Efter utallige ture mellem Birkerød og Møn lykkedes det i går at skyde en buk. Det var meget vigtigt, da det var sidste mulighed, inden jeg tager af sted på ferie.

Jeg havde jagten på Lille Lind, men takket være storsind fra Heino og Martin kunne jeg også jage på Æblenæs Have og Marrehøj. Jeg startede ud på Marrehøj, da Martin havde fortalt, at han havde set en seksender på højen i den sydvestlige ende. I min desperation over, at det var min sidste chance for at skyde en buk, havde jeg investeret i et bukkekald, som jeg truttede lystigt i. Da jeg efter 30 minutter ikke havde fået nogen respons, gik jeg videre til græsmarken ved tårn 10.1, hvor historien gentog sig. Jeg konkluderede, at det formentlig var et par uger for tidligt at bruge bukkekaldet, da jeg selv syntes, at mit trutteri var på højt niveau.

Jeg pürschede videre ad vejen op mod lysningen på Lille Lind, hvor jeg efter lange overvejelser endte med at sætte mig i stige 9.4. Mit rationale var, at der var nogle få friske skud på marken, som da måtte være en lækkerbisken for enhver buk. Jeg satte mig i stigen klokken 19.00, og klokken 19.40 kiggede bukken frem af buskadset i den nordøstlige ende af lysningen, cirka 75 meter ude. Den kom i let trav direkte mod tårn 9.5, og jeg måtte derfor reagere hurtigt, da den snart ville forsvinde ind i et nyt buskads. Første gang den stod stille, trykkede jeg af, og bukken lagde sig i skuddet.

Jeg takker jagtguderne for at have givet mig denne buk, som unægteligt gør det noget nemmere for mig at være 100 % til stede på den forestående familieferie. 🙂

Jeg kommer ikke til Møn mere, inden bukkejagten er forbi, så I skriver bare, hvis der er nogen af mine jagter, I er interesserede i.

Knæk og bræk

Mads (jæger 1)