Bukken blev fundet efter godt schweisshundearbejde


Jeg overtog Æblenæs Have efter Hennings morgenfest den 16.
Havde et par timer tidligere observeret skoven fra krydset af Fævejen og markvejen der leder ind til skoven mod SØ. Så en rå og en numse.

Vinden var som alle ved heftig og fra NV.
Jeg pürschede ind til tårnet i skovens SØ del. Svært at pürsche i den knastørre bund, men jeg får sat mig i kontorstolen og får fejet en del tørre blade og agernbælge ud af tårnet.
Jeg får testet skudmuligheder og indser, at man er nødt til at stå op i tre af tårnets retninger. Den 4 retning kan man sidddende få anlæg til riflen i siden af åbningen.

Ved 20 tiden ser jeg en pæn buk på ca. 100 m afstand, men med en buskads og grene i skudlinien. Samtidigt begynder en større regnbyge, som både forstyrrer buk og mig. På et tidspunkt kan jeg ikke se den længere, men lidt derefter har jeg kontakt igen, hvor den bevæger sig op mod mig og ud mod højre, hvor det er svært at få anlæg.. Den kommer helt ind på 10 m fra tårnet og jeg er ved at få max. puls over at jeg ikke kan bevæge mig fra siddende stilling i kontorstolen. Jeg kan læne mig til siden og betragte dens størrelse, men ikke få riflen i position. På et af mine mange forsøg på at få sigte opdager den mig og springer. Og her tænkte jeg ballet var forbi. Men ingen smælen og bukken returner mod den retning den kom fra i adstadigt tempo. På et tidspunkt stopper den op netop der hvor jeg havde øvet sigte med anlæg i åbningen og jeg kommer op på bukken og lader skuddet gå. Jeg havde ventet at den havde lagt sig i skuddet, men den sprang lodret op og løb væk mod venstre, ikke med overbevisende høj kadence, så jeg tænkte at jeg skulle ned og søge efter den. Går ned til skudstedet, men finder ikke svejs. Æv. Mærker af og søger efter dyret, men finder intet. Tænker at jeg må have bommet på en eller anden måde og konkluderer, at der må hund på.

Det er ikke let at få en schweisshund den 16, skal jeg hilse og sige. Men jeg får en aftale med Niels Christophersen næste dag.

Niels kommer præcist. Vi kommer ind til afmærkningen og der går meget få øjeblikke, før Niels’ Lab får fært af svejs. 5-10 m fra det sted jeg troede jeg havde skudt. Herfra arbejder hunden koncentreret med at finde svejssporet. Jeg undrer mig over, at den går i en helt anden retning end jeg så dyret flygte. Men 100-200m går den og finder dyret. Desværre i en ræerlig stand, da ræve har taget for sig af bagkøller og mave.

Men det var bare skønt at få afklaret hvad der var sket og at dyret ikke havde lidt længe, hvilket vi alle var høje og jeg var meget lettet over.

Vi kunne konstatere at skuddet havde været helt korrekt og havde passeret lunge og beskadiget hjerte. Hvor er det vildt at de kan løbe så langt.

Jeg er meget taknemmelig over Niels og hundens arbejde. Kæmpe respekt.

Knæk og bræk
Jørgen