Lidt forberedelse og masser af tålmodighed

For to år siden skød jeg en seksender i Tranemosen et stykke inde i maj.  Den gang stod kornet højt og mulighederne for skud var meget begrænsede på marken. I år havde jeg fået samme placering 16/5 om aftenen. I år er kornet nyspiret og der er god mulighed for at se hele marken og skellet op mod krattet.

Jeg tænkte, at lidt forberedelse nok ikke ville være et dårligt valg så jeg kørte jeg ud i Tranemosen ugen før og kikkede efter veksler og skrab. Helt nede i nordligste hjørne i krattet langs kanalen er der tydelige veksler og skrab på flere træer. Jeg finder et godt sted og sætter et kamera op.

Jeg fanger ham her et par gange i løbet af ugen – senest d 13/5.

Selvom han er ulige så er han flot.

Han er ikke så “stabil” – jeg ser ham på flere tidspunkter af døgnet så jeg tænker at han kommer der ofte. Jeg er selvfølgelig stadig afhængig af at han kommer ud af krattet fordi derinde har jeg ikke en chance for at afgive et forsvarligt skud. Men så ved jeg da i det mindste at der ihvertfald er én dernede, som kunne komme for.

D. 16 og aftenen sætter jeg mig med skydestokken med ryggen mod skellet, i skygge og med ansigtet op mod den tiltagende blæst og satser på at noget stikker hovedet frem fra krattet.

Vinden er kold og selvom jeg sidder nogenlunde i læ så bliver det koldt i skyggen. Da der samtidig sker – intet – skal jeg trække lidt på erfaringen og bare vente og stå i mod den kolde vind med forventningsfuld ro. For jeg ved at lige pludselig sker der alligevel noget, og er jeg ikke klar, så ser den mig først og så har jeg tabt muligheden på gulvet. Jeg nyder så til gengæld synet af de helt utrolig mange harer der hopper rundt, leger hare-tag-fat og æder af det nysåede korn…..

Tålmodighed er en dyd,  tænker jeg – mange gange mens jeg sidder og skanner mark og skel – skyggerne bliver lange og blæste tager til og fingrene stive.

Og så sker det!

40 meter til venstre for mig uden at jeg hører noget som helst, står han helt nede i spidsen af marken og glor på mig. Han sikrer – esser kort og sikrer – og esser igen – flere gange meget hurtigt og han er tydeligvis på vagt. Jeg sidder med siden til og kikker på ham og jeg kan se at han har en pæn størrelse. Jeg tør ikke løfte kikkerten eller vende mig af frygt for at han ser bevægelsen. Så jeg sidder helt stille i 2-3 minutter mens dette sikrings-spil foregår. Så er det som om han bliver mere rolig og tager et par skridt frem og ind på marken. I det han igen bøjer hovedet og esser, rejser jeg mig og drejer skydestokken i én bevægelse – finder ham i kikkerten og skyder. Det går meget stærkt.

Han klapper sammen på stedet og falder hvor han stod.

Der er ikke to bukke i Tranemosen der ser således ud, så det er tydeligvis den samme jeg fangede på kameraet nogle dage i forvejen.

20 kilo brækket – en flot ulige seksender.

Thomas