Jeg have Hvidlåge 16.maj om aftenen. 

Forholdene var ikke optimale, for dette åbne stykke, vind fra øst så der var vind i ryggen på begge stiger – så ved man jo godt at færten ender lige i skudzonen… Men det var den 16. maj og afsted skulle jeg.

Gik først langs læbælterne og spottede efter dyr på markerne. Så 20-25 harer og et par råer. Jeg valgte derfor at lægge mig på marken ud for hjørnet af skovstykket. Græsser var højt nok til at skjule mig, når jeg sad i hjulsporet, vinden ville ikke fører min fært i hoved på de dyr der kom ud og en lille forhøjning i marken jeg lå på hjalp med kuglefanget. Samtidig ville jeg have solen i ryggen når den gik ned, så jeg ville være svær at spotte for dyrene når jeg satte mig op til skydestokken for at skyde… Ikke ideelt – men det er jagt og ikke en skydebane.

To smaldyr kom ud af skoven og spiste i græsset, de så mig tydeligvis ikke – planen virkede. Nu måtte jeg så bare håbe der også ville komme en buk. Efter 40 min gik de mod nord langs læbæltet. 5-600 m oppe møder de en buk. De står lidt sammen og spiser, og han lægger sig ind i låbæltet igen. Jeg kunne se han var et stykke over ørene, men ikke om han var gaffel eller større. kl var 18:00 og jeg tænkte at jeg havde tid til et forsøg på ham og så tilbage til min lille bakketop ved solnedgang.

Listede i en stor bue ud på åben mark, for at komme ned i den anden ende af læbæltet og pürche op derfra. Efter et par hunderede meter, pusler det i krattet, han springer ud på marken og løber. 100m fremme stopper han op og ser sig tilbage… Det skulle han så ikke have gjort.

Perfekt hjertekugle sende ham højt op i vejret og blodet fossede ud af ham de 40m. han løb.

Alexander jæger #10