Tredjebuk Skoven Nord/Serengeti

Det er virkelig et lille paradis der er skabt på marken i Skoven Nord, der hvor det var for vådt til at de kunne så raps. Serengeti er der nogen der kalder det. På premieredagen blev der skudt to bukke, se https://jagtgammeldyrehave.dk/?p=2551 og https://jagtgammeldyrehave.dk/?p=2570

Og på den sidste dag blev det min tur, min første buk i år. Efter en forgæves aftenjagt på den skårlagte Hvide Låge men med fin himmel skulle Serengeti prøves på morgenjagten.

Himmel over Hvide låge 14 juli 2024

Himmel over Hvide låge 14 juli 2024

Vi, min kæreste og jeg, kunne lige klemmes ind i stigen til en smuk morgen. Først kom en rå med to lam, lidt senere endnu en rå, min vurdering er at det var en fra sidste år. På et tidspunkt blev råen med de to lam forskrækket og løb sin vej. Vi havde så fornøjelsen af den resterende rå en halv time eller mere, bla. lige nedenfor stigen. På et tidspunkt lidt over kl. 6 fik jeg en albue i siden. Først vidste jeg ikke hvad det betød, men så var der dælme kommet en buk ud også. Hurtigt op med kikkerten og kunne se der var mindst to takker på hver, så op med riflen. Og puha, hvor var der bukkefeber, måtte trække vejret dybt flere gange og hele stigen rystede angiveligt, måske fordi der var tilskuer på. Men fik ramt den så fint at den gik ned i knaldet. Vi kunne dog ikke se den og min frygt var at den var røget ned i en lavning og derfra løbet ind i rapsen eller at det var et tapskud. Men efter laaang ventetid måtte jeg ned og kigge, og der lå den så fint, ramt perfekt. Den vejede 20 kg brækket.

Seksender på Serengeti om d 15 juli 2024

Seksender på Serengeti d 15 juli 2024