekt. Den vejede 20 kg brækket.

Seksender på Serengeti d 15 juli 2024

Hermed lige et billede af Lasse’s fine gaffelbuk skudt 23. maj i område 10 (Marrehøj).

Men, Jeg har svært ved at slippe bukken, så da jeg d.1. juni om aftenen efter jagtplanen har mulighed for at jage i område 7 (Huset), beslutter jeg mig for at skrive til jæger nr. 2, Martin G. om jeg må jage i hans område( Æbelnæs Have).  Martin er hurtig til at respondere positivt på min forespørgsel, så i stedet for til område 7 går turen til Æbelnæs Have. I et inferno af myg får jeg stille listet mig  på plads i skovbrynet oven for remisen med fasanvolieren – og placeret mig på jagtstolen med riflen i skydestokken. Efterfølgende går tingene næsten for let, for allerede kl. 19.30 dukker et smaldyr frem, og et kvarter senere bukken, som stiller sig op med hele bredsiden til på 80 meter, så jeg kan sætte   en god kugle på bukken, som tegner med et klassisk spring i vejret og en sprint på 50 meter, inden den forender næsten foran fødderne på mig.

Jeg er naturligvis  Martin G. en stor tak skyldig for at få muligheden for at kunne følge op på bukken. Jeg skal nok ved lejlighed gengælde Martins overskud.

Fortsat knæk og bræk til jer alle sammen

Henrik Juel # nr. 1

Jæger nr. 10 har brugt kvoten – vil du bruge én af mine jagtdage så send sms på 27210404. 

Lørdag aften og søndag morgen skulle jeg ud i et af mine favorit områder, Lille Lind. Jeg startede med det store tårn i lysningen. Så intet liv de første mange timer, og besluttede mig for at gå en runde i skoven. Stigen ved siden af i den lille lysning var ubrugelig, da busken foran igen var vokset op i 4m højde. Vi klippede den ned for nogle år siden, men de havde fået vokseværk og er igen klippet ned så man kan se lysningen.

Turen rundt i skoven gav ikke nogle dyr, og jeg begav mig imod stigen i den nordlige ende. I det jeg kravler op i stigen og kikker ud over den lille mark mellem skoven og Grønsundvej ser jeg horn der stikker op af kornet. Kikkerten op, og den var god nok. Der gik en buk i kornet. Jeg får zoomet ind på den, og ser at det er en gaffelbuk. Nu er udfordringen så at finde en måde at komme til skud. Kuglefang i vejen er jo ikke efter reglerne 😉

Lydløst kommer jeg ved af stigen og går i skoven mod øst, for at komme op på forhøjningen i den østlige del af marken. Der vil jeg kunne sidde og se hele marken og havde kuglefang i marken. Da jeg kommer på plads bliver overfaldet af myg, så det er umuligt at sidde stille. Jeg ser heller ikke bukken mere, og tænker at den må have hørt mig og er løbet ind i skoven. Tilbage ved stigen igen, beslutter jeg mig for at gå ud og sætte mig i læbeæltet mod vejen, for derfra kan jeg se hele marken, sidde i skjul med skydestokken og havde gode muligheder for kuglefang hvis den skulle komme tilbage til marken senere. Men den var ikke gået ind i skoven. Den havde lagt sig i marken og da jeg er næsten på plads springer den op og løber ind i skoven, uden pauser der giver mulighed for skud. Snydt igen… Men nu var jeg på plads, og beslutter mig for lige at spise lidt, inden jeg vil tilbage til det store tårn og lysningen. Men allerede 20 min senere kommer den sku tilbage til marken. Efter sådan at have spillet kispus med hinanden over halvanden times tid, så det ud til jeg kunne vinde kampen. Han stod med siden til og græssede i kanten af skoven, med jordvold i baggrunden. Pulsen galoperede, så han fik lov at stå og græsse i 3 min før jeg var klar til et lidt langt skud. Trefoden stod klar, pulsen var kommet i ro og han gik ned i knaldet med en perfekt hjerte/lunge-kugle.

En super fed pürch og spillen frem og tilbage med bukken. Det blev så til en 9 dages sæson for mig med 3 aftener i vores dejligt jagtområdet – men det er okay. Glæder mig allerede til efteråret.

Knæk og bræk

Alexander #10

A

Jeg ankom til den vestlige stige ved Skoven Nord den 16. maj ved 17-tiden. Foran er rapsmarken og et åbent areal med kløver. Rapsmarken er så høj, at det er umuligt at se dyrene derinde. Jeg tænkte; det her ser ikke lovende ud!

Men allerede efter 20 minutter dukker den første rå op for at græsse på kløveren – så en mere og igen en mere – til sidst er der tre råer ude foran stigen. De næste 45 minutter går de alle og græsser – i højlys dag og bagende sol. Jeg begynder at fedte med mit grej og er derfor uopmærksom en kort stund. Da jeg igen tager min kikkert op for at se på de smukke råer – så er den ene ’rå’, til min store overraskelse, pludselig blevet til en flot seksende. Den ene rå må være gået ind i rapsen og erstattet af en buk! Jeg løfter riflen og gør mig klar til skud – men bukken står med bagen til og græsser de næste 5 minutter for til sidst at gå ind i rapsmarken igen. Råerne følger med og pludseligt er der helt dødt på marken foran tårnet. ØV…tænker jeg og indstiller mig mentalt på endnu en nul-tur. Men så……efter 20 minutter kommer bukken pludselig ud igen. Jeg lægger an og efter 3 minutter stiller den sig fint med siden til – 75 meter fra tårnet – jeg skyder og den falder på stedet.

Da jeg kommer tilbage til hytten, møder jeg to andre jægerne – begge med nedlagte bukke. Her hører jeg, at der også om morgenen blev skud en anden buk ved Skoven Nord…….på præcist samme sted (læs historie: ’Der er mange bukke i rapsen’).

En helt igennem fantastisk jagtdag med mange dyr.

Jeg havde Doktorbakken 18/5 om aftenen. Fra Lerbækvej havde  jeg d. 16. efter lukketid set et enkelt dyr nede på brakmarken, så jeg besluttede at jeg ville side i stigen ned ved majsmarken med udsigt mod Lerbækvej.

Det var bare ikke så let at komme til stigen. De forrige dages østenvind var løjet en del af, men der var stadig vind nok til at hele området omkring stigen ville blive indhyllet i fært, hvis jeg tog den korte vej fra hytten ind til stigen, så jeg begav mig i stedet på en lang listetur langs kanalen i skellet til område 7.

På majsstykket var det svært at undgår at støje lidt, men intet  var blevet stødt, da jeg endelig sad i stigen 18.45.

Smuk aften krydret med musik fra pinsefrokost i nærheden af godset.

Ret hurtigt blev der livligt. En rå dukkede op på modsatte side af skoven mod Lerbækvej. Den blev dog stødt af en hundelufter og hoppede tilbage til skoven.

Så var der pludseligt en buk i spring fra højre som stoppede ca. 150 m ude, men som jeg ikke kunne få hold på pga. grene og den fortsatte hurtigt videre til skoven hvor råen kom fra,

Jeg tænke, der skal bare tålmodighed til, så dukker de vel op igen, hviljet de også senere gjorde, uden at jeg fik skudmulighed til bukken, som jeg vurderede til at have en fin opsats oden at kunne betragte den detaljeret. Begge dyr returnerer.

På min ende af marken er der højt græs og her må der have ligget en to tre råer og måske bukken, for der dukker ud af ingenting 3 råer op på græsset, hvilket gav god lejlighed til at vurdere hvor der kunne skydes uden konflikt med græs.

Så der var nok at se på, men efterhånden var der godt en halv time til lukketid, så jeg begyndte at tænke at det forestillingen var forbi, da det knaser i bladene i skoven bag mig, Vender mig og ser ikke noget, men forbereder mig på skud bagud. Der sker dog intet. Lydene gentager sig 2-3 gange, småfuglene var utilfredse, men intet at se, Tænkte om det var duer eller andre fugle der lavede støjen. Så pludseligt træder en buk ud på majsmarken 20 m fra mig. Den ænser inter og går direkte mod stigen stopper lidt op, men sikrer ikke, Jeg bandede lidt over min kikkert stod uskarpt – sikkert pga. den korte afstand, men jeg kunne da tælle til mere end 4 sprosser.  Jeg sigtede på kanten af bladet og afgav skud. Jeg havde forventet at dyret havde lagt sig i et nu, men den sprang i en form for slowmotion forbi stigen, stod stille og lagde sig for at ånde ud. Jeg blev lige i stigen for at sikre, at det var en stabil tilstand, hvilket det var og jeg kunne gå i gang med at brække dyret.

Dyret var allerede totalt invaderet af myg, så det var temmelig stressende og svært at koncentrere sig om opgaven.

Kunne i øvrigt konstatere, at de blyfri jeg bruger (Sako Power BladeI laver et enormt udgangshul. Så man skal vare sig for kødet,

Bukken havde en mærkværdig opsats, så det var ikke blot mit syn der var rundforvirret. Jeg tror det er en returbuk. 18 kg i brækket tilstand,

For to år siden skød jeg en seksender i Tranemosen et stykke inde i maj.  Den gang stod kornet højt og mulighederne for skud var meget begrænsede på marken. I år havde jeg fået samme placering 16/5 om aftenen. I år er kornet nyspiret og der er god mulighed for at se hele marken og skellet op mod krattet.

Jeg tænkte, at lidt forberedelse nok ikke ville være et dårligt valg så jeg kørte jeg ud i Tranemosen ugen før og kikkede efter veksler og skrab. Helt nede i nordligste hjørne i krattet langs kanalen er der tydelige veksler og skrab på flere træer. Jeg finder et godt sted og sætter et kamera op.

Jeg fanger ham her et par gange i løbet af ugen – senest d 13/5.

[video_player file=”https://jagtgammeldyrehave.dk/wp-content/uploads/2024/05/Buk_VID0085.mp4″]

Selvom han er ulige så er han flot.

Han er ikke så “stabil” – jeg ser ham på flere tidspunkter af døgnet så jeg tænker at han kommer der ofte. Jeg er selvfølgelig stadig afhængig af at han kommer ud af krattet fordi derinde har jeg ikke en chance for at afgive et forsvarligt skud. Men så ved jeg da i det mindste at der ihvertfald er én dernede, som kunne komme for.

D. 16 og aftenen sætter jeg mig med skydestokken med ryggen mod skellet, i skygge og med ansigtet op mod den tiltagende blæst og satser på at noget stikker hovedet frem fra krattet.

Vinden er kold og selvom jeg sidder nogenlunde i læ så bliver det koldt i skyggen. Da der samtidig sker – intet – skal jeg trække lidt på erfaringen og bare vente og stå i mod den kolde vind med forventningsfuld ro. For jeg ved at lige pludselig sker der alligevel noget, og er jeg ikke klar, så ser den mig først og så har jeg tabt muligheden på gulvet. Jeg nyder så til gengæld synet af de helt utrolig mange harer der hopper rundt, leger hare-tag-fat og æder af det nysåede korn…..

Tålmodighed er en dyd,  tænker jeg – mange gange mens jeg sidder og skanner mark og skel – skyggerne bliver lange og blæste tager til og fingrene stive.

Og så sker det!

40 meter til venstre for mig uden at jeg hører noget som helst, står han helt nede i spidsen af marken og glor på mig. Han sikrer – esser kort og sikrer – og esser igen – flere gange meget hurtigt og han er tydeligvis på vagt. Jeg sidder med siden til og kikker på ham og jeg kan se at han har en pæn størrelse. Jeg tør ikke løfte kikkerten eller vende mig af frygt for at han ser bevægelsen. Så jeg sidder helt stille i 2-3 minutter mens dette sikrings-spil foregår. Så er det som om han bliver mere rolig og tager et par skridt frem og ind på marken. I det han igen bøjer hovedet og esser, rejser jeg mig og drejer skydestokken i én bevægelse – finder ham i kikkerten og skyder. Det går meget stærkt.

Han klapper sammen på stedet og falder hvor han stod.

Der er ikke to bukke i Tranemosen der ser således ud, så det er tydeligvis den samme jeg fangede på kameraet nogle dage i forvejen.

20 kilo brækket – en flot ulige seksender.

Thomas

16.maj 2024

Det er 3 år siden, at Diana sidst tilsmilede mig med en 6-ender, nærmere præcist 17. Maj 2021 omkring solnedgang; i dag smilede hun til mig igen. En solrig og lun maj-morgen med sydøstlig vind.

04:50 var jeg på plads i den sydvestlige stige på Skoven Nord, med skoven i ryggen og fin udsigt over rapsmarken og det åbne grønne stykke som efterårets oversvømmelse har efterladt.

Lidt i kl. 6 kommer der en lille gaffelbuk ud fra skoven, som jeg nyder synet af inden den forsvinder ind i rapsen. Lidt senere vender den tilbage og begynder at esse på det grønne stykke ca. 100m ude. Det er hyggeligt at se på, men min puls kommer hurtigt op i gear, da jeg spotter en noget større buk, som forsvinder i rapsen til venstre for mig. Der går ikke lang tid før jeg kan høre den brøle af den lille gaffelbuk, som også er blevet opmærksom på den store buk. Det er her, at jeg afsikrer riflen.

Der går ikke lang tid før den store buk kommer til syne, det er en flot 6-ender. Jeg tænker på at nyde synet af de to bukke som lige om vil mødes, men efter 3 års ventetid er jeg også fast besluttet på at tage den hånd som Dina rækker ud til mig. Så snart den store buk præsenterer sig med siden til på 70 meters afstand afgiver jeg skuddet; han går ned med det samme, rejser sig op, men går ned med det samme igen og lægger sig på samme sted han blev skudt. Klokken er 06:15.

Jeg have Hvidlåge 16.maj om aftenen. 

Forholdene var ikke optimale, for dette åbne stykke, vind fra øst så der var vind i ryggen på begge stiger – så ved man jo godt at færten ender lige i skudzonen… Men det var den 16. maj og afsted skulle jeg.

Gik først langs læbælterne og spottede efter dyr på markerne. Så 20-25 harer og et par råer. Jeg valgte derfor at lægge mig på marken ud for hjørnet af skovstykket. Græsser var højt nok til at skjule mig, når jeg sad i hjulsporet, vinden ville ikke fører min fært i hoved på de dyr der kom ud og en lille forhøjning i marken jeg lå på hjalp med kuglefanget. Samtidig ville jeg have solen i ryggen når den gik ned, så jeg ville være svær at spotte for dyrene når jeg satte mig op til skydestokken for at skyde… Ikke ideelt – men det er jagt og ikke en skydebane.

To smaldyr kom ud af skoven og spiste i græsset, de så mig tydeligvis ikke – planen virkede. Nu måtte jeg så bare håbe der også ville komme en buk. Efter 40 min gik de mod nord langs læbæltet. 5-600 m oppe møder de en buk. De står lidt sammen og spiser, og han lægger sig ind i låbæltet igen. Jeg kunne se han var et stykke over ørene, men ikke om han var gaffel eller større. kl var 18:00 og jeg tænkte at jeg havde tid til et forsøg på ham og så tilbage til min lille bakketop ved solnedgang.

Listede i en stor bue ud på åben mark, for at komme ned i den anden ende af læbæltet og pürche op derfra. Efter et par hunderede meter, pusler det i krattet, han springer ud på marken og løber. 100m fremme stopper han op og ser sig tilbage… Det skulle han så ikke have gjort.

Perfekt hjertekugle sende ham højt op i vejret og blodet fossede ud af ham de 40m. han løb.

Alexander jæger #10

Fra morgenens tur i terrænet.
Jeg beklager musikken…det var hvad der tilfældigvis blev spillet i bilradioen😊; men den passer faktisk meget godt til situationen.
Jeg kan sige at den mindre buk trak det korte strå og fik bøllebank.

Jesper

[video_player file=”https://jagtgammeldyrehave.dk/wp-content/uploads/2024/05/442441941_793156416118790_5576493907944239104_n-1.mp4″]

Jeg havde sat mig i stigen ud mod Lerbækvej i fint vejr stille og solrigt – ingenting skete før ud på aftenen hvor der kom to stk rådyr ud fra skoven fra venstre det lignede søskende fra sidste år som mor havde smidt ud så der var plads til nye lam

Da de kom ud af skoven var de ca. 150 meter væk men stille og roligt nærmede de sig og da de var inde på 103 meter skød jeg – bukken gik ned i skuddet mens den anden gik stille og roligt videre som om intet var sket, da der var gået 5 minutter gik jeg ned fra stigen og nærmede mig stille og roligt den nedlagte buk og først da jeg var inde på omkring 45 meter stak råen af buk

Jeg havde næsten opgivet at få skudt en buk på Marienborg i år. Jeg har været rigtig meget på jagt siden d. 16. og har set meget lidt råvildt i det hele taget. Det mønster gentog sig i Marrehøj-området onsdag aften. Torsdag morgen fik jeg et hurtigt glimt af en buk der forsvandt ind i rapsen og samtidig kunne jeg se i den nysåede jord langs skoven at der var flere aftryk af klove end jeg havde set dyr, så jeg tænkte at noget måtte der være. Jeg spurgte derfor Jens som egentlig havde området om aftenen om han skulle bruge det. Det skulle han ikke (og Tak for det) så jeg tog derud igen ved seks-tiden og satte mig og for (mindst) tredje gang i det gamle tårn på kanten af mosen ved udsætningen ved Lille Lindvej.

Tre timers “ingenting” skete – men jeg kunne nyde musikken fra frøerne der sang i mosen mens jeg sad og så på harer der legede og både blå kærhøg, tårnfalk og broget lappedykker gjorde oplevelse udholdelig. Solen skinnede og vinden lagde sig efterhånden, og det var en smuk solnedgang der var i gang. Som sagt havde jeg givet lidt op selvom jeg havde målt afstande og sigtet på harer og jordklumper på den nysåede jord for at sikre at jeg kunne skyde i alle relevante retninger. Jeg havde også sikret det faste underlag passede som det skulle så selv længere skud kunne ske sikkert. Jeg havde  i weekenden forsøgt mig med et skud uden tilstrækkeligt fast anlæg og det var blevet en ren forbier. Det skulle jeg ikke gentage.

Jeg havde ventet at bukken enten ville komme ud af skovbrynet lige fremme eller ud af hullet mellem skov og raps. Det var den retning min opmærksomhed havde, da jeg ud af øjenkrogen til højre fik øje på en “hest” der kom travende skråt hen over græsmarken – helt til højre på 200 meters afstand med retning mod skovbrynet. “Hest” fordi det var min første tanke da jeg så ham – han virkede ret stor og den travende bevægelse mindede om en hest. Hurtigt fik jeg fanget ham i kikkerten og kunne se at han var flot sat op.

Så gik det lidt stærkt – det ville være umuligt for mig at skyde til ham med den fart han havde på og mens jeg fik riflen på plads –  overvejede jeg kort at råbe det klassiske “BOB” efter ham for at forsøge at standse ham. Inden jeg fik besluttet mig stoppede han ved skellet på 95 meters afstand og strakte sig efter de nye skud på træerne, som han nippede til. Det tog mig nogle få sekunder at få styr på vejrtrækningen mens jeg fik sigtet på plads og lod skuddet gå. Han tog en kort runde ind i gennem skovbrynet og tilbage på marken – jeg repeterede for en sikkerheds skyld – og han faldt  to meter fra hvor han stod da han blev ramt.

Jeg slæbte ham ind på græsset og kunne godt mærke at det var en tung basse. Jeg brækkede ham og da jeg senere vejede ham i jagthuset stoppede vægten på 21,5 kg. Det er den tungeste buk jeg har skudt.En intens oplevelse – fra tre timers “ingenting” til maximal action i 10 sekunder – det er noget af det der kendetegner den bukkejagt – ihvertfald jeg – kender. Det bliver en af de bukke jeg kan huske i mange år fremover.

Thomas Aagaard

Sidste forår skød jeg to bukke i Grusvænget, den ene fra tårnet tættest på Grønsundvej. I år sad jeg der og det var ved at være lukketid. Pludselig kom en buk ud og essede. Det tog lidt tid at konstatere at der var gafler på begge stænger.

Jeg skød, den sprang lidt op og jeg mente bestemt den lignede en der var ramt men den løb så videre, ikke vildt hurtigt, men dog med fart på. Belært af tidligere erfaringer var jeg forberedt så skød igen, den løb lidt længere, stoppede op, og jeg måtte op og stå og læne mig frem, og på samme tid som jeg trykkede på aftrækkeren for det tredje så jeg i kikkertsigtet at der var blod på bladet og at den væltede.

Tre skud hvoraf jeg troede kun den ene ramte (den første da udgangshullet passer med modsat hvordan den stod, et fint bladskud), men der var faktisk også et indgangshul på halsen, hvor projektilet havde smadret skulderbladet længere nede, det er sandsynligvis fra da den løb. Men det beviser tre ting: i) at skud til løbende vildt ikke er af en af mine spidskompetencer, ii) at skud stående ikke er en af mine spidskompetencer, iii) at de godt kan løbe noget selv om ramt godt – samme historie som i Æblenæs tirsdag morgen hvor den heller ikke burde være løbet men gjorde det. Jeg kunne have sparet de to sidste kugler, men better safe than sorry, så havde jeg da gjort hvad jeg kunne hvis der skulle hund på.

Den faldt få meter fra den ene buk sidste år, og igen i år havde Alexander venligt udlånt sit revir til mig! Tak for det.

Erik

Erik

Vinden var som alle ved heftig og fra NV.
Jeg pürschede ind til tårnet i skovens SØ del. Svært at pürsche i den knastørre bund, men jeg får sat mig i kontorstolen og får fejet en del tørre blade og agernbælge ud af tårnet.
Jeg får testet skudmuligheder og indser, at man er nødt til at stå op i tre af tårnets retninger. Den 4 retning kan man sidddende få anlæg til riflen i siden af åbningen.

Ved 20 tiden ser jeg en pæn buk på ca. 100 m afstand, men med en buskads og grene i skudlinien. Samtidigt begynder en større regnbyge, som både forstyrrer buk og mig. På et tidspunkt kan jeg ikke se den længere, men lidt derefter har jeg kontakt igen, hvor den bevæger sig op mod mig og ud mod højre, hvor det er svært at få anlæg.. Den kommer helt ind på 10 m fra tårnet og jeg er ved at få max. puls over at jeg ikke kan bevæge mig fra siddende stilling i kontorstolen. Jeg kan læne mig til siden og betragte dens størrelse, men ikke få riflen i position. På et af mine mange forsøg på at få sigte opdager den mig og springer. Og her tænkte jeg ballet var forbi. Men ingen smælen og bukken returner mod den retning den kom fra i adstadigt tempo. På et tidspunkt stopper den op netop der hvor jeg havde øvet sigte med anlæg i åbningen og jeg kommer op på bukken og lader skuddet gå. Jeg havde ventet at den havde lagt sig i skuddet, men den sprang lodret op og løb væk mod venstre, ikke med overbevisende høj kadence, så jeg tænkte at jeg skulle ned og søge efter den. Går ned til skudstedet, men finder ikke svejs. Æv. Mærker af og søger efter dyret, men finder intet. Tænker at jeg må have bommet på en eller anden måde og konkluderer, at der må hund på.

Det er ikke let at få en schweisshund den 16, skal jeg hilse og sige. Men jeg får en aftale med Niels Christophersen næste dag.

Niels kommer præcist. Vi kommer ind til afmærkningen og der går meget få øjeblikke, før Niels’ Lab får fært af svejs. 5-10 m fra det sted jeg troede jeg havde skudt. Herfra arbejder hunden koncentreret med at finde svejssporet. Jeg undrer mig over, at den går i en helt anden retning end jeg så dyret flygte. Men 100-200m går den og finder dyret. Desværre i en ræerlig stand, da ræve har taget for sig af bagkøller og mave.

Men det var bare skønt at få afklaret hvad der var sket og at dyret ikke havde lidt længe, hvilket vi alle var høje og jeg var meget lettet over.

Vi kunne konstatere at skuddet havde været helt korrekt og havde passeret lunge og beskadiget hjerte. Hvor er det vildt at de kan løbe så langt.

Jeg er meget taknemmelig over Niels og hundens arbejde. Kæmpe respekt.

Knæk og bræk
Jørgen

Så fik vi startet dette års bukkejagt. Jeg startede morgenen i Æblenæs Have sammen med en gæst. Det var en fin morgen men meget stille de første timer fraset en del livlige fasaner, og bedst som vi så småt havde indstillet os på blot at nyde vejret og dagen kom først en lille – for lille – gaffelbuk springende og et kvarters tid efter kom en noget større gaffelbuk ud fra rapsen og præsenterede sig for min gæst.

Dejlig start på årets bukkejagt.

Knæk og bræk til jer alle.

Henning