Så er der vist ikke flere bukke i tranemosen !!!

Torsdag aften 15/5 sad jeg (Mogens) på engen bag tranemosen og betragtede to bukke der jagtede hinanden ude på engen. Et flot og betagende syn i den nedgående sol. Bukkemorgen var jeg på plads kl 4:30 men nu var det godt tåget og da starten gik kunne jeg knapt se en hånd for mig men de bjæffede godt i tågen derude. Efter en time i tågen besluttede jeg mig for en pürsch langs tranemosen på vestsiden. Her var ikke noget at hente men tågen var nu væk. For enden af tranemosen ligger der endnu en vandførende kanal der blev passeret knapt så elegant (nu var der også mudder i støvlerne til randen !! jeg troede ellers jeg havde øvelsen efter konsortiets gåse jagter i de lokale kanalsystemer,  ja vi mangler vel kun at udføre gåsejagts øvelsen i resterne af voldgraven ved selve godset). Men så kom bjæffene igen og to bukke kom pilende ud inde fra naboen. Nu gik den vilde jagt på hinanden ude på græs marken. Efter et par pift fra mig standsede de op og den mindste benyttede sig af muligheden for at “stikke af”. Det må være den Anders fik senere. Den anden gjorde omkring, sænkede hovedet og satte fuld damp på “kedlen” med retning lige mod mig. Den situation havde jeg ikke set komme og var helt uden for beregning. Med udsigten til at blive løbet over ende af 25 kg dødvægt med en opsats forrest tog jeg sigte på bukken så godt jeg kunne. Men det var mildt sagt en noget usikker model men kuglefanget var OK. Og så 40 – 50 meter fra mig standsede den brat op i et hop mod venstre og så mod mig. Nu stod den perfekt og gav et sidste hop da den blev ramt hvorefter den faldt i græsset. Klokken var 7:10 og jeg havde dømt mig selv ude de næste 14 dage.
Alt i alt en yderst sælsom oplevelse der var slut og en situation jeg vist aldrig glemmer her stående på græsmarken med min buk, (en fin 6 ender) med begge gummistøvler fyldt med mudder til randen og den anden buk nysgerrigt rendende rundt omkring mig 100-200 m væk.

Det må være den  Anders fik senere. image

Skriv et svar