Hvor er jeg glad for schweisshundeførerne.

Det var en lørdag aften – og den var rigtig lunefuld med sol, blæst og kraftige byger der afløste hinanden. Jeg havde overtaget Æbelnæs Have fra Heino (og tak for det) og skulle egentlig bare nyde tre timer i skoven. Der var masser af dyr og det er dejligt at vegetationen er så lav, at det er muligt at se dyrene.

Jeg havde desværre anskudt en buk et par uger tidligere og måtte have fat i schweisshund. Det er en anden historie, men min farvelbemærkning til Henrik Hundefører, havde været, at jeg håbede at vi ikke skulle mødes igen….. Der blev jeg klogere.

Bukken kom ud af skoven ved den lille mose der er vest for remisen og jeg kunne se, at det var et pænt stort dyr. Han var mere end 250 m ude og gik væk fra mig, så jeg måtte ned af stigen og snige mig langs kanten på remisen, indtil jeg var inde på ca 100 m.

Efter min anskudsoplevelse havde jeg lovet mig selv, at det skulle være et skud uden risiko og det var det. Rent sideskud på 100 m. Han stod bare og gloede, da skuddet gik – med nærmest ingen tegning – og herefter to lange spring ind i skoven.  Jeg bandede stille, mens jeg tvang mig selv til at vente fem minutter. Skoven var ved at mørkne og klokken var efterhånden blevet 21.15, og jeg var blevet nervøs for, at det der med at skyde forbi var blevet en vane. Jeg gik forsigtigt hen til skudstedet og ledte efter schweiss – og fandt …..ingenting!!

Nu bandede jeg højlydt og ringede til Henrik Hundefører, som beroligede mig og sagde, at han var der om 40 minutter. Bodsopringningen til Jesper var en bitter pille at sluge, men også han beroligede mig og sagde, at den jo nok lå derinde.

Da Henrik & hund kom, var det blevet mørkt og vi tøffede ind til remisen i absolut dæmpet belysning. Hunden Elton skulle bruge lidt tid til at “lande” og cirklede rundt i sin lange line uden egentlig at fange nogen fært. Efter 5-10 minutter (som føltes som en time), drejede han pludselig 90 grader rundt og ind i skoven – 10-12 meter fra det sted jeg havde markeret. “Her er schweiss”, sagde Henrik Hundeføre og masede efter Elton igennem mandshøje brændenælder og brombærkrat. Håbet steg, og 30 sek efter råbte Henrik, at han havde fundet bukken forendt 10 m inde i skoven. Skuddet sad heldigvis som forventet.

Billedet er taget under vanskelige lysforhold og yder ikke bukken retfærdighed. Det var en flot gaffel på ca 22 kilo.

Selvom Henrik Hundefører er en flink fyr, så håber jeg, at der nu går noget tid inden jeg skal møde Henrik og Elton igen.

En kompleks morgen

Den korte version: Efter 6 morgenjagter og 8 aftenjagter lykkedes det endelig, en 16 kg (brækket vægt) gaffelbuk skudt kl ca 6.40 i grusvænget fra stige 6.2 om morgenen d 1/6.

Den lange version: Det har virkelig været lidt op ad bakke i år. Udover lidt råer var det eneste jeg havde set hidtil en (sandsynligvis) gaffelbuk der løb forbi på 200 m ; og det på 13 jagter, morgen og aften. Først ved tur nr 14, i morges lykkedes det. Og det var efter en kompleks optakt.

Det startede allerede i aftes hvor først en rå kom ud fra skoven nede i hjørnet mod Lerbækvej modsat stige 6.2. Den essede længe og langsomt op mod mig langs skellet til huset, langs rapsmarken. Så kom en buk, også dernede. Der var langt ned og det tog tid af få afgjort at det ikke bare var en spidsbuk. Endelig var det på plads og den bevægede sig tættere og tættere på. Da den nåede op i nærheden af råen og var ved at være på skudhold, løb hun i en bue udenom ham og tilbage i skoven, skarpt forfulgt af ham. Øv.

Op tidligt næste morgen. Starter med at se en buk ved tårn 7.8 med meget mellem ørerne. Pulsen steg, og jeg kom tættere på den og den kom tættere på mig. Endelig kunne jeg se det tydligt: det var en bast-spidsbuk. Øv.

Op i stige 6.2 igen, og herfra kan rækkefølgen godt blive lidt upræcist da der skete så meget. Først kom der en rå ud, igen nede i hjørnet. Så endnu en. Og en tredje rå essede, langt væk, og to af dem forsvandt igen. Så kom der en buk ud, med stor sandsynlighed den samme som i går, tog lang tid at se hvad den havde på hovedet. Men stadig for langt væk. Den kom dog langsomt op mod mig, så det var sådan set fint nok. Men så skete det, mens jeg også holdt udkig efter andre –  bla. var der endnu en buk ude og vende kortvarigt – forsvandt bukken pludselig. Øv.

Jeg ledte og ledte med kikkerten og fik endelig øje på noget der kunne være et par ører, og ja, det var det, med noget mellem ørerne. Så der var den, den havde lagt sig ned vel ca. 175 meter ude. Så var der håb endnu. Jubii.

Der lå den længe, måske en lille time (så det var nok bare 20 minutter). Så kom der en rå ud igen. Den essede op mod bukken. Jeg nåede lige at tænke at bare der nu ikke skete det samme som i aftes, så skete det! Han sprang op som skudt ud af en kanon og løb efter hende, og ganske vist løb de op mod mig skråt ude, men meget hurtigt. Og pludselig drejede råen ind i rapsmarken, skarpt forfulgt af ham, og de var væk. Øv.

Så var der lidt pause, og jeg håbede de ville komme tilbage igen. Igen kom der en rå kortvarigt ud af skoven, og ovre til venstre lå der noget i skovkanten. Jeg brugte noget tid på at finde ud hvad der var, men var også en rå. Kiggede så atter over mod rapsmarken, og der stod dælme en buk, måtte igen bruge lidt tid på at finde ud om den havde nok mellem ørerne, altimens den gik længere og længere ned mod skoven. Der var nok mellem ørerne – jeg tror det var den samme som tidligere. Jubiee.

Så da den stoppede op skød jeg og den sank sammen. Ventede for at se om den skulle springe op igen, men der skete ikke noget. Fik indprentet mig retningen og gik ned for at lede efter den. Kunne ikke finde den. Øv.

Men det viste sig jeg havde ledt for langt væk, den havde ikke været så langt væk som jeg havde troet, så der lå den. Jubii.

En meget spændende morgen med masser af aktion, håb, tro og skuffelser. Opvejer de mange ture hvor der ikke skete noget. Jubii.

Erik (Toft)

 

 

Der kom én – og én mere – og så en tredje

Sidste sæson var det halvanden time i lukketid d. 15/7 før jeg havde heldet med mig i Tranemosen. I år gik det lidt hurtigere….

I år havde jeg Grusvænget d. 17/5 om morgenen og der var masser af underholdning i “dyrebiografen” på engen bag Doktorbakken – omend lidt sløjt med bukke. En enkelt passerede mig lige under stigen og den var væk i et spring, da jeg drejede mig for at se efter ham.

Jeg tænkte dog, at med alle de råer, der passerede frem og tilbage over engen, så måtte der vel også komme flere bukke forbi.

Fredag  morgen (22/5) sad jeg der så igen – og tak til Michael for at overtage Grusvænget – og det startede ret sløjt. Ikke en lyd var der den første time. Ved sekstiden kom den første rå og nogle harer og så den anden rå og den tredje…. Lidt over seks kom den første buk så til syne – en lille gaffel fra det fjerneste hjørne af engen. Den krydsede over engen og forsvandt i rapsen mere end 200 m ude. 20 minutter senere kom han ud af rapsen ude på 100 meter til højre for stigen – og han forsvandt ned bag egene til højre ud mod kanalen. Jeg tænkte, at han nok kom forbi stigen, men han var som sunket i jorden. Kort efter travede en meget fin spidsbuk i bast hen over engen helt ude fra spidsen af engen ved Lerbækvej og forsvandt samme sted som gaflen var gået. Så var vi da igang – det var som bukkevækkeuret havde ringet…… og der var ikke gået 10 minutter, så stod der igen en buk samme sted som gaflen, og jeg troede først at det netop var den samme gaffel. Hurtigt kunne jeg dog se, at der var lidt flere spidser at tælle på hovedet af ham her. Han stod med siden til og essede på godt 100 meter og selvom jeg lige skulle manøvrere nogle grene ved siden af stigen, så ramte skuddet som det skulle. Han er en fin lille seksender på 20 kg med en meget fin symmetrisk opsats.

Flot buk

Hermed et billede af Lasses flotte buk fra Lille Lind Nord skudt om morgenen 17/5

Det bliver spændende når den bliver målt op.

 

Omkring Huset

Søndag eftermiddag/aften den 17 maj gik turen rundt i Huset. Startede i det smukke og jagtvenlige vestlige hjørne ved grænsen til Grusvænget. Der stod minsandten en gaffelbuk som jeg fulgte alt imens han fortrak længere ing på Grusvænget. Det droppede jeg. Fortsatte nordvesten om i reviret og så et par råer og oppe ved huset et sæt bagløb der forsvandt hurtig. Efter en stund valgte jeg så at observere lidt fra 7.7 tårnet. Efter en lille time kom der en gaffelbuk ud fra den nordlige skov og han valgte retningen skråt mod tårnet. Han blev skudt på 120 meter kl 19.10. En ganske pæn gaffelbuk på en meget opmuntrende jagt dag.

Martin,  Jæger # 2

Gaffelbuk fra Lille Lind Syd

Tirsdag aften skulle der tages revance for den våde og stormende 16. maj. En smuk dansk forsommeraften, i tårnet ved søen der før lå i Marrehøj, men nu er en del af lille lind syd. En perfekt plads hvor man nu kan skyde både mod nord og syd.

Ankom til tårnet omkring kl 18. Gæs landede på marken og harrene hoppede rundt i solen stråler. Nu skulle der bare ventes til den gyldne time inden solen gik ned, i håb om der ville komme en buk ud af skoven. Og der kom to. En lille bask-gaffel og så denne lille gaffelbuk som bliver god på grillen over sommeren.

Der er masser af veksler over stengæret ind mod skoven, så der kommer med garanti flere bukke den vej den næste tid.

Jeg er bortrejst over pinsen, så hvis nogen vil bruge mine jagter kan I blot sende en sms og få den.

Knæk & Bræk Alexander #10

17.maj er som bekendt en festdag i Norge, og aftenen på Møn blev også lidt ef en fest.
Efter en stille start i den gamle metalstige i Æbelnæshave kom en flot ung seksender på besøg fra det fjerneste hjørne ind til skoven.  Den forsvandt bag remisen, og jeg tænkte at det var det – men den ville det anderledes og kom efter 20 minutters tid frem igen og satte i løb mod skoven igen – som nogle siger, resten er historie, men jeg måtte følge dens spor ind over stengærde og grøft for at finde den forendt på skovbunden.