Den 1. Juni havde jeg held til at skyde en god buk i Æbelnæs Have. Jeg havde spottet bukken i området sidst i april. Men, havde først mulighed for at jage i området to uger henne i bukkejagten. Så jeg lyttede med på vandrørene i forhold til om andre bukkejægere skulle have haft held til at skyde ham undervejs. Da det endelig bliver min tur i området, går tingene i første omgang skævt, for ingen af de tre stiger og tårne som jeg potentielt kunne bruge i jagten på bukken var forsvarlige at bruge. Og da jeg samtidig have efterladt skydestok og jagtstol hjemme, fandt jeg et tårn i det levende hegn mod sydøst, hvor jeg kunne holde øje med bukken på længere afstand. Og for at det ikke skulle være løgn, så kommer han frem 15-20 min før lukketid blot 80 meter fra det tårn, som jeg i første omgang ville have siddet i.
Uagtet, jeg nu sad mere end 400 meter væk fra bukken, var det tydeligt at se i kikkerten, at det var den aktuelle buk, jeg havde set tidligere på foråret. Og da jeg ville have meget svært ved at komme på fornuftig skudhold af bukken inden solnedgang, blev tiden brugt til at dvæle ved bukken og lægge strategien for jagten på ham næste morgen. Men, den følgende morgen er betingelserne for bukkejagt ikke just optimale. Det regner fra skydetid og et par tider frem, hvor efter det bliver opholdsvejr og solen kom frem. Men, lige meget hvor længe jeg venter, så kommer bukken ikke frem. Op ad morgen slipper min tålmodighed op.
Men, Jeg har svært ved at slippe bukken, så da jeg d.1. juni om aftenen efter jagtplanen har mulighed for at jage i område 7 (Huset), beslutter jeg mig for at skrive til jæger nr. 2, Martin G. om jeg må jage i hans område( Æbelnæs Have). Martin er hurtig til at respondere positivt på min forespørgsel, så i stedet for til område 7 går turen til Æbelnæs Have. I et inferno af myg får jeg stille listet mig på plads i skovbrynet oven for remisen med fasanvolieren – og placeret mig på jagtstolen med riflen i skydestokken. Efterfølgende går tingene næsten for let, for allerede kl. 19.30 dukker et smaldyr frem, og et kvarter senere bukken, som stiller sig op med hele bredsiden til på 80 meter, så jeg kan sætte en god kugle på bukken, som tegner med et klassisk spring i vejret og en sprint på 50 meter, inden den forender næsten foran fødderne på mig.
Jeg er naturligvis Martin G. en stor tak skyldig for at få muligheden for at kunne følge op på bukken. Jeg skal nok ved lejlighed gengælde Martins overskud.
Fortsat knæk og bræk til jer alle sammen
Henrik Juel # nr. 1
