Den korte version: Efter 6 morgenjagter og 8 aftenjagter lykkedes det endelig, en 16 kg (brækket vægt) gaffelbuk skudt kl ca 6.40 i grusvænget fra stige 6.2 om morgenen d 1/6.

Den lange version: Det har virkelig været lidt op ad bakke i år. Udover lidt råer var det eneste jeg havde set hidtil en (sandsynligvis) gaffelbuk der løb forbi på 200 m ; og det på 13 jagter, morgen og aften. Først ved tur nr 14, i morges lykkedes det. Og det var efter en kompleks optakt.

Det startede allerede i aftes hvor først en rå kom ud fra skoven nede i hjørnet mod Lerbækvej modsat stige 6.2. Den essede længe og langsomt op mod mig langs skellet til huset, langs rapsmarken. Så kom en buk, også dernede. Der var langt ned og det tog tid af få afgjort at det ikke bare var en spidsbuk. Endelig var det på plads og den bevægede sig tættere og tættere på. Da den nåede op i nærheden af råen og var ved at være på skudhold, løb hun i en bue udenom ham og tilbage i skoven, skarpt forfulgt af ham. Øv.

Op tidligt næste morgen. Starter med at se en buk ved tårn 7.8 med meget mellem ørerne. Pulsen steg, og jeg kom tættere på den og den kom tættere på mig. Endelig kunne jeg se det tydligt: det var en bast-spidsbuk. Øv.

Op i stige 6.2 igen, og herfra kan rækkefølgen godt blive lidt upræcist da der skete så meget. Først kom der en rå ud, igen nede i hjørnet. Så endnu en. Og en tredje rå essede, langt væk, og to af dem forsvandt igen. Så kom der en buk ud, med stor sandsynlighed den samme som i går, tog lang tid at se hvad den havde på hovedet. Men stadig for langt væk. Den kom dog langsomt op mod mig, så det var sådan set fint nok. Men så skete det, mens jeg også holdt udkig efter andre –  bla. var der endnu en buk ude og vende kortvarigt – forsvandt bukken pludselig. Øv.

Jeg ledte og ledte med kikkerten og fik endelig øje på noget der kunne være et par ører, og ja, det var det, med noget mellem ørerne. Så der var den, den havde lagt sig ned vel ca. 175 meter ude. Så var der håb endnu. Jubii.

Der lå den længe, måske en lille time (så det var nok bare 20 minutter). Så kom der en rå ud igen. Den essede op mod bukken. Jeg nåede lige at tænke at bare der nu ikke skete det samme som i aftes, så skete det! Han sprang op som skudt ud af en kanon og løb efter hende, og ganske vist løb de op mod mig skråt ude, men meget hurtigt. Og pludselig drejede råen ind i rapsmarken, skarpt forfulgt af ham, og de var væk. Øv.

Så var der lidt pause, og jeg håbede de ville komme tilbage igen. Igen kom der en rå kortvarigt ud af skoven, og ovre til venstre lå der noget i skovkanten. Jeg brugte noget tid på at finde ud hvad der var, men var også en rå. Kiggede så atter over mod rapsmarken, og der stod dælme en buk, måtte igen bruge lidt tid på at finde ud om den havde nok mellem ørerne, altimens den gik længere og længere ned mod skoven. Der var nok mellem ørerne – jeg tror det var den samme som tidligere. Jubiee.

Så da den stoppede op skød jeg og den sank sammen. Ventede for at se om den skulle springe op igen, men der skete ikke noget. Fik indprentet mig retningen og gik ned for at lede efter den. Kunne ikke finde den. Øv.

Men det viste sig jeg havde ledt for langt væk, den havde ikke været så langt væk som jeg havde troet, så der lå den. Jubii.

En meget spændende morgen med masser af aktion, håb, tro og skuffelser. Opvejer de mange ture hvor der ikke skete noget. Jubii.

Erik (Toft)