Kategoriarkiv: Bukkejagt 2017

Fortællinger og billeder fra jagten på sommerbuk 2017

Bukkejagt 2017

Spejden efter buk

Konsortiets riffeljægere er meget velkomne til at lægge beretninger fra bukkejagten op på vores hjemmeside; så I alle kan følge med i hvad der rører sig.

Man behøver ikke at have skudt buk for at lægge en beretning ind. Det kan jo også bare være en god oplevelse eller en spøjs historie eller noget helt tredje.

 

 

Tilføj indlæg ved at klikke på linket Lav nyt indlæg. Indlæg bedes kategoriseret som “Bukkejagt 2017” – så kommer det på forsiden.

Henvend dig til Jørgen Holmenlund, hvis du mangler et log-in.

Uge 1 – Buk på Røddinge Sø

Første uge af bukkejagten blev for mit vedkommende en stor buket af fantastiske naturoplevelser og en række bekræftelser på at der ikke mangler råvildt på konsortiets marker.

Det startede allerede på vej ned til tårnet ved grusgraven d. 16 om morgenen, hvor der stod en mindre buk på højre side på af den lille markvej der fører ned til grusgraven nordfra. Desværre stødte jeg den og den passerede på tværs af markvejen væk forbi grusgravens østside.

Herefter tog regnen til, men jeg havde da en fin oplevelse da to bukke jagtede hinanden helt ovre fra Doktorbakken og ned til grusgraven – fuld fart forbi mig i tårnet og tilbage til doktorbakken. Scenen gentog sig, dog drog de øst om grusgraven. Våd morgen, men herligt at se liv.

Næste chance var onsdag aften (17/5) i Tranemosen. Her var der let vind fra sydøst og jeg gik ind langs kanalen oppe fra Vigenvej omkring kl. 18. På vej ned spottede jeg en ræv, der spankulerede langs skovens kant. Jeg kom op i stigen og begyndte at finde fornuftige skydestillinger. Lige som jeg var kommet i gang med øvelserne dukkede der en mindre buk op til højre for mig, ca. 50 m afstand. Jeg kunne ikke umiddelbart bedømme dens opsats da den var ivrig med at feje ind mod krattet. Da den endeligt holdt op drejede den hurtigt ind i bevoksningen igen. Fint tænkte jeg – den kommer ud igen, men nej. Til gengæld kom der en ræv fra samme retning, som den jeg så tidligere og den satte sig på marken lige ud for mig. Den haltede, så det var fristende at hjælpe den af dage. Den gik lidt videre og så var det tydeligt at den fik fært hvorefter den humpede det bedste den havde lært tilbage i krattet. Der dukkede derefter et rævepar op adskillige gange i timerne frem til lukketid. Og lige da dukkede der en stor buk op fra skoven helt nede i skellet mod øst. Alt for langt væk til sikkert skud. Den forsvandt ind i krattet i skellet. Da jeg gik ud, opdagede jeg at den gik og græssede helt nede i hjørnet. Resten af aftenen gjorde mig mange gode tanker om et rendezvous næste morgen.

Næste morgen overvejede jeg først at gå ind samme vej som aftenen før, men ombestemte mig og gik fra ind langs kanalen fra Kostervej. Jeg listede mig over hegnet og ind i det hjørne af marken jeg havde set bukken aftenen før. Der var intet at se. Jo masser af fod som passede godt på det jeg havde set aftenen før. Jeg listede langs hegnet en 100 m op langs majsstykket. Her lænede jeg riflen op af skydestokken og satte mig på et stykke plastik. Her tænkte jeg at jeg ville afvente en evt. tilsynekomst fra skoven bag mig. Men jeg havde ikke siddet længe før der spankulerede en buk oppe fra hjørnet ved flyvepladsen og den bevægede sig hurtigt ned mod mig og stoppede op en 60-80 m fra mig. Jeg turde ikke rejse mig, da jeg var sikker på at den ville sætte afsted. Jeg fik fat i riflen uden at skramle for meget og lagde an, men kunne ikke få ro i siddende stilling ligesom jeg ikke brød mig om skydevinklen. En stor gaffelbuk med kraftig sætning – kunne meget vel være den fra aftenen før. Den virkede ret uforstyrret, så jeg ville prøve at få skydestokken i stilling og vendte mig derfor om. Så blev bukken ret interesseret i det underlige træ og jeg måtte lide den tort at blive pürschet af bukken. Jeg forsøgte at vende mig igen. Så fik den fært og brød sig slet ikke om situationen – afsted i sprint mod vest. Det var garanteret den buk Jesper skød torsdag aften samme sted.

Fredag aften var jeg pürschet ind fra grusbunken til bagsiden af remisen, hvor jeg ville sidde i skellet. Jeg havde knapt sat mig før en buk smælede bag mig og så kunne jeg nyde synet af dens bagdel i flugt.

Søndag aften havde jeg en aftale om at være i Kastrup 23.45 hvor min kone kom hjem efter dametur til Paris. Jeg havde haft en fantastisk weekend hos venner på Møn og havde lidt svært ved at komme afsted fra det gode selskab og et godt afslutningsmåltid. En kort tur på Røddinge Sø kunne jeg vel nå. Jeg havde dog ikke store forhåbninger, da vinden stod i nordvest – noget nær den værste retning i det område. Bilen blev parkeret i skovåbningen efter Flyverbom. Jeg liste ind af stien i skellet mellem område 2 og 3. Den er godt nok kørt op på grund af skovning.  Lige før jeg kom ned i sydenden ved vejen tror jeg at jeg hørte skridt fra en buk, men så intet – men heller ingen smælen. Min plan var egentlig at gå tilbage til bilen ad den lille skovvej mellem skellet og selve Røddinge sø, men det var blevet så tæt på solnedgang at jeg i stedet ville bevæge mig i skovkanten mod søen. Næppe havde jeg gået 30 m fra udgangen af skoven til der stod en buk på en 40m afstand og essede. En gaffelbuk, men stadig i bast – i øvrigt ikke den eneste jeg har set i første uge, de er sent på den – jeg glemte lige tiden og foldede skydestokken ud og lagde an uden at bukken tog særlig notits. Og så lå den der. Skuddet blev afgivet mindre end 25 m fra det sted jeg skød min første buk, så der er noget med mig og Røddinge sø.

Nu var gode dyr rådne rent tidsmæssigt, så jeg fik travlt med at komme op til jagthytten og få dyret brækket. Heldigvis var Kirsten ikke langt borte og kørte beredvilligt op til hytten og lyste, fotograferede og smurte mig i myggebalsam. Mogens kom få minutter efter til hytten. Han havde også skudt en buk og kunne lige hjælpe med et par fif i brækningen. Så der var gang i hytten. Og heldigvis var flyet fra Paris forsinket en halv time…

Tak for en god uge.

Bukken vejede 15,5 kg brækket.