Har været en del nede på vores dejlige jagtnde sidste uger. Set rigtig mange råer, lam og meget få bukke, enten langt væk, skjult i græs/korn, uden kuglefang, eller de opdagede mig først. Så ingen bukke indtil nu.
I morges lidt inden kl 5 lykkedes det. I huset, på vejen. Jeg så den på vel 50-60 m, den stod og sikrede men vinden var mod mig så efter lidt tid essede den. Jeg fik stok og riffel op og den hørte eller så noget så jeg stod igen musestille. Så gik den ud i kanten af vejen og jeg troede egentlig den var gået sin vej.
Jeg stod klar med riffel og stok og så kom den gående op mod mig. På vel 40 m eller mindre afstand drejede den siden til, jeg skød. Den forsvandt straks ind i hvedemarken mod engen hvor der var traner sidste år.
Jeg stod og spejdede og forestillede mig at den ville blive umulig at finde uden hund. Men så så lidt bevægelse i kornet, overbeviste mig selv om at det var den der faldt om, løb derind og der lå den, ramt fint på bladet, men stadig lidt bevægelse så jeg satte mig på den et lille minuts tid indtil den spjættede og lå helt stille.
17 kg brækket, lille men flot opsats.

