Det er virkelig et lille paradis der er skabt på marken i Skoven Nord, der hvor det var for vådt til at de kunne så raps. Serengeti er der nogen der kalder det. På premieredagen blev der skudt to bukke, se https://jagtgammeldyrehave.dk/?p=2551 og https://jagtgammeldyrehave.dk/?p=2570

Og på den sidste dag blev det min tur, min første buk i år. Efter en forgæves aftenjagt på den skårlagte Hvide Låge men med fin himmel skulle Serengeti prøves på morgenjagten.

Himmel over Hvide låge 14 juli 2024

Vi, min kæreste og jeg, kunne lige klemmes ind i stigen til en smuk morgen. Først kom en rå med to lam, lidt senere endnu en rå, min vurdering er at det var en fra sidste år. På et tidspunkt blev råen med de to lam forskrækket og løb sin vej. Vi havde så fornøjelsen af den resterende rå en halv time eller mere, bla. lige nedenfor stigen. På et tidspunkt lidt over kl. 6 fik jeg en albue i siden. Først vidste jeg ikke hvad det betød, men så var der dælme kommet en buk ud også. Hurtigt op med kikkerten og kunne se der var mindst to takker på hver, så op med riflen. Og puha, hvor var der bukkefeber, måtte trække vejret dybt flere gange og hele stigen rystede angiveligt, måske fordi der var tilskuer på. Men fik ramt den så fint at den gik ned i knaldet. Vi kunne dog ikke se den og min frygt var at den var røget ned i en lavning og derfra løbet ind i rapsen eller at det var et tapskud. Men efter laaang ventetid måtte jeg ned og kigge, og der lå den så fint, ramt perfekt. Den vejede 20 kg brækket.

Seksender på Serengeti d 15 juli 2024

Hermed lige et billede af Lasse’s fine gaffelbuk skudt 23. maj i område 10 (Marrehøj).

Men, Jeg har svært ved at slippe bukken, så da jeg d.1. juni om aftenen efter jagtplanen har mulighed for at jage i område 7 (Huset), beslutter jeg mig for at skrive til jæger nr. 2, Martin G. om jeg må jage i hans område( Æbelnæs Have).  Martin er hurtig til at respondere positivt på min forespørgsel, så i stedet for til område 7 går turen til Æbelnæs Have. I et inferno af myg får jeg stille listet mig  på plads i skovbrynet oven for remisen med fasanvolieren – og placeret mig på jagtstolen med riflen i skydestokken. Efterfølgende går tingene næsten for let, for allerede kl. 19.30 dukker et smaldyr frem, og et kvarter senere bukken, som stiller sig op med hele bredsiden til på 80 meter, så jeg kan sætte   en god kugle på bukken, som tegner med et klassisk spring i vejret og en sprint på 50 meter, inden den forender næsten foran fødderne på mig.

Jeg er naturligvis  Martin G. en stor tak skyldig for at få muligheden for at kunne følge op på bukken. Jeg skal nok ved lejlighed gengælde Martins overskud.

Fortsat knæk og bræk til jer alle sammen

Henrik Juel # nr. 1

Jæger nr. 10 har brugt kvoten – vil du bruge én af mine jagtdage så send sms på 27210404. 

Lørdag aften og søndag morgen skulle jeg ud i et af mine favorit områder, Lille Lind. Jeg startede med det store tårn i lysningen. Så intet liv de første mange timer, og besluttede mig for at gå en runde i skoven. Stigen ved siden af i den lille lysning var ubrugelig, da busken foran igen var vokset op i 4m højde. Vi klippede den ned for nogle år siden, men de havde fået vokseværk og er igen klippet ned så man kan se lysningen.

Turen rundt i skoven gav ikke nogle dyr, og jeg begav mig imod stigen i den nordlige ende. I det jeg kravler op i stigen og kikker ud over den lille mark mellem skoven og Grønsundvej ser jeg horn der stikker op af kornet. Kikkerten op, og den var god nok. Der gik en buk i kornet. Jeg får zoomet ind på den, og ser at det er en gaffelbuk. Nu er udfordringen så at finde en måde at komme til skud. Kuglefang i vejen er jo ikke efter reglerne 😉

Lydløst kommer jeg ved af stigen og går i skoven mod øst, for at komme op på forhøjningen i den østlige del af marken. Der vil jeg kunne sidde og se hele marken og havde kuglefang i marken. Da jeg kommer på plads bliver overfaldet af myg, så det er umuligt at sidde stille. Jeg ser heller ikke bukken mere, og tænker at den må have hørt mig og er løbet ind i skoven. Tilbage ved stigen igen, beslutter jeg mig for at gå ud og sætte mig i læbeæltet mod vejen, for derfra kan jeg se hele marken, sidde i skjul med skydestokken og havde gode muligheder for kuglefang hvis den skulle komme tilbage til marken senere. Men den var ikke gået ind i skoven. Den havde lagt sig i marken og da jeg er næsten på plads springer den op og løber ind i skoven, uden pauser der giver mulighed for skud. Snydt igen… Men nu var jeg på plads, og beslutter mig for lige at spise lidt, inden jeg vil tilbage til det store tårn og lysningen. Men allerede 20 min senere kommer den sku tilbage til marken. Efter sådan at have spillet kispus med hinanden over halvanden times tid, så det ud til jeg kunne vinde kampen. Han stod med siden til og græssede i kanten af skoven, med jordvold i baggrunden. Pulsen galoperede, så han fik lov at stå og græsse i 3 min før jeg var klar til et lidt langt skud. Trefoden stod klar, pulsen var kommet i ro og han gik ned i knaldet med en perfekt hjerte/lunge-kugle.

En super fed pürch og spillen frem og tilbage med bukken. Det blev så til en 9 dages sæson for mig med 3 aftener i vores dejligt jagtområdet – men det er okay. Glæder mig allerede til efteråret.

Knæk og bræk

Alexander #10

A

Jeg ankom til den vestlige stige ved Skoven Nord den 16. maj ved 17-tiden. Foran er rapsmarken og et åbent areal med kløver. Rapsmarken er så høj, at det er umuligt at se dyrene derinde. Jeg tænkte; det her ser ikke lovende ud!

Men allerede efter 20 minutter dukker den første rå op for at græsse på kløveren – så en mere og igen en mere – til sidst er der tre råer ude foran stigen. De næste 45 minutter går de alle og græsser – i højlys dag og bagende sol. Jeg begynder at fedte med mit grej og er derfor uopmærksom en kort stund. Da jeg igen tager min kikkert op for at se på de smukke råer – så er den ene ’rå’, til min store overraskelse, pludselig blevet til en flot seksende. Den ene rå må være gået ind i rapsen og erstattet af en buk! Jeg løfter riflen og gør mig klar til skud – men bukken står med bagen til og græsser de næste 5 minutter for til sidst at gå ind i rapsmarken igen. Råerne følger med og pludseligt er der helt dødt på marken foran tårnet. ØV…tænker jeg og indstiller mig mentalt på endnu en nul-tur. Men så……efter 20 minutter kommer bukken pludselig ud igen. Jeg lægger an og efter 3 minutter stiller den sig fint med siden til – 75 meter fra tårnet – jeg skyder og den falder på stedet.

Da jeg kommer tilbage til hytten, møder jeg to andre jægerne – begge med nedlagte bukke. Her hører jeg, at der også om morgenen blev skud en anden buk ved Skoven Nord…….på præcist samme sted (læs historie: ’Der er mange bukke i rapsen’).

En helt igennem fantastisk jagtdag med mange dyr.

Jeg havde Doktorbakken 18/5 om aftenen. Fra Lerbækvej havde  jeg d. 16. efter lukketid set et enkelt dyr nede på brakmarken, så jeg besluttede at jeg ville side i stigen ned ved majsmarken med udsigt mod Lerbækvej.

Det var bare ikke så let at komme til stigen. De forrige dages østenvind var løjet en del af, men der var stadig vind nok til at hele området omkring stigen ville blive indhyllet i fært, hvis jeg tog den korte vej fra hytten ind til stigen, så jeg begav mig i stedet på en lang listetur langs kanalen i skellet til område 7.

På majsstykket var det svært at undgår at støje lidt, men intet  var blevet stødt, da jeg endelig sad i stigen 18.45.

Smuk aften krydret med musik fra pinsefrokost i nærheden af godset.

Ret hurtigt blev der livligt. En rå dukkede op på modsatte side af skoven mod Lerbækvej. Den blev dog stødt af en hundelufter og hoppede tilbage til skoven.

Så var der pludseligt en buk i spring fra højre som stoppede ca. 150 m ude, men som jeg ikke kunne få hold på pga. grene og den fortsatte hurtigt videre til skoven hvor råen kom fra,

Jeg tænke, der skal bare tålmodighed til, så dukker de vel op igen, hviljet de også senere gjorde, uden at jeg fik skudmulighed til bukken, som jeg vurderede til at have en fin opsats oden at kunne betragte den detaljeret. Begge dyr returnerer.

På min ende af marken er der højt græs og her må der have ligget en to tre råer og måske bukken, for der dukker ud af ingenting 3 råer op på græsset, hvilket gav god lejlighed til at vurdere hvor der kunne skydes uden konflikt med græs.

Så der var nok at se på, men efterhånden var der godt en halv time til lukketid, så jeg begyndte at tænke at det forestillingen var forbi, da det knaser i bladene i skoven bag mig, Vender mig og ser ikke noget, men forbereder mig på skud bagud. Der sker dog intet. Lydene gentager sig 2-3 gange, småfuglene var utilfredse, men intet at se, Tænkte om det var duer eller andre fugle der lavede støjen. Så pludseligt træder en buk ud på majsmarken 20 m fra mig. Den ænser inter og går direkte mod stigen stopper lidt op, men sikrer ikke, Jeg bandede lidt over min kikkert stod uskarpt – sikkert pga. den korte afstand, men jeg kunne da tælle til mere end 4 sprosser.  Jeg sigtede på kanten af bladet og afgav skud. Jeg havde forventet at dyret havde lagt sig i et nu, men den sprang i en form for slowmotion forbi stigen, stod stille og lagde sig for at ånde ud. Jeg blev lige i stigen for at sikre, at det var en stabil tilstand, hvilket det var og jeg kunne gå i gang med at brække dyret.

Dyret var allerede totalt invaderet af myg, så det var temmelig stressende og svært at koncentrere sig om opgaven.

Kunne i øvrigt konstatere, at de blyfri jeg bruger (Sako Power BladeI laver et enormt udgangshul. Så man skal vare sig for kødet,

Bukken havde en mærkværdig opsats, så det var ikke blot mit syn der var rundforvirret. Jeg tror det er en returbuk. 18 kg i brækket tilstand,

For to år siden skød jeg en seksender i Tranemosen et stykke inde i maj.  Den gang stod kornet højt og mulighederne for skud var meget begrænsede på marken. I år havde jeg fået samme placering 16/5 om aftenen. I år er kornet nyspiret og der er god mulighed for at se hele marken og skellet op mod krattet.

Jeg tænkte, at lidt forberedelse nok ikke ville være et dårligt valg så jeg kørte jeg ud i Tranemosen ugen før og kikkede efter veksler og skrab. Helt nede i nordligste hjørne i krattet langs kanalen er der tydelige veksler og skrab på flere træer. Jeg finder et godt sted og sætter et kamera op.

Jeg fanger ham her et par gange i løbet af ugen – senest d 13/5.

Selvom han er ulige så er han flot.

Han er ikke så “stabil” – jeg ser ham på flere tidspunkter af døgnet så jeg tænker at han kommer der ofte. Jeg er selvfølgelig stadig afhængig af at han kommer ud af krattet fordi derinde har jeg ikke en chance for at afgive et forsvarligt skud. Men så ved jeg da i det mindste at der ihvertfald er én dernede, som kunne komme for.

D. 16 og aftenen sætter jeg mig med skydestokken med ryggen mod skellet, i skygge og med ansigtet op mod den tiltagende blæst og satser på at noget stikker hovedet frem fra krattet.

Vinden er kold og selvom jeg sidder nogenlunde i læ så bliver det koldt i skyggen. Da der samtidig sker – intet – skal jeg trække lidt på erfaringen og bare vente og stå i mod den kolde vind med forventningsfuld ro. For jeg ved at lige pludselig sker der alligevel noget, og er jeg ikke klar, så ser den mig først og så har jeg tabt muligheden på gulvet. Jeg nyder så til gengæld synet af de helt utrolig mange harer der hopper rundt, leger hare-tag-fat og æder af det nysåede korn…..

Tålmodighed er en dyd,  tænker jeg – mange gange mens jeg sidder og skanner mark og skel – skyggerne bliver lange og blæste tager til og fingrene stive.

Og så sker det!

40 meter til venstre for mig uden at jeg hører noget som helst, står han helt nede i spidsen af marken og glor på mig. Han sikrer – esser kort og sikrer – og esser igen – flere gange meget hurtigt og han er tydeligvis på vagt. Jeg sidder med siden til og kikker på ham og jeg kan se at han har en pæn størrelse. Jeg tør ikke løfte kikkerten eller vende mig af frygt for at han ser bevægelsen. Så jeg sidder helt stille i 2-3 minutter mens dette sikrings-spil foregår. Så er det som om han bliver mere rolig og tager et par skridt frem og ind på marken. I det han igen bøjer hovedet og esser, rejser jeg mig og drejer skydestokken i én bevægelse – finder ham i kikkerten og skyder. Det går meget stærkt.

Han klapper sammen på stedet og falder hvor han stod.

Der er ikke to bukke i Tranemosen der ser således ud, så det er tydeligvis den samme jeg fangede på kameraet nogle dage i forvejen.

20 kilo brækket – en flot ulige seksender.

Thomas

16.maj 2024

Det er 3 år siden, at Diana sidst tilsmilede mig med en 6-ender, nærmere præcist 17. Maj 2021 omkring solnedgang; i dag smilede hun til mig igen. En solrig og lun maj-morgen med sydøstlig vind.

04:50 var jeg på plads i den sydvestlige stige på Skoven Nord, med skoven i ryggen og fin udsigt over rapsmarken og det åbne grønne stykke som efterårets oversvømmelse har efterladt.

Lidt i kl. 6 kommer der en lille gaffelbuk ud fra skoven, som jeg nyder synet af inden den forsvinder ind i rapsen. Lidt senere vender den tilbage og begynder at esse på det grønne stykke ca. 100m ude. Det er hyggeligt at se på, men min puls kommer hurtigt op i gear, da jeg spotter en noget større buk, som forsvinder i rapsen til venstre for mig. Der går ikke lang tid før jeg kan høre den brøle af den lille gaffelbuk, som også er blevet opmærksom på den store buk. Det er her, at jeg afsikrer riflen.

Der går ikke lang tid før den store buk kommer til syne, det er en flot 6-ender. Jeg tænker på at nyde synet af de to bukke som lige om vil mødes, men efter 3 års ventetid er jeg også fast besluttet på at tage den hånd som Dina rækker ud til mig. Så snart den store buk præsenterer sig med siden til på 70 meters afstand afgiver jeg skuddet; han går ned med det samme, rejser sig op, men går ned med det samme igen og lægger sig på samme sted han blev skudt. Klokken er 06:15.

Jeg have Hvidlåge 16.maj om aftenen. 

Forholdene var ikke optimale, for dette åbne stykke, vind fra øst så der var vind i ryggen på begge stiger – så ved man jo godt at færten ender lige i skudzonen… Men det var den 16. maj og afsted skulle jeg.

Gik først langs læbælterne og spottede efter dyr på markerne. Så 20-25 harer og et par råer. Jeg valgte derfor at lægge mig på marken ud for hjørnet af skovstykket. Græsser var højt nok til at skjule mig, når jeg sad i hjulsporet, vinden ville ikke fører min fært i hoved på de dyr der kom ud og en lille forhøjning i marken jeg lå på hjalp med kuglefanget. Samtidig ville jeg have solen i ryggen når den gik ned, så jeg ville være svær at spotte for dyrene når jeg satte mig op til skydestokken for at skyde… Ikke ideelt – men det er jagt og ikke en skydebane.

To smaldyr kom ud af skoven og spiste i græsset, de så mig tydeligvis ikke – planen virkede. Nu måtte jeg så bare håbe der også ville komme en buk. Efter 40 min gik de mod nord langs læbæltet. 5-600 m oppe møder de en buk. De står lidt sammen og spiser, og han lægger sig ind i låbæltet igen. Jeg kunne se han var et stykke over ørene, men ikke om han var gaffel eller større. kl var 18:00 og jeg tænkte at jeg havde tid til et forsøg på ham og så tilbage til min lille bakketop ved solnedgang.

Listede i en stor bue ud på åben mark, for at komme ned i den anden ende af læbæltet og pürche op derfra. Efter et par hunderede meter, pusler det i krattet, han springer ud på marken og løber. 100m fremme stopper han op og ser sig tilbage… Det skulle han så ikke have gjort.

Perfekt hjertekugle sende ham højt op i vejret og blodet fossede ud af ham de 40m. han løb.

Alexander jæger #10