Kategoriarkiv: Billeder Arkiv

Julejagt i hængemulevejr

Bedre sent end aldrig en beretning fra årets sidste jagtdag blev afviklet i blæsende og fugtigt vejr. Der var begrænset gevinst i Marienborg-såterne, hvor der på paraden lå:
7 fasaner
13 ænder
1 due

Frank havde gættet helt korrekt på 29 ben og vandt dermed sweep’et.

Der var efterfølgende ceremoni for Sørens datter Sarit, der havde skudt sin første and.

MEN, der blev taget revanche, da Elo havde inviteret til jagt på troldænder i sin mose. Vildt mange fugle i luften, mange løb tør for patroner, men i alt 90 ænder endte på paraden.

Tak til Frank for billede.

Job done

Så har Vaps og Jesper været i rævegraven. Det slap Mikkel mindre heldigt fra.
Han skyldte også lidt efter at have stjålet en fasan fra paraden den 24/11.
Rævegraven bliver nok genbeboet hurtigt, så det er en mulighed for alle at få en spændende jagt.

Held både med vejr og vildt

Dagen startede regnfuldt, men ændrede sig hurtigt til en flot solskinsdag med masser af action i såterne. 3 om formiddagen og 4 om eftermiddagen sluttende i skoven,

På paraden lå:
2 snepper
57 fasaner
32 ænder

I alt 150 ben. Nærmeste gæt var 152 ben, hvilket gjorde både Rasmus og Tommy til dagens vindere.

Stormfuld dag med masser af vildt

Sæsonens anden fællesjagt bød på en del vind, men gennemgående tørt vejr. Mange fugle blev rejset, men det var lidt svært at få fasanerne op i den rigtige retning, Så der er også lidt til de kommende jagter.

Paraden blev dog ganske flot og der lå

2 snepper
71 fasaner
46 ænder
1 due

Det gav i alt 194 ben til sweep’et, som Jesper Nørholdt snuppede med 195 ben på en dag, hvor der også var et gæt på 193, hvorfor den subsidiære regel om at mest optimistiske gæt vinder, måtte tages i brug.

Præmierejagt i løvfaldssommeren

Årets første jagt blev afholdt i helt fantastisk vejr. Temperatur på over 20 ‘C, næsten ingen vind og masser af gang i både andehuller og remiser.

På paraden lå 83 fasaner, 73 gråænder, 7 krikænder og 1 skeand. I alt 257 ben. Sweepet blev vundet af Jesper Rønn, som havde gættet på 258 ben.

2016/17 Finalejagt 29. januar

Udsigten var isslag og omslag til regnvejr. Men det blev hurtigt tørvejr og vi fik en fin formiddag hvor vi nåede 8 såter inden frokost, vittigheder og generalforsamling.

På paraden lå:
2 snepper
1 ræv
7 fasankokke
1 due

I alt 25 ben. Jeg husker ikke hvem der løb med sweepet.

Mikkel vogtede fasaner


Årets næstsidste jagt bød på høj flot januarvejr med en smuk morgenrim over engene.

På paraden lå
1 ræv (han)
12 fasaner
1 due

I alt 31 ben, som betød at Edmund vandt puljen for nærmeste og mest optimistiske bud – 32 ben. Tillykke.

Fællesjagt 26/11 – Sneppen faldt – men desværre ikke leveret


Det blev atter en meget fin jagtdag. Vi blev blæst godt igennem.

På paraden lå:
5 snepper
40 kokke
29 høner
15 gråænder
1 troldand
1 krikand
4 duer

I alt 173 ben

Jørgen Holmenlund vandt Sweep’et med gæt på 175 ben.

Det var tæt på at der var ramt plet, for John havde skudt sin første sneppe (jeg så det selv) – men trods ihærdig søgen, som det ses på følgende billede, blev den ikke leveret. Så John har ceremoni til gode.

Her er lidt flere billeder fra jagten. Tak til Hans Frederik.

14/11 Høj og flot novembersøndag med sneppedebut

Tillykke til Dag!

På dagens parade lå:
2 snepper
50 fasankokke
33 fasanhøner
34 gråænder
7 krikænder

I alt 211 ben

Det kunne nemt have blevet til mere, men det var skydningen ikke til.

Helge vandt Sweepet med 210 hvilket vist var dagens mest optimistiske bud.

Så begynder kunstgravene at tjene sig ind

Én mindre Mikkel til at gnaske i fasanerne.
Den første sne og kulde plejer altid at være god til rævejagt:-)).

 

Sus i remiserne – fællesjagt 29/10

Der var klart vejr, frisk vind og masser af flyvelyst i både ænder og fasaner. Det største var nok den formation af krikænder der recognoserede ind over andehullet i midtermarken, mens vi bevægede os ind mod remisen.  Og minsandten om de ikke besluttede sig for at tage ophold lige før vi stod tæt inde ved majsen.

Dagens parade

Sneppe: 2
Ræv: 1
Hare: 1
Kok: 52
Høne: 35And: 50

Sweepet var 240 ben. Søren vandt med budet 243 – Tillykke!

Liv i remiserne

Jesper havde “advaret” om at det kunne blive en heftig dag. Og det blev det. En flot og relativt vindstille efterårsdag efter et døgn med masser af vind. Ænderne var lidt fraværende, til gengæld masser af fasaner. Snepperne var også ankommet.
Hundene og deres førere var virkeligt på overarbejde, som det også fremgår af billederne.

På paraden lå:
3 snepper
1 hare
94 kokke
64 høner
11 ænder

I alt 337 ben
Casper havde sweep’et 351 ben – det næsthøjeste bud og det som var tættest – som Casper siger: Stol på Jesper.

Flot præmierejagtdag

1. oktober – tæt på 20 grader og højt flot solskin – bedre kunne efterårsjagten næppe indledes. Der var masser af vildt, selv om vi ikke tog “hul” på udsætningerne.

På paraden lå:
2 harer
17 kokke
10 høner
20 gråænder

Sweepet var dermed 82 ben, hvilket Henrik og Kirsten begge kom nærmest med 70 ben. Tillykke!

Gåsejagt med vandgang

Langt om længe kan vi vise dramaet fra fællesjagten 9. januar, hvor webmasteren fik underafkølet underlivet under en vandgang i kanalen. Et fortvivlet forsøg på at liste ind på en flok gæs, der i øvrigt ikke havde til sinds at lette i skytternes retning.

Så skete det …………

Onsdag den 27. maj skød jeg kl. ca. 20.50 mit første rådyr – en smuk gaffelbuk i område 2 i Gl. Dyrehave.

Med mig var Jesper, der velvilligt havde tilbudt at “coache” mig ifbm. med jagten – så vi mødes kl. 19.00 på P-pladsen ved Hvide Låge, hvorfra vi gik til område 2.

Vi fandt et godt sted at starte og ganske, ganske langsomt pürschede vi igennem området, dvs. ca. 300 m på en lille time. Pludselig var den der, men desværre fik den efter et stykke tid færten af os og begyndte at “bøve” ganske højlydt og i en rum tid. Da vi efterhånden følte, at den havde ødelagt for meget for os besluttede vi os for at se om vi kunne “fange” den på anden side af området. Som sagt som gjort og pludselig var den der, et fint stykke råvildt – eller måske en helt anden – der fredeligt stod og essede i skovkanten op mod område 3. Jeg fik hurtigt skydestokken placeret og riflen på plads og på ca. 100 m afstand ramte kuglen så præcist at dyret var dødt før jeg næsten selv kunne registrere lyden fra skuddet.

En skøn aften både vejr- som jagtmæssigt.

Med ønsket om “knæk og bræk” til alle // John

PS/ En tak til Jacob for at jeg (Jacob havde karantæne) kunne overtage hans område og til Jesper for en super forårsjagtaften med meget læring.

FullSizeRender

En buk mindre i Nylukke

Kære allesammen.

Fredag morgen lykkedes det endeligt for mig at nedlægge en gaffelbuk (næsten en ulige 5 ender…)

Jeg sad på hochsitzen, såt 1 fra solopgang og nød i ca et kvarter en rå, der essede. Vejret var perfekt. sol og næsten ingen vind. Da råen gik ind i skoven, fik jeg øje på hovedet af en buk, som essede i højt græs ca 225 m fra mig.
Efter ca. 3 kvarter kom bukken pludselig på skudhold efter jeg ikke kunne se den i ca. 5 minutter p.g.a. det høje græs. Den kom luntene på tværs af mig på ca. 60 m afstand og jeg fik nedlagt den i et skud. Den lagde sig på stedet.

En tak til Jesper, som kom og hjalp mig med gode råd samt at bære det vel ca. 15-16 kg. tunge dyr.

Bukken er blevet parteret her til morgen og ligger nu i min fryser.

IMG_1384

Jeg er nu på pause og ønsker jer alle god jagt.

Knæk og bræk

Bedste hilsener

Hans Frederik Carøe

Buk i Tranemosen, 17. maj om morgenen

Da vi var nede på den først arbejdsdag var jeg jo ude og se mig om i de forskellige områder…. Jeg synes der havde været lige lovligt stille ;-( men hen sidst på efter middagen var jeg kommet hen til område 5 og havde fået sat mig ned på kanten af marken midt der hvor der skulle sås majs… Der var to andre jægere i området og med et kommer denne fine buk ud af skoven / bevoksningen og løber lidt ud på marken…
IMG_5942
Og jeg synes selv han ser ganske fin og flot ud… Og den ville jeg da gerne havde med hjem på sigt…

Efter en meget skuffende oplevelse som jeg ikke vil fortælle om her men straks gå videre til søndag den 17 om morgen… Jeg havde sovet i hytten og kl 0400 havde jeg smurt mig lidt mad til at tage med ud pakket sammen og stod lidt og så op i himlen og de mange skyer og tænkte hvor man satte bilen bedst… Det blev til at jeg satte bilen på den P-Plads helt oppe mod nord og gik ind på marken og hen til den store drængrøft / afvandingsrende 😉 Kl 05:04 luskede jeg syd over… Da jeg er kommet op midt i skovområdet ser jeg en rå gå og græsse på vores side af grøften og vælger at trække mig tilbage og gå ind midt i stykket på jagt efter om der ikke var en buk også…. Men der er intet der bevæger sig… Jeg hører ikke at jeg støder noget og cirkler noget rundt… Der kommer et par hagl byer ind over og kl 7 sætter jeg mig i afvandningsgrøften og spiser min mad…. Lidt efter lyder der et skud fra naboen og jeg tænker øv så fik jeg alligevel trykket den ind til dem… Jeg vælger så at gå op mod vejen langs grøften… Da jeg har gået 3 skridt hører jeg en buk gø ganske kort og det lyder til den er i grøften mellem mig og vejen og da vinden er helt rigtigt for mig sniger jeg mig frem… Og da jeg er lidt over halvvejs opdager jeg to øre der bevæger sig længere fremme jeg bakker hurtigt 2 meter og kommer helt ned og side og får foldet min 3 benet stol ud og lagt riflen op… Nu hvor jeg ved hvor den ligger kan jeg se toppen af opsatsen og de to ører bevæge sig… Jeg kan se at jeg stadig har kuglefang inden vejen og nu er det jo bare at vente og håbe at han snart rejser sig… Og med et står han op… Men med fronten til mig og gør et par gange og så drejer han sig så jeg får hans højre side til og jeg afgiver skuddet og han vælter omkuld.. Og den ligger…
IMG_0940
Jeg havde til denne bukkejagt valgt at tage min Schults & Larsen 308 W. med lyddæmper da jeg lige havde 4 patroner tilbage af Lapua Mega 12 gram… Det at vi må skyde med lyddæmper er jeg rigtig glad for synes det er dejligt at skyde uden det høje knald.. Og så er rekylen jo også næsten væk…
IMG_0944

Tak for en rigtig dejlig dag i område 5.

Hilsen ATA

Anders Tingvad Aschengreen.

Flot buk i Grusvænget

Efter de første par dage med kulde og blæst var det 20/5 en lun og vindstille aften. Jeg havde set flere bukke både før præmieren og på de første par ture efter 16/5, så forventerningerne var absolut i top. Jeg havde derfor fyldt lommerne med kiks, chokolade og thermokande til en lang aften..
Efter kort tids pürsch zone 1 i Nylukke får jeg dog øje på en rå der ligger i det høje græs og tygger drøv. Jeg observerer hende et kvarters tid og pludselig kommer bukken ind i lysningen fra skoven. Kl er kun 19.00. Han er det meste af tiden skjult bag buske og små træer. Så da han pludselig er fri og stiller sig op med siden til holder jeg prompte højt og fremme på boven, (så han ikke skal løbe for langt). Det resulterede i knald og fald på stedet -herligt.
Aftenen er endnu ung, så jeg benytter chancen til at nyde det gode vejr og den gode oplevelse med den medbragte proviant, tage lidt billeder -og udskyde den lange slæbetur ud til bilen.
Han vejede 18,5 kg brækket, så det var noget af en tur hjem. Men som en klog mand en gang har sagt. Der er nu ikke nogen bedre måde at gå mange km på, end slæbende på en stærk buk.

Bh
Jesper Rønn Kristiansen

unnamed

Min første buk, 20. maj 2015 kl. 18:00

Efter to tidligere ture til Gl. Dyrehave i noget ustadigt vejr, var forventningerne (igen) skruet godt i vejret, med udsigten til opklaring og svag vind fra syd/syd-vest. Jeg gik i skovbrynet på såt 1, hvor også en anden jæger havde været tilsmilet af Diana tidligere på dagen, og kom frem til stigen ud for remisen på marken kl. 17:30.

Efter blot at have siddet der en halv times tid, så jeg en flot seksender løbe rundt på den vestlige del af marken. Betaget af synet overvejede jeg kort at hoppe ned fra stigen, og pürsche mig vestover. Da jeg så vendte hovedet, kom der imidlertid også en fin (ulige) gaffelbuk til syne på den østlige side af remisen. Den spiste lidt fra træerne, og mens jeg endnu havde den i kikkerten, listede den ud på marken.

Jeg satte fingeren på aftrækkeren, og med en afstand på ca. 100 m, faldt den øjeblikkeligt til jorden, da skuddet gik.
IMG_0172
Det var næsten uvirkeligt, måneders forberedelse og spænding, og nu lå den blot og ventede på at blive
samlet op. SMS’er afgik til de nærmeste, og Mogens kom heldigvis forbi og forevigede øjeblikket. Synligt glad, som i måske kan se.

En stor dag, og en fantastisk oplevelse!

Knæk & Bræk

MH Jacob

IMG_0188

Så er der vist ikke flere bukke i tranemosen !!!

Torsdag aften 15/5 sad jeg (Mogens) på engen bag tranemosen og betragtede to bukke der jagtede hinanden ude på engen. Et flot og betagende syn i den nedgående sol. Bukkemorgen var jeg på plads kl 4:30 men nu var det godt tåget og da starten gik kunne jeg knapt se en hånd for mig men de bjæffede godt i tågen derude. Efter en time i tågen besluttede jeg mig for en pürsch langs tranemosen på vestsiden. Her var ikke noget at hente men tågen var nu væk. For enden af tranemosen ligger der endnu en vandførende kanal der blev passeret knapt så elegant (nu var der også mudder i støvlerne til randen !! jeg troede ellers jeg havde øvelsen efter konsortiets gåse jagter i de lokale kanalsystemer,  ja vi mangler vel kun at udføre gåsejagts øvelsen i resterne af voldgraven ved selve godset). Men så kom bjæffene igen og to bukke kom pilende ud inde fra naboen. Nu gik den vilde jagt på hinanden ude på græs marken. Efter et par pift fra mig standsede de op og den mindste benyttede sig af muligheden for at “stikke af”. Det må være den Anders fik senere. Den anden gjorde omkring, sænkede hovedet og satte fuld damp på “kedlen” med retning lige mod mig. Den situation havde jeg ikke set komme og var helt uden for beregning. Med udsigten til at blive løbet over ende af 25 kg dødvægt med en opsats forrest tog jeg sigte på bukken så godt jeg kunne. Men det var mildt sagt en noget usikker model men kuglefanget var OK. Og så 40 – 50 meter fra mig standsede den brat op i et hop mod venstre og så mod mig. Nu stod den perfekt og gav et sidste hop da den blev ramt hvorefter den faldt i græsset. Klokken var 7:10 og jeg havde dømt mig selv ude de næste 14 dage.
Alt i alt en yderst sælsom oplevelse der var slut og en situation jeg vist aldrig glemmer her stående på græsmarken med min buk, (en fin 6 ender) med begge gummistøvler fyldt med mudder til randen og den anden buk nysgerrigt rendende rundt omkring mig 100-200 m væk.

Det må være den  Anders fik senere. image

17. maj en festdag for andre end nordmænd

Lørdag aften var min anden tur i år, denne gang på Røddinge Sø. Kl. 19.30 sad jeg mig i hochsitzet. Det var en skøn aften. Fuld klar himmel. Fantastisk view over landskabet og der var masser af liv i vådområderne. Det ser ud til at gravænderne er pjattet med stedet, jeg så flere småflokke. I takt med at solen dalede kom mere af området i skygge og frøernes kvækken blev mere og mere tydelig.

Ca. et kvarter før solnedgang løb to dyr ud fra min høre side af skoven omkring 100 m fra hvor jeg sad. De pilede afsted og standsede så brat op. Alt for langt væk til at jeg ville forsøge at lægge an til skydning. I kikkerten var det tydeligt, at der var tale om en rå og en buk. Bukken begyndte at lave nogle små spring ind mod skoven, standsede op, åd og sprang lidt igen.

Efterhånden var den indenfor skudafstand og ved at være så tæt på skoven, at jeg havde svært ved at dreje meget mere mod højre. Bukken virkede rolig, men sikrede hele tiden. Og i et nu stod den perfekt på kornet og jeg tog beslutningen og skød. Det var mit første skud mod en buk, så det hele gik i slow motion. Jeg hørte drønet – ekkoet – så røgen og kiggede straks efter om han løb, men jeg kunne ikke se ham. Repeterede. Nøj hvor hjertet dunkede.

Efter 4 minutters tid, måtte jeg ned og se hvad der var sket. Ud i det høje græs og lede. Jeg kunne ikke finde den, der hvor jeg regnede med, at den skulle ligge, men jeg må have gået en lidt forkert vinkel. Jeg spejdede rundt og tænkte – å nej, nu skal jeg til at have hund på, men fik så øje på en rundkreds hvor græsset havde lagt sig – og der lå den. Fantastisk. Og hold da op hvor jeg begyndte at ryste. Jeg måtte have luft og tænkte at jeg ville ringe til Jesper og berette om situationen – og jeg kunne nærmest ikke betjene telefonen. Det første foto er da også temmelig rystet og telefonens kamera var for elendigt i tusmørket.

Heldigvis fik jeg lidt ro på oppe ved bilen og fik fat på Jesper, som var super hjælpsom med at køre fra Bogø for guide mig i brækningen. Og hvor jeg kampsved. Tusind tak Jesper.

Sikke et kick.