Ulige seksender i Hvide låge (29/6)

Kære alle

Jeg var i morges heldig at skyde en ulige 6-ender i roerne ved Hvide låge. Jeg har set ham tidligere på sæsonen, men har ikke haft heldet før nu. Idag flaskede det hele sig og efter en svær pürsch jeg trak det længste strå. Han var i dårlig stand, propfuld af svælgbremser og vejede kun 13,5 kg brækket. Så udover en god jagtoplevelse, var det fint at få ham skudt.

Knæk og bræk!
Jesper

Seksender fra Tranemosen

Den 13. juni var jeg igen af sted på jagt, efter jeg den 31. maj havde skudt en buk i Hvide låge med brækket bagløb.
Thomas havde venligt lånt mig Tranemosen, og da vinden var i øst, var jeg optimistisk, da jeg tog fra København mod Møn.
Jeg havde været på jagt i Tranemosen d. 16 maj om morgenen også set et par råer samt en mindre buk, så jeg var ikke i tvivl om, at der var fin aktivitet af råvildt i området.

Velankommet til området omkring kl. 19 begyndte jeg min gang mod tårnet.
Kornet var blevet højt, så jeg lavede flere stop undervejs for at lure på eventuel bevægelse i kornet – den eneste aktivitet på vej mod tårnet var dog blot en fasankok, som solede sig i vildtageren/majsstykket.

Jeg sad i tårnet og nød solen, og det første stykke tid skete der ikke rigtig noget, og uret rundede 20.00 – jeg mistede dog ikke optimismen, da størstedelen af mine bukke er skudt mellem 20.30-21.00, så der var fortsat håb!

Klokken 20.35 kommer et dyr til syne på majsstykket – dyret kommer ud fra kornet og står på 120 meter. Jeg får kikkerten op, og kan konstatere, at det er en pæn buk.
Riflen bliver lagt i stilling, og jeg betragter nøje bukkens opsats. Dyret står i ganske lang tid med bringen til mig, hvilket gør, at jeg har god tid til at bedømme opsatsen og kropsstørrelsen.
Cirka kl. 20.50 vender bukken siden til, og skuddet går – bukken lagde sig på stedet.

Nu ser jeg frem til efterårets fuglejagter, og i mellemtiden vil jeg forsøge at finde en pæn buk på mit jagt i det jyske.
Fortsat knæk og bræk!

                        

Den forkerte buk

Andehullerne område 7, den 8. juni 2019 klokken godt 06 tidlig morgen.
Sidste sommer var resultatet to ulige seksendere, så min ambition i år var faktisk kun at skyde til seksendere.
Sad så denne morgen i øs sjask regnvejr, da jeg så en rå og en pæn seksender i den nordlige ende af majsen. Desværre kunne jeg ikke få den i skudhold, før de begge trak stille væk og var ude af syne.
Få minutter efter kom seksenderen frem igen, troede jeg. Sigtbarheden var dårlig på grund af regnen, alligevel skød jeg til den. Ramte den desværre lidt for dybt, så den lagde sig ikke, men løb 20-25 meter ind i det høje brakbælte. Eftersøgte efter godt 5 minutters venten, opsporede den, men den sprang op og løb igen ca. 10 meter inden den igen lagde sig i det høje tidsel-/brændenælde brak. Fandt den igen og afgav fangstskud.
Viste sig så ikke at være seksenderen, men en stor gaffelbuk, brækket vægt 22 kg.
Har haft det lidt dårligt med oplevelsen. Burde ikke have skudt med så dårlig sigt.
Men nu er der da kød i fryseren.
PS: Min mobil var druknet i regnvejret, så jeg kunne ikke fotografere dyret på stedet. Efter et par dage var mobilen tør og ok, så her er et billede af opsatsen.
Edmund.

Buk med brækket bagløb i Hvide låge

Hermed kommer en kort fortælling om min første buk i konsortiet…

Som helt nyt medlem i konsortiet har det været utrolig spændende at opleve jagten på de forskellige områder – og ikke mindst se de forskellige afkroge i jagtterrænet.
Jeg har siden den 16. maj været af sted flere gange, og set råvildt og flere bukke under alle turene. Bukkene der har vist sig, har alle været gaffelbukke, hvorfor jeg har afholdt mig fra at skyde (har efterhånden skudt en del bukke, så jeg er blevet lidt mere “kræsen” med årerne)..

14 dage inde i sæsonen var min tur kommet til Hvide låge, og jeg besluttede at prøve kræfter med de tre store marker.
Velankommet til terrænet parkerede jeg bilen i S svinget ved Tranemosen/Hvide låge og begyndte min pürsch langs det levende hegn på tværs af de tre store marker.
Jeg havde udset mig brakarealet, der ligger på mark 2 i den fjerneste ende fra vejen, og jeg kom på plads cirka kl. 19.45..
Efter en halv time dukkede en rå op i brakken – jeg stod i længe og nød synet af hende, da jeg pludselig ser en rød silhuet langs hegnet bag udsætningen.
Jeg får kikkerten op, og kan hurtigt konstatere, at det er en buk med et brækket bagløb, som mildest talt ser noget medtaget ud.

Jeg starter pürschen langs det tværgående hegn, men jeg kommer ikke langt, da bukken pludselig vælger at humpe over mod brakstykket.
Skydestokken og riflen bliver gjort klar, og da bukken nærmer sig brakken, lyder skuddet..
Dyret fik et rent bladskud og mærkede intet.

Skaden på bagløbet var ikke mange dage gammel, og jeg vurderer det som en trafikskade.

Knæk og bræk!

Min første buk på Møn

For mit vedkommende startede årets bukkejagt-sæson lørdag d. 18 maj i fantastisk dejligt vejr. Jeg sad i en skydestige ved remisen ved Skoven Nord. Der var rigtigt fin aktivitet med rådyr – men desværre så jeg udelukkende råer. Men aktiviteten blandt rådyrene tydede på, at sæsonen ville blive bedre end mit første år i konsortiet. Hvilket ikke ville være så svært, da jeg endnu ikke havde haft heldet med mig i forhold til rådyrene.
Dagen efter skulle jeg indtage området omkring Andehullerne. Jeg ankom fuld af optimisme. Hvilket dog blev dæmpet noget, da det første, jeg så, var et par uidentificerede herrer med en hund, der vandrede henover det store markstykke.
Efter den vanlige klargøring valgte jeg skydetårnet ved kanalen med udsigt mod skoven. Da jeg efter et par timer kunne gøre status var resultatet: to stk. harer og et stk. ræv. Der var ingen buk at se. Jeg drog derfor rundt om hjørnet til det lukkede skydetårn over for udsætningen. Her var der helt anderledes aktivitet. Det første levende væsen, jeg så, var en jagtkollega (ikke identificeret) som kom gående oppe fra området ved de store ege. Han havde forstyrret en flot buk (seksender) som kom løbende lige mod mig og skydetårnet. Desværre var hastigheden på bukken så høj, at jeg var sikker på, at mine evner som flugtskytte ikke rakte til at forsøge et skud. Men flot så det ud.
Kort tid efter kom en rå ud fra området over mod søen og løb op mod Doktorbakken. Den blev fulgt af nok en buk, som desværre heller ikke tilbød en acceptabel skudmulighed. Så jeg kunne langsomt mærke frustrationen bygge sig op.
Så dukkede der en tredje buk op. Den viste sig at være meget samarbejdsvillig og tålmodig. Den gik stille og roligt hen foran skydetårnet og ventede, til jeg var helt klar til at skyde. Jeg satte, hvad jeg selv vurderede til at være et meget velplaceret skud. Afstanden har været omkring 30-40 m. Ikke desto mindre svingede bukken til venstre efter skuddet og løb over mod Andehullerne. Jeg var lidt forbavset, og ligeledes lidt træt af måske at skulle have en schweiss-hund på. Så jeg ventede lidt og gik derefter hen til skudstedet, hvor der var meget tydelige spor af et hjerte/lungeskud. Der var et meget bredt og tydeligt blodspor ind i den tætte bevoksning rundt om søen. Jeg fandt bukken efter få minutters eftersøgning. Den lå i et lille vandhul en 15-20 m inde i tykningen. Den havde hovedet under vand, men jeg tror ikke, at den var druknet. Selvom den ikke er blevet obduceret, er jeg overbevist om, at det var skuddet, der dræbte den. Skuddet viste sig også som ventet at være rigtigt fint placeret.
Efter en intensiv udveksling af sms’ er og billeder blev Jesper og jeg enige om, at det var en gaffelbuk. Den vejede 22 kg brækket vægt.
Meget fin oplevelse at skyde min første buk på Møn og karrierens tredje buk i alt. Jeg er kun på tredje år som jæger.

Med venlig hilsen
Jan Mathiasen