Den korte version: Efter at have set en buk flere gange ved Huset fik jeg onsdag aften d. 24/6 bekræftet at der var en 6-ender, og torsdag aften lykkedes det. Det var så ikke en 6-ender, men en ulige 8-ender. Det var en lille tyk en, 18 kg brækket vægt.

Den længere version: Som beskrevet tidligere tog det 14 jagter af få en gaffelbuk. Jeg havde undervejs i alt dette ikke set noget der helt sikkert var en 6-ender, og det havde jeg jo brug for pga vores kvoteordning. Jeg havde dog i reviret Huset flere gange set bukke i området markeret med den grønne ring på kortet nedenfor når jeg gik tilbage fra engen ved 6.2 i Grusvænget. Enten var det en gaffelbuk eller det var på så lang afstand at jeg ikke klart kunne se hvad det egentlig var. Jeg havde flere gange forsøgt at snige mig tættere på via den røde linje, men blev enten opdaget (ofte var den sammen med en rå, søsteren?, som jeg ikke havde spottet) eller den var bare som sunket i jorden. Græsset og tidslerne var virkelig høje! Nogen gange så jeg den springe rundt i rapsen, tilsyneladende i højt humør.

Efter gaffelbukken havde jeg været dernede nogen gange og bl.a stillet mig på jorden ved den gule prik, men uden at have set bukken, kun råer, eller jeg havde stødt noget. Onsdag aften prøvede jeg så ved den gule plet igen, og pludselig kom der en buk med en stor opsats gående imod mig inde blandt tidsler og andet, tæt på, måske 50 m. Jeg havde heldigvis allerede riflen i skydestokken og kunne efter noget tid konstatere at det var mere end en gaffelbuk. Pulsen steg voldsomt, men der var ingen skudmuligheder da den det meste af tiden var delvist skjult. Til sidst var den så tæt på jeg for første gang nogensinde begyndte at overveje om et skud på bringen ville være en mulighed, alternativet ville være at den gik ind i mig. Pludselig vendte den siden til men jeg kunne kun se bagdelen, og den forsvandt. Jeg ventede så længe at det var ved at være lukketid og besluttede mig for at rykke lidt nordpå rundt om nogen tidsler. Og så skete det, den opdagede mig og forsvandt ind i rapsmarken. Men nu vidste jeg da der var en 6-ender!

Efter en nat i hytten var planen den samme, ned til det gule kryds. Allerede på engen neden for godset stødte jeg en buk, måske gaffelbuk. Den løb smældende længere væk, ned mod Grusvænget. Jeg stod stillede og da den igen essede fik jeg bevæget mig tættere på, noget af tiden kravlende. Den opdagede mig igen og løb længere væk og forsvandt i græsset. Jeg fortsatte men kunne ikke se den. Pludselig var der også en rå derude, der havde opdaget mig. Den trak bukken med sig og de var væk. Pulsen var allerede høj. Senere, henne fra den gule prik så jeg først en rå og lidt senere en (sandsynligvis) gaffelbuk langt væk i retning mod 7.8. Det beroligede mig at det var en gaffelbuk, så måtte 6-enderen være der endnu. Så skete der dog ikke mere de næste par timer og det blev voldsomt varmt, så tilbage til hytten for en lur – det var den dag med de 30 C.

Torsdag aften ville jeg så prøve noget nyt, gik ned til den blå prik hvor jeg lå, sad og stod fra kl. ca. 16 på jorden inde blandt ukrudtet (næsten ingen brændenælder…). Lå, sad og stod fra kl. ca. 16. En rå kom forbi på et tidspunkt; den nåede ind på 15-20 meter inden den opdagede mig. Med en lille time tilbage inden lukketid rejste jeg mig op med riflen klar på skydestokken. Allerede da var pulsen forhøjet, og så, med lidt over en halv time tilbage, stod der pludselig en rå næsten 100 m ude. Pulsen røg en tak højere op, for tænk nu hvis brormand også var der.

Og, så var den der, en buk, en seksender! Delvist skjult. Pulsen var nu voldsom høj. Den bevægede sig essende mod vest, hele tiden delvist skjult. Så stoppede den op lige foran en lille åbning i græsset og jeg var klar over at hvis den tog to skridt frem var det den måske eneste mulighed jeg ville få. Det gjorde den, jeg skød, og den faldt. Hjertet hamrede i brystet på mig, hvad nu hvis den alligevel var løbet lidt, så skal der jo hund på i det høje græs og majsmark? Men den lå på stedet. Fantastisk oplevelse. Først da jeg havde fået den brækket opdagede jeg det var en ulige 8-ender.  Velfortjent, synes jeg selv, efter en ihærdig indsats over mange dage.

Og stor tak til alle dem der har ladet mig låne deres revir undervejs. Min kvote er nu opbrugt, så sig til hvis når du vil bruge mit revir.

Erik (Toft), nr 4.

PS: Hvis du undrer dig over hvorfor jeg altid skriver så detaljerede oplæg, så er det til mit eget brug: jeg printer historien og sætter den bag på bukkepladen til når jeg bliver dement og ikke kan huske historien.

Det var en lørdag aften – og den var rigtig lunefuld med sol, blæst og kraftige byger der afløste hinanden. Jeg havde overtaget Æbelnæs Have fra Heino (og tak for det) og skulle egentlig bare nyde tre timer i skoven. Der var masser af dyr og det er dejligt at vegetationen er så lav, at det er muligt at se dyrene.

Jeg havde desværre anskudt en buk et par uger tidligere og måtte have fat i schweisshund. Det er en anden historie, men min farvelbemærkning til Henrik Hundefører, havde været, at jeg håbede at vi ikke skulle mødes igen….. Der blev jeg klogere.

Bukken kom ud af skoven ved den lille mose der er vest for remisen og jeg kunne se, at det var et pænt stort dyr. Han var mere end 250 m ude og gik væk fra mig, så jeg måtte ned af stigen og snige mig langs kanten på remisen, indtil jeg var inde på ca 100 m.

Efter min anskudsoplevelse havde jeg lovet mig selv, at det skulle være et skud uden risiko og det var det. Rent sideskud på 100 m. Han stod bare og gloede, da skuddet gik – med nærmest ingen tegning – og herefter to lange spring ind i skoven.  Jeg bandede stille, mens jeg tvang mig selv til at vente fem minutter. Skoven var ved at mørkne og klokken var efterhånden blevet 21.15, og jeg var blevet nervøs for, at det der med at skyde forbi var blevet en vane. Jeg gik forsigtigt hen til skudstedet og ledte efter schweiss – og fandt …..ingenting!!

Nu bandede jeg højlydt og ringede til Henrik Hundefører, som beroligede mig og sagde, at han var der om 40 minutter. Bodsopringningen til Jesper var en bitter pille at sluge, men også han beroligede mig og sagde, at den jo nok lå derinde.

Da Henrik & hund kom, var det blevet mørkt og vi tøffede ind til remisen i absolut dæmpet belysning. Hunden Elton skulle bruge lidt tid til at “lande” og cirklede rundt i sin lange line uden egentlig at fange nogen fært. Efter 5-10 minutter (som føltes som en time), drejede han pludselig 90 grader rundt og ind i skoven – 10-12 meter fra det sted jeg havde markeret. “Her er schweiss”, sagde Henrik Hundeføre og masede efter Elton igennem mandshøje brændenælder og brombærkrat. Håbet steg, og 30 sek efter råbte Henrik, at han havde fundet bukken forendt 10 m inde i skoven. Skuddet sad heldigvis som forventet.

Billedet er taget under vanskelige lysforhold og yder ikke bukken retfærdighed. Det var en flot gaffel på ca 22 kilo.

Selvom Henrik Hundefører er en flink fyr, så håber jeg, at der nu går noget tid inden jeg skal møde Henrik og Elton igen.

Lasse fik i aftes endnu en fin buk.

Denne gang fra Marrehøj.

Den korte version: Efter 6 morgenjagter og 8 aftenjagter lykkedes det endelig, en 16 kg (brækket vægt) gaffelbuk skudt kl ca 6.40 i grusvænget fra stige 6.2 om morgenen d 1/6.

Den lange version: Det har virkelig været lidt op ad bakke i år. Udover lidt råer var det eneste jeg havde set hidtil en (sandsynligvis) gaffelbuk der løb forbi på 200 m ; og det på 13 jagter, morgen og aften. Først ved tur nr 14, i morges lykkedes det. Og det var efter en kompleks optakt.

Det startede allerede i aftes hvor først en rå kom ud fra skoven nede i hjørnet mod Lerbækvej modsat stige 6.2. Den essede længe og langsomt op mod mig langs skellet til huset, langs rapsmarken. Så kom en buk, også dernede. Der var langt ned og det tog tid af få afgjort at det ikke bare var en spidsbuk. Endelig var det på plads og den bevægede sig tættere og tættere på. Da den nåede op i nærheden af råen og var ved at være på skudhold, løb hun i en bue udenom ham og tilbage i skoven, skarpt forfulgt af ham. Øv.

Op tidligt næste morgen. Starter med at se en buk ved tårn 7.8 med meget mellem ørerne. Pulsen steg, og jeg kom tættere på den og den kom tættere på mig. Endelig kunne jeg se det tydligt: det var en bast-spidsbuk. Øv.

Op i stige 6.2 igen, og herfra kan rækkefølgen godt blive lidt upræcist da der skete så meget. Først kom der en rå ud, igen nede i hjørnet. Så endnu en. Og en tredje rå essede, langt væk, og to af dem forsvandt igen. Så kom der en buk ud, med stor sandsynlighed den samme som i går, tog lang tid at se hvad den havde på hovedet. Men stadig for langt væk. Den kom dog langsomt op mod mig, så det var sådan set fint nok. Men så skete det, mens jeg også holdt udkig efter andre –  bla. var der endnu en buk ude og vende kortvarigt – forsvandt bukken pludselig. Øv.

Jeg ledte og ledte med kikkerten og fik endelig øje på noget der kunne være et par ører, og ja, det var det, med noget mellem ørerne. Så der var den, den havde lagt sig ned vel ca. 175 meter ude. Så var der håb endnu. Jubii.

Der lå den længe, måske en lille time (så det var nok bare 20 minutter). Så kom der en rå ud igen. Den essede op mod bukken. Jeg nåede lige at tænke at bare der nu ikke skete det samme som i aftes, så skete det! Han sprang op som skudt ud af en kanon og løb efter hende, og ganske vist løb de op mod mig skråt ude, men meget hurtigt. Og pludselig drejede råen ind i rapsmarken, skarpt forfulgt af ham, og de var væk. Øv.

Så var der lidt pause, og jeg håbede de ville komme tilbage igen. Igen kom der en rå kortvarigt ud af skoven, og ovre til venstre lå der noget i skovkanten. Jeg brugte noget tid på at finde ud hvad der var, men var også en rå. Kiggede så atter over mod rapsmarken, og der stod dælme en buk, måtte igen bruge lidt tid på at finde ud om den havde nok mellem ørerne, altimens den gik længere og længere ned mod skoven. Der var nok mellem ørerne – jeg tror det var den samme som tidligere. Jubiee.

Så da den stoppede op skød jeg og den sank sammen. Ventede for at se om den skulle springe op igen, men der skete ikke noget. Fik indprentet mig retningen og gik ned for at lede efter den. Kunne ikke finde den. Øv.

Men det viste sig jeg havde ledt for langt væk, den havde ikke været så langt væk som jeg havde troet, så der lå den. Jubii.

En meget spændende morgen med masser af aktion, håb, tro og skuffelser. Opvejer de mange ture hvor der ikke skete noget. Jubii.

Erik (Toft)

Hermed et billede af Lasses flotte buk fra Lille Lind Nord skudt om morgenen 17/5

Det bliver spændende når den bliver målt op.

Søndag eftermiddag/aften den 17 maj gik turen rundt i Huset. Startede i det smukke og jagtvenlige vestlige hjørne ved grænsen til Grusvænget. Der stod minsandten en gaffelbuk som jeg fulgte alt imens han fortrak længere ing på Grusvænget. Det droppede jeg. Fortsatte nordvesten om i reviret og så et par råer og oppe ved huset et sæt bagløb der forsvandt hurtig. Efter en stund valgte jeg så at observere lidt fra 7.7 tårnet. Efter en lille time kom der en gaffelbuk ud fra den nordlige skov og han valgte retningen skråt mod tårnet. Han blev skudt på 120 meter kl 19.10. En ganske pæn gaffelbuk på en meget opmuntrende jagt dag.

Martin,  Jæger # 2

Tirsdag aften skulle der tages revance for den våde og stormende 16. maj. En smuk dansk forsommeraften, i tårnet ved søen der før lå i Marrehøj, men nu er en del af lille lind syd. En perfekt plads hvor man nu kan skyde både mod nord og syd.

Ankom til tårnet omkring kl 18. Gæs landede på marken og harrene hoppede rundt i solen stråler. Nu skulle der bare ventes til den gyldne time inden solen gik ned, i håb om der ville komme en buk ud af skoven. Og der kom to. En lille bask-gaffel og så denne lille gaffelbuk som bliver god på grillen over sommeren.

Der er masser af veksler over stengæret ind mod skoven, så der kommer med garanti flere bukke den vej den næste tid.

Jeg er bortrejst over pinsen, så hvis nogen vil bruge mine jagter kan I blot sende en sms og få den.

Knæk & Bræk Alexander #10