Buk i Tranemosen 17/5

Den var vel 18.30, da jeg påbegyndte en lang pürsch fra S-svinget ned til det nye tårn i Tranemosen. Vinden var ret kraftig fra vest, nærmest vinkelret på Tranemosen, så jeg tog omvejen for at sætte mindre fært.

Så sad jeg ellers et par timer i tårnet og så intet andet end en hare, der gentog samme rute over marken en times tid. Ved 21.40 tiden dukkede en jæger op på nabogrunden i sporet langs hegnet til flyvepladsen. Han listede vest på og jeg tænkte at nu røg den allersidste chance. Sad og betragtede den lave sol og pludseligt får jeg øje på et dyr, der lige er trådt ind fra kornmarken og ind på majsstykket fra vest. Op med kikkerten – jeps det er en buk og umiddelbart en fornuftig af slagsen. Den bevæger sig langsomt op mod mig og det virker på et tidspunkt som om den har fået fornemmelse af mig. Den stirrer direkte mod tårnet, men falder til ro og går så over til buskadset på den anden side af stykket ca. 80 m fra mig. Her strækker den rigtigt hals for at nå nogle højtsiddende grene. Jeg har fået lagt riflen an og da den flytter lidt på sig, er den rigtig fint på tværs til et skud. Jeg trækker vejret og er lige ved at trykke, da min telefon brummer i lommen. Den får lov at brumme (konen havde pc-problemer), men jeg skal lige have ro på det hele igen. Heldigvis er bukken helt i trance i sin spiselyst, den står om muligt bedre end før, så jeg skyder og den springer omgående over grøften og ind i skoven. Det kan blive en lang aften. Venter lidt og går så ned til buskadset, hvor den blev ramt. Der ligger lungeschweiss, så den må være rimeligt såret. Jeg begynder at lede inde i skoven – det er ved at blive mørkt. Går ud igen efter et mislykket forsøg, men kigger så grundigt på aftrykkene i den støvede jord og fornemmer hvad vej den er sprunget – og 20 m inde i skoven ligger den. En fin buk som havde gang i at sætte sine sidste takker.

Ringer til Henrik, som var ved at afslutte sin pürsch i Grusvænget og han kører ned og parkerer ved Kostervej. Heldigt for mig, da min egen bil mindst er 20 min væk i raskt trav. Tak for al hjælpen – ikke mindst med at bære dyret.

Så 17. maj er hermed kåret som min lykkedag.

I øvrigt var det ret smart med det telefonopkald – så kunne jeg præcist aflæse tidspunktet for skudafgivelse – kl. 21.00!

Efterfølgende konfererede jagtledelsen om opsatsens karakter og nåede, efter studie af close ups, frem til resultatet seksender. Min første 🙂 Jesper motiverede dette med en gammel regel om at man skal kunne hænge et lille krudthorn på takken for at den tæller.

Knæk og bræk derude!

Og skriv nogle historier – bare send dem til mig.

Jørgen

 

Skriv et svar