Forfatterarkiv: Jørgen Holmenlund
Så skete det …………
Onsdag den 27. maj skød jeg kl. ca. 20.50 mit første rådyr – en smuk gaffelbuk i område 2 i Gl. Dyrehave.
Med mig var Jesper, der velvilligt havde tilbudt at “coache” mig ifbm. med jagten – så vi mødes kl. 19.00 på P-pladsen ved Hvide Låge, hvorfra vi gik til område 2.
Vi fandt et godt sted at starte og ganske, ganske langsomt pürschede vi igennem området, dvs. ca. 300 m på en lille time. Pludselig var den der, men desværre fik den efter et stykke tid færten af os og begyndte at “bøve” ganske højlydt og i en rum tid. Da vi efterhånden følte, at den havde ødelagt for meget for os besluttede vi os for at se om vi kunne “fange” den på anden side af området. Som sagt som gjort og pludselig var den der, et fint stykke råvildt – eller måske en helt anden – der fredeligt stod og essede i skovkanten op mod område 3. Jeg fik hurtigt skydestokken placeret og riflen på plads og på ca. 100 m afstand ramte kuglen så præcist at dyret var dødt før jeg næsten selv kunne registrere lyden fra skuddet.
En skøn aften både vejr- som jagtmæssigt.
Med ønsket om “knæk og bræk” til alle // John
PS/ En tak til Jacob for at jeg (Jacob havde karantæne) kunne overtage hans område og til Jesper for en super forårsjagtaften med meget læring.
En buk mindre i Nylukke
Kære allesammen.
Fredag morgen lykkedes det endeligt for mig at nedlægge en gaffelbuk (næsten en ulige 5 ender…)
Jeg sad på hochsitzen, såt 1 fra solopgang og nød i ca et kvarter en rå, der essede. Vejret var perfekt. sol og næsten ingen vind. Da råen gik ind i skoven, fik jeg øje på hovedet af en buk, som essede i højt græs ca 225 m fra mig.
Efter ca. 3 kvarter kom bukken pludselig på skudhold efter jeg ikke kunne se den i ca. 5 minutter p.g.a. det høje græs. Den kom luntene på tværs af mig på ca. 60 m afstand og jeg fik nedlagt den i et skud. Den lagde sig på stedet.
En tak til Jesper, som kom og hjalp mig med gode råd samt at bære det vel ca. 15-16 kg. tunge dyr.
Bukken er blevet parteret her til morgen og ligger nu i min fryser.
Jeg er nu på pause og ønsker jer alle god jagt.
Knæk og bræk
Bedste hilsener
Hans Frederik Carøe
Buk i Tranemosen, 17. maj om morgenen
Da vi var nede på den først arbejdsdag var jeg jo ude og se mig om i de forskellige områder…. Jeg synes der havde været lige lovligt stille ;-( men hen sidst på efter middagen var jeg kommet hen til område 5 og havde fået sat mig ned på kanten af marken midt der hvor der skulle sås majs… Der var to andre jægere i området og med et kommer denne fine buk ud af skoven / bevoksningen og løber lidt ud på marken…

Og jeg synes selv han ser ganske fin og flot ud… Og den ville jeg da gerne havde med hjem på sigt…
Efter en meget skuffende oplevelse som jeg ikke vil fortælle om her men straks gå videre til søndag den 17 om morgen… Jeg havde sovet i hytten og kl 0400 havde jeg smurt mig lidt mad til at tage med ud pakket sammen og stod lidt og så op i himlen og de mange skyer og tænkte hvor man satte bilen bedst… Det blev til at jeg satte bilen på den P-Plads helt oppe mod nord og gik ind på marken og hen til den store drængrøft / afvandingsrende 😉 Kl 05:04 luskede jeg syd over… Da jeg er kommet op midt i skovområdet ser jeg en rå gå og græsse på vores side af grøften og vælger at trække mig tilbage og gå ind midt i stykket på jagt efter om der ikke var en buk også…. Men der er intet der bevæger sig… Jeg hører ikke at jeg støder noget og cirkler noget rundt… Der kommer et par hagl byer ind over og kl 7 sætter jeg mig i afvandningsgrøften og spiser min mad…. Lidt efter lyder der et skud fra naboen og jeg tænker øv så fik jeg alligevel trykket den ind til dem… Jeg vælger så at gå op mod vejen langs grøften… Da jeg har gået 3 skridt hører jeg en buk gø ganske kort og det lyder til den er i grøften mellem mig og vejen og da vinden er helt rigtigt for mig sniger jeg mig frem… Og da jeg er lidt over halvvejs opdager jeg to øre der bevæger sig længere fremme jeg bakker hurtigt 2 meter og kommer helt ned og side og får foldet min 3 benet stol ud og lagt riflen op… Nu hvor jeg ved hvor den ligger kan jeg se toppen af opsatsen og de to ører bevæge sig… Jeg kan se at jeg stadig har kuglefang inden vejen og nu er det jo bare at vente og håbe at han snart rejser sig… Og med et står han op… Men med fronten til mig og gør et par gange og så drejer han sig så jeg får hans højre side til og jeg afgiver skuddet og han vælter omkuld.. Og den ligger…

Jeg havde til denne bukkejagt valgt at tage min Schults & Larsen 308 W. med lyddæmper da jeg lige havde 4 patroner tilbage af Lapua Mega 12 gram… Det at vi må skyde med lyddæmper er jeg rigtig glad for synes det er dejligt at skyde uden det høje knald.. Og så er rekylen jo også næsten væk…

Tak for en rigtig dejlig dag i område 5.
Hilsen ATA
Anders Tingvad Aschengreen.
Flot buk i Grusvænget
Efter de første par dage med kulde og blæst var det 20/5 en lun og vindstille aften. Jeg havde set flere bukke både før præmieren og på de første par ture efter 16/5, så forventerningerne var absolut i top. Jeg havde derfor fyldt lommerne med kiks, chokolade og thermokande til en lang aften..
Efter kort tids pürsch zone 1 i Nylukke får jeg dog øje på en rå der ligger i det høje græs og tygger drøv. Jeg observerer hende et kvarters tid og pludselig kommer bukken ind i lysningen fra skoven. Kl er kun 19.00. Han er det meste af tiden skjult bag buske og små træer. Så da han pludselig er fri og stiller sig op med siden til holder jeg prompte højt og fremme på boven, (så han ikke skal løbe for langt). Det resulterede i knald og fald på stedet -herligt.
Aftenen er endnu ung, så jeg benytter chancen til at nyde det gode vejr og den gode oplevelse med den medbragte proviant, tage lidt billeder -og udskyde den lange slæbetur ud til bilen.
Han vejede 18,5 kg brækket, så det var noget af en tur hjem. Men som en klog mand en gang har sagt. Der er nu ikke nogen bedre måde at gå mange km på, end slæbende på en stærk buk.
Bh
Jesper Rønn Kristiansen
Min første buk, 20. maj 2015 kl. 18:00
Efter to tidligere ture til Gl. Dyrehave i noget ustadigt vejr, var forventningerne (igen) skruet godt i vejret, med udsigten til opklaring og svag vind fra syd/syd-vest. Jeg gik i skovbrynet på såt 1, hvor også en anden jæger havde været tilsmilet af Diana tidligere på dagen, og kom frem til stigen ud for remisen på marken kl. 17:30.
Efter blot at have siddet der en halv times tid, så jeg en flot seksender løbe rundt på den vestlige del af marken. Betaget af synet overvejede jeg kort at hoppe ned fra stigen, og pürsche mig vestover. Da jeg så vendte hovedet, kom der imidlertid også en fin (ulige) gaffelbuk til syne på den østlige side af remisen. Den spiste lidt fra træerne, og mens jeg endnu havde den i kikkerten, listede den ud på marken.
Jeg satte fingeren på aftrækkeren, og med en afstand på ca. 100 m, faldt den øjeblikkeligt til jorden, da skuddet gik.

Det var næsten uvirkeligt, måneders forberedelse og spænding, og nu lå den blot og ventede på at blive
samlet op. SMS’er afgik til de nærmeste, og Mogens kom heldigvis forbi og forevigede øjeblikket. Synligt glad, som i måske kan se.
En stor dag, og en fantastisk oplevelse!
Knæk & Bræk
MH Jacob
Efterårsjagt 2014 – fotograferet af John
Udsætning af fugle 19. juli – Fotograf: John
17. maj en festdag for andre end nordmænd
Lørdag aften var min anden tur i år, denne gang på Røddinge Sø. Kl. 19.30 sad jeg mig i hochsitzet. Det var en skøn aften. Fuld klar himmel. Fantastisk view over landskabet og der var masser af liv i vådområderne. Det ser ud til at gravænderne er pjattet med stedet, jeg så flere småflokke. I takt med at solen dalede kom mere af området i skygge og frøernes kvækken blev mere og mere tydelig.
Ca. et kvarter før solnedgang løb to dyr ud fra min høre side af skoven omkring 100 m fra hvor jeg sad. De pilede afsted og standsede så brat op. Alt for langt væk til at jeg ville forsøge at lægge an til skydning. I kikkerten var det tydeligt, at der var tale om en rå og en buk. Bukken begyndte at lave nogle små spring ind mod skoven, standsede op, åd og sprang lidt igen.
Efterhånden var den indenfor skudafstand og ved at være så tæt på skoven, at jeg havde svært ved at dreje meget mere mod højre. Bukken virkede rolig, men sikrede hele tiden. Og i et nu stod den perfekt på kornet og jeg tog beslutningen og skød. Det var mit første skud mod en buk, så det hele gik i slow motion. Jeg hørte drønet – ekkoet – så røgen og kiggede straks efter om han løb, men jeg kunne ikke se ham. Repeterede. Nøj hvor hjertet dunkede.
Efter 4 minutters tid, måtte jeg ned og se hvad der var sket. Ud i det høje græs og lede. Jeg kunne ikke finde den, der hvor jeg regnede med, at den skulle ligge, men jeg må have gået en lidt forkert vinkel. Jeg spejdede rundt og tænkte – å nej, nu skal jeg til at have hund på, men fik så øje på en rundkreds hvor græsset havde lagt sig – og der lå den. Fantastisk. Og hold da op hvor jeg begyndte at ryste. Jeg måtte have luft og tænkte at jeg ville ringe til Jesper og berette om situationen – og jeg kunne nærmest ikke betjene telefonen. Det første foto er da også temmelig rystet og telefonens kamera var for elendigt i tusmørket.
Heldigvis fik jeg lidt ro på oppe ved bilen og fik fat på Jesper, som var super hjælpsom med at køre fra Bogø for guide mig i brækningen. Og hvor jeg kampsved. Tusind tak Jesper.
Sikke et kick.
Om jagthytten
Vandet tilsluttes og aftappes i brønden nord for hytten. Værk opmærksom på, at vi deler stophane med naboen.
Brænde ligger i venstre side under halvtaget.
Schweisshundeførere
Anskydninger:
Hvis uheldet skulle være ude er proceduren følgende:
-
Man ringer straks til en autoriseret schweisshundefører ( liste ligger i hytten eller nedenstående telefonnummer),
Derefter ringer man til Jesper eller Henrik i nævnte rækkefølge. Vi sørger for at informere evt. nabokonsortier,
Når schweisshundeføreren er kommet frem eftersøges med det samme uanset om man har fået kontakt med Jesper eller Henrik,
Man krydser kun grænsen til nabokonsortier/naboarealer i selskab med schweisshundeføreren,
Når eftersøgningen er slut ringer man besked uanset udfaldet,
Ved rene forbiskud ringes der ligeledes besked, således at vi har styr på alle skudafgivelser.
Lidt råd og tips.
Inden hundeføreren kommer frem, er det altid en god ide at have afmærket stedet hvorfra man afgav skud samt det sted, hvor dyret stod, da det blev ramt. Man kan her bruge grene, skydestok, sin hat eller andet idet det gælder om at afmærke stedet så hurtigt som muligt, mens man har det frisk i erindring og lysforholdene kan have ændret sig meget når hundeføreren endelig ankommer. Ligeledes er det en god ide at afmærke eventuel schweiss, som er af stor vigtighed for hundeføreren og endelig er det vigtigt at have bemærket eventuelle skudtegn på dyret da det blev ramt; sprang det lige op i vejret ?, sparkede det bagud med benene ?, krummede det sig sammen ?, gik det ned som ramt af lynet for derefter at rejse og løbe væk ? osv osv.
Hvis der ikke er tydelig schweiss; undgå da at færdes for meget i området idet det vil besværliggøre hundens senere arbejde.
Uddrag af Schweissregister:
-
Jens Rasmussen 55 98 58 70,
Niels Christophersen 51 21 44 82,
Bo Christensen 60 19 03 75
Rune Rübner-Petersen 54 85 09 78 / 40 31 42 21
I øvrigt henvises til Schweiss-registret
Efterårsjagt 2013
Hjertestartere
Damsholte Kirke, Grønsundvej – markeret med grønt skilt på gul bygning.































































































