Råbuk nedlagt af gæst i Grusvænget (doktorbakken) lørdag aften

Hej
Min ven Anders var med på bukkejagt lørdag aften, og nedenfor er hans beretning om turen 😉
Mvh. Jesper Nørholt (jæger nr. 9)
——
Jeg blev inviteret på Bukkejakt af Jesper Nørholt, som jeg har kendt siden ungdomsårene.

Jeg begyndte på Jakt i 2022 og har derfor ikke lang erfaring. Til daglig bor og jakter jeg i Norge.

Bukkejakten i Grusvænget 20/5 var min første bukkejakt i Danmark.

Vi ankom Marienborg på eftermiddagen og brugte nogen timer på at gå en runde i terrænget og se posterne og få en fornemmelse af området. Vi så ingen dyr men en del spor.

Kl 18 gik vi ud på vores poster, jeg havde valgt stigen længst øst på det lille felt i Grusvænget.

Ikke lang tid efter jeg var kommet op i stigen så jeg de første dyr på modsatte side i skovkanten. Der gik tre rå’er og en ung buk. Bukken forsvandt ind i skoven og fejet sine stænger – han forsvandt igjen.

Rå’erne holdt sig i skovkanten hele aftenen.

Det var flot vejr og god temperatur så jeg var egentlig ganske godt fornøjet med at have iagttaget dem. En hare kom også hoppende forbi stigen og hilste på.

Da afslutningen på aftenen nærmede sig skulle jeg til at pakke sammen da jeg hørte en “knæk” i remisen mod øst og feltet “Huset” der stigen står.

Jeg tog kikkerten og der stod en buk i grøften med kun hovedet oppe. Han kom forsigtig op af grøften og gik Moen meter ud på marken.

Min siddestilling i stigen var noget besværet med så skarp en vinkel til højre. Jeg konkluderede hurtig at det var langt fra optimalt og vanskeligt at få en god skydeposition.

Jeg var bange for at han ville gå mod nord mellem Huset og Grusvænget.

I Norge bruger vi rådyrfløjter som er gode til at lokke bukke i brunsten. Jeg havde mine fløjter med og besluttede mig for at prøve.

Jeg fløjtet en gang og han rejste hovedet…fedt tænkte jeg der er reaktion. Han begyndte forsigtig at gå over marken men var skeptisk.

Jeg fløjtet igen og han tog nu mere direkte retning og nærmer det stykket som er pløjet op.

Jeg fløjtet igen og nå gik han ud på det pløjede område.

Jeg sad med ham i kikkerten på riffel hele tiden, mens han gik ret mod stigen. Han var nå ca 60 meter fra stigen og pulsen var høj.
Jeg vidste at om jeg skulle få en mulighed så måtte jeg være helt stille og få ham til at vende siden til.

Jeg fløjtet igen og han tog et par skridt ind mod bevoksningen – nu var han med siden til
Og alt var perfekt – tusinde tanker gik gennem hovedet – det er nu eller aldrig tænkte jeg – jeg trak forsigtig af – og Bang der lå han. Væltet om på siden med en gang.

Skudt ret gennem hjertet.

Jeg blev siddende i stigen et stykke tid – overvældet og fuldt af beundring. Alt gik som det skulle – stille og roligt. For en oplevelse, min første buk – på Møn – hvor jeg er vokset op og så sammen med Jesper.

Jesper som sad længst vest i Grusvænget havde ikke hørt mit skud. Jeg ringede og han kom over og vi fik på jomfruelig vis knækket bukken og båret ham til bilen. Skulle egentlig også have jaktet søndag morgen, men vi besluttede at køre hjem og fokusere på at få delt dyret istedet.

Det var en helt igennem strålende oplevelse og jeg takker ydmyget for invitationen og muligheden.

Bukkens hoved skal nu udstoppes og hænges op i huset på Nordseter – så jeg altid vil mindes den majdag på Møn, hvor jeg skød min første buk.

Vennlig hilsen

Nordseter Fjellpark

Anders Friis