16.maj 2024

Det er 3 år siden, at Diana sidst tilsmilede mig med en 6-ender, nærmere præcist 17. Maj 2021 omkring solnedgang; i dag smilede hun til mig igen. En solrig og lun maj-morgen med sydøstlig vind.

04:50 var jeg på plads i den sydvestlige stige på Skoven Nord, med skoven i ryggen og fin udsigt over rapsmarken og det åbne grønne stykke som efterårets oversvømmelse har efterladt.

Lidt i kl. 6 kommer der en lille gaffelbuk ud fra skoven, som jeg nyder synet af inden den forsvinder ind i rapsen. Lidt senere vender den tilbage og begynder at esse på det grønne stykke ca. 100m ude. Det er hyggeligt at se på, men min puls kommer hurtigt op i gear, da jeg spotter en noget større buk, som forsvinder i rapsen til venstre for mig. Der går ikke lang tid før jeg kan høre den brøle af den lille gaffelbuk, som også er blevet opmærksom på den store buk. Det er her, at jeg afsikrer riflen.

Der går ikke lang tid før den store buk kommer til syne, det er en flot 6-ender. Jeg tænker på at nyde synet af de to bukke som lige om vil mødes, men efter 3 års ventetid er jeg også fast besluttet på at tage den hånd som Dina rækker ud til mig. Så snart den store buk præsenterer sig med siden til på 70 meters afstand afgiver jeg skuddet; han går ned med det samme, rejser sig op, men går ned med det samme igen og lægger sig på samme sted han blev skudt. Klokken er 06:15.