Jeg var tidlig på færde den 16. maj. Kl. 0345 parkerede jeg bilen ved Tranemosen, og var klar til at bevæge mig mod tårnet. Jeg var ikke kommet langt, da dyrene opdagede at noget var på færde. Op langs sporet mod tårnet, fik jeg virkelig meget skæld ud, og jeg skal love for, at der var mange dyr! Jeg opgav at gå lydløst, så jeg satte farten op, og sad i tårnet 0405 – en hel time inden skydetiden startede. Vi faldt alle til ro, og omkring 0430, var der stille igen. Det kunne ikke være en bedre bukkemorgen. Det var lunt, vindstille og der var kaffe i koppen. Som på kommando, vågnede skoven 0500, og aktiviteten var massiv. Det var kun et spørgsmål om tid, før der var bukke i sigte. Der passerede et par råer, og kl. 0700 kom der pludselig to bukke løbende i høj fart fra skover, og direkte ud i kornet. De kom ud på min venstre side, og fandt hurtigt frem til et øst/vestgående spor i kornet. De drejede mod vest og indledte et væddeløb. Jeg nød synet, men regnede ikke med at komme til skud. Pludselig vendte de om, og løb nu mod øst – altså på tværs i forhold til mig. Jeg fik hurtigt riflen klar – skulle de stoppe op. De fulgte sporet i høj fart, og drejede mod nord, direkte ud for tårnet. Jeg var klar, men kunne ikke komme til skud, da de løb væk fra mig. Pludselig stoppede den forreste buk, drejede sig og stod nu næsten med siden til. Jeg måtte reagerer omgående, og lod skuddet gå. Som om den ikke var ramt, drejede den omkring og fortsatte ad sporet mod nord. Havde jeg skudt forbi? den forsvandt i kornet, og jeg var total i vildrede! Kunne ikke få øje på noget eller nogen bevægelser. Jeg ringede Jesper op – han lød ikke som om han lige sad klar med telefonen, men vi fik en snak om eftersøgning og schweiss. Jeg bevægede mig ud i kornet og fulgte forsigtigt sporet i kornet, uden at træde direkte i sporet, men ude i siden. Der var en del Schweiss, hvilket beroligede mig. Pludselig drejede schweiss sporet skarpt til højre, og 3 meter inde i kornet, lå gaffelbukken  forendt . Det var ikke mit bedste skud. Kuglen var gået fint ind på bladet, men da bukken ikke stod helt med siden til, var kuglen gået ud midt på maven. Jeg baksede bukken ind til tårnet, og begyndte at brække dyret. Da jeg stod med hænderne dybt inde i motoren på bukken, så jeg ud af øjenkrogen, en seksender komme gående langsomt fra kornet ind mod skoven. Jeg kunne ikke modstå fristelsen, og satte i hast skydestokken op, og kunne nu bare vente til bukken krydsede det lille spor mellem kornet og skovkanten. Så slog det mig, at med pointsystemet, ville jeg så ikke kunne skyde mere i denne sæson! Trådkorset i kikkerten sad perfekt på bladet – og jeg fulgte bukken ind i skoven uden at trykke af! Alt i alt en fantastisk bukkemorgen med alt hvad der hører til.

Christian W.