Buk med brækket bagløb i Hvide låge

Hermed kommer en kort fortælling om min første buk i konsortiet…

Som helt nyt medlem i konsortiet har det været utrolig spændende at opleve jagten på de forskellige områder – og ikke mindst se de forskellige afkroge i jagtterrænet.
Jeg har siden den 16. maj været af sted flere gange, og set råvildt og flere bukke under alle turene. Bukkene der har vist sig, har alle været gaffelbukke, hvorfor jeg har afholdt mig fra at skyde (har efterhånden skudt en del bukke, så jeg er blevet lidt mere “kræsen” med årerne)..

14 dage inde i sæsonen var min tur kommet til Hvide låge, og jeg besluttede at prøve kræfter med de tre store marker.
Velankommet til terrænet parkerede jeg bilen i S svinget ved Tranemosen/Hvide låge og begyndte min pürsch langs det levende hegn på tværs af de tre store marker.
Jeg havde udset mig brakarealet, der ligger på mark 2 i den fjerneste ende fra vejen, og jeg kom på plads cirka kl. 19.45..
Efter en halv time dukkede en rå op i brakken – jeg stod i længe og nød synet af hende, da jeg pludselig ser en rød silhuet langs hegnet bag udsætningen.
Jeg får kikkerten op, og kan hurtigt konstatere, at det er en buk med et brækket bagløb, som mildest talt ser noget medtaget ud.

Jeg starter pürschen langs det tværgående hegn, men jeg kommer ikke langt, da bukken pludselig vælger at humpe over mod brakstykket.
Skydestokken og riflen bliver gjort klar, og da bukken nærmer sig brakken, lyder skuddet..
Dyret fik et rent bladskud og mærkede intet.

Skaden på bagløbet var ikke mange dage gammel, og jeg vurderer det som en trafikskade.

Knæk og bræk!

Skriv et svar